18-årige Rawan bliver student til sommer og vil være sygeplejerske - nu skal hun forlade Danmark

Der er stor sandsynlighed for, at Rawan Ahmad Kharat og hendes familie vil blive anholdt og i værste tilfælde tortureret, hvis de vender tilbage til Syrien, lyder det fra Amnesty International.

63.

Så mange dage går der, før 18-årige Rawan Ahmad Kharats liv tager en drejning. 

Efter at have boet i Danmark i otte år, er hendes, søsterens og forældrenes opholdstilladelse ikke blevet forlænget, og de står nu til hjemsendelse til Damaskus i Syrien til januar, siger Rawan Ahmad Kharat til TV 2 Lorry.

- Jeg vil ikke tænke på det, for jeg er virkelig bange. Jeg kender ikke nogen i Damaskus. Det er i Danmark, jeg har gået i skole og har mine venner, fortæller Rawan Ahmad Kharat, der bor i Kokkedal, til TV 2 Lorry.

Familien nægter at rejse tilbage til Syrien, fordi de er flygtet, og derfor frygter, at regimet i Syrien vil se dem som forrædere, der skal arresteres.

Men fordi de ikke længere må opholde sig lovligt i Danmark, er de dømt til at flytte ind på det omdiskuterede udrejsecenter Kærshovedgård, hvor de skal bo blandt udvisningsdømte kriminelle udlændinge og blandt andet ikke må arbejde.

- Der er meget hårdt, der er kriminelle. Jeg har ikke gjort noget, jeg vil bare gøre min uddannelse færdig, siger hun.

På mandag er Rawan Ahmad Kharat indkaldt til samtale hos Hjemrejsestyrelsen, da hun "ikke har lovligt ophold i Danmark". Det fremgår af et brev, som TV 2 Lorry har set. 

Hun har af sin advokat fået at vide, at hun efter samtalen vil have 60 dage til at pakke sin lejlighed ned og gøre klar til at flytte ind på Kærshovedgård.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Udrejsecenter Kærshovedgård

Udrejsecenter Kærshovedgård ligger i Ikast.

Beboerne på Kærshovedgård, der drives af Kriminalforsorgen, udgør tre gruppe: 

1. Afviste asylansøgere

2. Udviste kriminelle hvis hjemland ikke ønsker at samarbejde om at få dem sendt hjem.

3. Personer på tålt ophold, som har begået kriminalitet, men som ikke kan sendes hjem på grund af sikkerhedssituationen i deres hjemland.

Beboerne er ikke spærret inde på Kærshovedgård, men de fleste har melde- eller opholdspligt.

Det betyder, at de hver dag eller flere gange om ugen skal melde sig hos myndighederne, ligesom mange skal opholde sig på udrejsecentret om natten.

Røde Kors står for sundhedsydelser, omsorgsarbejde, voksenundervisning- og aktivering samt frivilligindsats på udrejsecenteret.

Rektor: Ulykkeligt og meningsløst

Rawan Ahmad Kharat lever et liv som de fleste 18-årige i Danmark.

Hun er i gang med at tage sin HF-eksamen på NGG Nordsjælland. Sin fritid bruger hun på at være sammen med vennerne fra skolen eller at lave afleveringer.

Derfor kom det også som et kæmpe chok for vicerektor Frederik Frederiksen, da han hørte om Rawan Ahmad Kharats ændrede opholdstilladelse.

quote Jeg har oplevet ting, som ingen børn burde opleve

Rawan Ahmad Kharat

Vicerektoren blev så indigneret, at han skrev et opslag om hende på Facebook og på skolens hjemmeside.

- Som uddannelsesinstitution vil man gerne uddanne gode borgere, der kan komme ud at være en støtte for samfundet. Det vil Rawan jo virkelig kunne, men at der så bliver spændt ben for hende på den måde, det er jo så ulykkeligt og meningsløst, siger han til TV 2 Lorry.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Rawan flyttede alene til Kokkedal for at læse HF. Hun er så glad over, hvor mange nye venner hun har fået på skolen, fortæller hun TV 2 Lorry.
Rawan flyttede alene til Kokkedal for at læse HF. Hun er så glad over, hvor mange nye venner hun har fået på skolen, fortæller hun TV 2 Lorry.
Foto: privatfoto

Efter planen skulle Rawan Ahmad Kharat have sin studenterhue på til sommer, og så var drømmen at læse til sygeplejerske.

Men alt det må hun sige farvel til efter en ny afgørelse fra Flygtningenævnet.

Hun forsøger at lade være med at tænke på, at hun til januar skal pakke alle sine ting og flytte på udrejsecenter til januar.

- Jeg er så stresset, der er foregår så mange ting i hovedet lige nu. Alle mine venner siger, jeg er så stærk. Jeg vil bare gerne have et normalt liv, ligesom dem.

Organisation: Der er ikke sikkert i Syrien

De danske myndigheder har vurderet, at Damaskus og senere hen området Rif Damaskus er sikkert at hjemsende syrere til, efter at landet længe har været hærget af krig.

Ifølge Udlændingestyrelsen er den vurdering baseret på baggrundsoplysninger fra en bred vifte af aktører, blandt andet NGO'er og ambassader, oplyser styrelsen til TV 2 Lorry.

Men vurderingen om, at Damaskus og Rif Damaskus er sikkert at vende tilbage til, er der mange menneskerettighedsorganisationer, der er uenige i.

En af dem er Amnesty International, der løbende monitorerer situationen i Syrien. Deres holdning er klar. Syrien er ikke sikkert at vende tilbage til:

- Selv i de områder, som de danske myndigheder påstår er sikre, er der mange tilfælde af, at folk, der vender tilbage, bliver anholdt, tortureret, misbrugt eller forsvinder. Der er også flere situationer, hvor det er gået ud over børn og mødre, siger Martin Lemberg-Pedersen, der er chef for politik og dokumentation i Amnesty Danmarks sekretariat, til TV 2 Lorry.

quote Jeg vil blive i Danmark.

Rawan Ahmad Kharat

Så vil en familie som Rawans, der er flygtet fra regimet for flere år tilbage, være i fare, hvis de vendte tilbage?

- Ja, det vil de. En af de ting, der dukker op, er, at myndighederne og diverse efterretningstjenester straffer og forfølger folk, fordi de er flygtet. De siger: 'Du er en forræder, der har svigtet dit land', fortæller Martin Lemberg-Pedersen.

Rawan Ahmad Kharats familie flygtede fra Syrien for ti år siden og bosatte sig først i Egypten. Efter to år flygtede Rawan Ahmad Kharat med sin far til Danmark, blandt andet via en flygtningebåd til Italien, senere kom hendes mor og søskende. Flugten og livet før Danmark er stadig svært for Rawan at tale om.

- Jeg har oplevet ting, som ingen børn burde opleve.

Udrejsecentre gøres uudholdelige

Ifølge Hjemrejsestyrelsen befinder der sig lige nu 92 syrere, der opholder sig i ”hjemsendelsesposition” i Danmark - størstedelen af dem på udrejsecentre.

I Amnesty International mener man, at forholdene på udrejsecentrene er meget problematiske.

- Forholdene og logikken, som de her centre køres efter, er motivationsfremmende foranstaltninger, der skal gøre det attraktivt at vende tilbage. Der er tale om række specifikt designede værktøjer, der skal gøre det uudholdeligt at opholde sig der i lang tid, siger han.

Udrejsecentret Kærshovedgård har døgnbemanding, videoovervågning og adgangskontrol. Beboerne er ikke frihedsberøvede og kan derfor komme og gå på centret, men de har pligt til at bo og overnatte på centret.

Rawan Ahmad Kharats advokat har fortalt hende, at der er en mulighed for at få åbnet sagen igen, men at det langt fra er sikkert.

- Jeg har et stort håb om, at det vil lykkes. Jeg vil blive i Danmark, siger hun.



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik