Lejet fælleshave giver københavnerfamilie samvær og selleri

- Det der er lakridstagetes, også kendt som snyde-estragon, forklarer chefgartner hos Fælleshaverne Carla Prip.

- Neeej, udbryder Vilma Testrup Ernst begejstret. Hun lejer sammen med sin mor og sine to brødre et stykke jord hos Fælleshaverne i Humlebæk, hvor de dyrker økologiske grøntsager, som de tager med hjem til København.

Hos Fælleshaverne kan man for knap 5.000 kroner om året leje sig ind i et fællesskab, hvor man både skal passe afgrøderne i sin egen køkkenhave og hjælpe til i nogle større fælles køkkenhaver. Chefgartner Carla står klar til at hjælpe med alt det praktiske, hvis begreber som forspiring, meldug og spagnum virker afskrækkende.

Til gengæld for jorden under neglene kan man tage bunker af økologiske grøntsager med sig hjem.

Folkene bag Fælleshaverne er måltidskassefirmaet Aarstiderne, men projektet blev i år en selvstændig virksomhed med større ambitioner. Planen var allerede i år at åbne flere fælleshaver, men så kom corona. Men når forsamlingsreglerne tillader det, har Fælleshaverne blandt andet flere steder tæt på København i kikkerten.

Fælleshaverne ligger lige ved siden af Aarstidernes Krogerup Avlsgaard i Humlebæk. Der er plads til 150 familier, der både får deres egen køkkenhave og del i en stor fælleshave med lange rækker af kartofler, gulerødder og majs.

Familien Testrup tager hele dyrkningssæsonen hver uge fra København til Humlebæk for at passe deres grøntsager:

- Vi bor i København og har en superlille have, og her havde vi muligheden for at komme ud og dyrke vores egne grøntsager. Og så synes vi jo alle, at det er hyggeligt at være ude sammen. Når man selv har lavet en squash eller et salathoved, er man på en eller anden måde også lidt stolt, selvom det ikke er den store præstation at smide et korn i jorden og følge med, griner Christina Testrup.

- Min bror Alfred vil vildt gerne med, selvom han sidder og spiller rigtig tit, men det er bare virkelig hyggeligt at være her. Der er masser af glade mennesker, og man snakker med hinanden. Man har lyst til at komme tilbage, når man først har været her. Vi dyrkede en kæmpe squash, der var så absurd stor, og vi kunne bare se, hvordan min bror Alfred var så stolt, og han gik rundt med den med glæde i øjnene. Det er så fedt, det der med at man selv har lavet det, fortæller Vilma Testrup Ernst. 

Carla Prip er chefgartner hos Fælleshaverne og har en fortid i restaurationsbranchen, hvor hendes kærlighed til grøntsager begyndte at spire og til sidst førte hende til gartnerfaget:

- Når man lærer at dyrke sine egne grøntsager, får man en virkelig stor respekt for de her grøntsager. Det er ret utroligt at møde mennesker, som står og værner om denne her rødbede, som måske har en plet, men det er en rødbede, som de selv har dyrket. Jeg tror, at man begynder at se på fødevarer på en helt anden måde, når man selv har prøvet at dyrke dem. I gamle dage var en køkkenhave og det at dyrke sine egen grøntsager en helt almindelig del af en husholdning. Der var ikke den der angst for, at nu hiver jeg lige denne her jordbærplante fra hinanden og giver den til nabokonen.

Det er stifter af Aarstiderne Søren Eilersen, der i sin tid fik idéen til de fælles køkkenhaver. I starten hed Fælleshaverne "Aarstiderne til Kompost", fordi det var Søren Eilersens ambition, at så mange blev selvforsynende med grøntsager, at Aarstidernes måltidskasser blev overflødige.

- Jeg håber, at man kommer til at dyrke jorden mere lokalt, at man får sit lokale laug, hvor man hjælper til en gang om ugen, og så er der nogle, der organiserer, og så kunne man lige pludselig hente sine grøntsager hos de lokale, fortæller Carla Prip.

- Jeg håber virkelig, at der er andre, der vil gøre lige som os. Vi kommer rimelig langt herfra, men det understreger bare pointen i, hvor hyggeligt det er, hvor smart det er, og hvor mange ting man lærer. Jeg har fundet ud af, hvor meget jeg interesserer mig for haver. Det er virkelig også god familieaktivitet. Vi laver ikke så mange ting sammen, men det her er virkelig en af de ting, der samler os. Det tror jeg, at mange kunne få gavn af, selvom det virker lidt økoflippet, fortæller Vilma Testrup Ernst.