Når danskerne den 1. november går til valg, bliver der travlt i landets sportshaller. Valgtilforordnede er hyret ind, båsene er sat op og stemmesedlerne er printet ud.
Men hvorfor alt det virak - kan det ikke klares elektronisk?
Sådan spørger Steen Villebæk fra Frederiksværk.
I forbindelse med folketingsvalget har TV 2 Lorry således opfordret læsere, seere og brugere til at stille spørgsmål til politikerne om emner, der særligt optager dem.
Kommunen og staten vil have, at vi gør alt elektronisk. Derfor er det underligt, at vi skal køre ned i en gymnastiksal for at stemme
Steen Villebæk har spurgt:
“Hvornår mon der bliver mulighed for at afgive sin stemme elektronisk?”
Til TV 2 Lorry siger Steen Villebæk, at han helt konkret undrer sig over, hvorfor man ikke kan afgive sin stemme på telefonen hjemmefra.
- Vi låner og overfører penge digitalt via apps, og jeg kan rette i min skat hjemmefra. Kommunen og staten vil have, at vi gør alt elektronisk. Derfor er det underligt, at vi skal køre ned i en gymnastiksal for at stemme, siger Steen Villebæk, der er 58 år og til daglig arbejder med it og indkøbssystemer.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Følg med på Spørg Os-siden
- Se, hvad vi allerede har svaret på
- Stem på ugens spørgsmål
- Skriv dit eget spørgsmål, der kan undersøges journalistisk
- Kom ind på siden her
Svært og dyrt
TV 2 Lorry har taget Steen Villebæks spørgsmål med til Carsten Schürmann, der er professor ved IT-universitetet i København og forsker i tilliden til digitale valgsystemer.
Han pointerer, at der helt overordnet ikke har været politisk vilje at afprøve elektroniske valgsystemer. I 2012 foreslog SRSF-regeringen med Margrethe Vestager (R) i spidsen, at stemmemaskiner skulle erstatte papir og blyant. Det fik dog ikke tilstrækkelig opbakning.
Det er super svært, og det er ret dyrt
Det kan dog godt lade sig gøre, men det er ikke nemt.
- Man kan godt lave systemer, hvor man stemmer med telefon eller computer. Det har man gjort i andre lande. Men det er super svært, og det er ret dyrt. Der er mange udfordringer, når vi snakker elektroniske valg, siger Carsten Schürmann.
Der er særligt to forhold, der gør sig gældende, både når det kommer til at stemme hjemmefra på telefonen eller ved hjælp af en elektronisk stemmemaskine i en sportshal.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Hvad siger Grundloven?
Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg. Det betyder blandt andet, at man skal have mulighed for at stemme, uden at andre kan se, hvad man har stemt. Det følger af grundlovens § 31, stk. 1.
Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet
Hemmelighed og tillid
Både stemmehemmeligheden og sikkerheden risikerer at blive kompromitteret, mener Carsten Schürmann.
Stemmehemmeligheden kan blive svær at sikre, fordi Grundloven dikterer, at man skal have mulighed for at stemme, uden at andre kan se, hvad man har stemt.
- Hvis du vil være 100 procent åben om stemmeoptællingen, så er det svært at være hemmelig om din stemme. Det er et paradoks i elektroniske valg, siger Carsten Schürmann til TV 2 Lorry.
Dertil kommer spørgsmålet om tillid til sikkerheden omkring stemmeafgivelsen, når det foregår elektronisk. Han fremhæver eksempelvis, at nogle amerikanske stemmemaskiner er kendt for at være notorisk ringe.
- Jeg har hacket en amerikansk valgmaskine i 2017 til Def Con (hackerkonference i USA, red.), og bagefter kom der danskere og sagde til mig, at det er godt, vi ikke har sådanne maskiner i Danmark.
Jeg har hacket en amerikansk valgmaskine
For så kan der stilles spørgsmålstegn ved resultatet.
- Hvis du har en computer, der siger, at parti x har fået 100.000 stemmer, hvordan kan jeg så stole på det? I Danmark er det super, at dem, der taber valget bare siger, at de accepterer nederlaget og prøver at gøre det bedre. Men det er sværere at sige, hvis du har elektronisk stemmeafgivelse, siger Carsten Schürmann.
I Danmark kigger valgtilforordnede hinanden over skulderen, når der skal tælles stemmer op efter et valg. Alle føler, at det bliver gjort på den rigtige måde, fremhæver Carsten Schürmann.
Blandet succes i udlandet
Trods de tekniske udfordringer lykkedes Schweiz med at udvikle et internetbaseret valgsystem for år tilbage. Det er dog siden blevet skrottet på grund af et sikkerhedsbrist - men alpelandet forsøger sig med et nyt projekt i 2030, oplyser Carsten Schürmann.
Samtidig har Estland siden 2004 benyttet sig af elektronisk stemmeafgivelse.
- De har bygget deres eget digitale infrastruktur efter Sovjetunionen brød sammen, og det er de stolte af. Men jeg er spændt på at se, hvad den offentlige mening vil være, hvis russerne angriber deres valg, siger Carsten Schürmann.
Hvis der står en røver med en kniv foran mig, så tror jeg hellere, at han vil have min penge
TV 2 Lorry har taget it-ekspertens argumenter med tilbage til Steen Villebæk fra Frederiksværk.
- Jeg kan godt se, at nogen kan finde en grund til, at det er forkert i USA. Men i dag kan der også tvivl om sikkerheden, når stemmerne skal tælles op manuelt. Og jeg kan ikke se, at det ikke kunne være lige så sikkert som at gå kontakte banken for at bede om et lån eller at registrere skat, siger han.
Men kan det ikke blive et problem, at nogen kan kigge dig over skulderen i hjemmet, så du ikke kan stemme i hemmelighed?
- Jeg kan bare gå ind i et rum og gøre det for mig selv. Og hvis der står en røver med en kniv foran mig, så tror jeg hellere, at han vil have min penge, siger Steen Villebæk.
Hvis du vil undgå køen til valgstederne 1. november, kan du allerede nu brevstemme. Se her hvordan .