Øverst i artiklen her, kan du se eller gense hele fredagens debat om sundhedsvæsenet.
Et presset sundhedsvæsen, der kæmper med mangel på varme hænder og lange ventelister er et af de mest debatterede emner i politik den seneste tid - og også i valgkampen.
En måling viste da også for nylig, at hospitaler og sundhed netop er det vigtigste tema for danskerne, når de skal sætte deres kryds til folketingsvalget den 1. november.
Og det er næppe uden grund, for problemerne i sundhedsvæsenet påvirker mange.
Det gælder blandt andet 14-årige Ester, der har fået en henvisning til Rigshospitalet, men først kan få en tid til konsultation i 2032.
Louis, hvis stomi-operation er blevet udskudt på ubestemt tid og Poul-Erik der har ventet i mere end et år på sin knæoperation.
Men hvordan har politikerne selv mærket, at vi står med et meget presset sundhedsvæsen? Det spørgsmål stillede TV 2 Lorry til de fire politikere, der deltog i fredagens debat om netop sundhedsvæsenet.
Nedenfor kan du blive klogere på, hvad de fire debattører og folketingskandidater svarede.
Hvordan har du selv mærket, at vi står med et presset sundhedsvæsen?
1
Monika Rubin, Moderaterne, Københavns Omegns Storkreds
- Jeg er selv læge og arbejder i systemet. Der bliver lukket operationslejer hver eneste dag. Jeg har kollegaer, der er kirurger, som sidder på kontorerne, og ikke har noget at lave, fordi de simpelthen ikke kan operere.
- Vi mangler anæstesisygeplejersker, operationssygeplejersker, sygeplejersker i opvågningen og på sengeafdelingen. Vi mangler simpelthen bare så mange ansatte.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
2
Peter Westermann, SF, Nordsjællands Storkreds
- Jeg er formand for Region Hovedstadens Social- og Psykiatriudvalg og oplever også henvendelser fra rigtig mange pressede medarbejdere – og ikke mindst patienter og pårørende.
- Og så har jeg selv haft en datter, der har været indlagt tre måneder som neonatalpatient, fordi hun blev født tre måneder for tidligt for syv år siden. Dengang var der også tryk på, så vi skulle – desværre - være vakse for at sikre os, at vi fik den behandling, som vi havde brug for.
Foto: Robert Hendel/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
3
Steffen Larsen, Liberal Alliance, Københavns Omegns Storkreds
- Jeg har en i familien, som har en hjerneblødning, og det har været svært at få den genoptræning, som der har været behov for og også at komme i de genoptræningscentre, som man skulle. Vi har så været heldige at få plads i sidste øjeblik – på nærmest et afbud.
- Så den vej rundt kan vi da godt mærke, at det ikke er alle steder i sundhedsvæsenet, at tingene kører åleglat lige nu.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
4
Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne, Sjællands Storkreds
- Jeg har mærket det, da min far døde tidligere på året. Der var det helt tydeligt, at de sygeplejersker og i øvrigt også sosu’er, der var omkring ham, de var meget pressede. Vildt pressede. Der var ting, som man ikke kunne nå. De løb enormt stærkt. For dem er det jo ekstremt utilfredsstillende at starte dagen hver dag med at konstatere, at man ikke kan nå det hele og alt det, man gerne vil.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Kalder på forskellige løsninger
Politikerne i fredagens debat var - ikke overraskende - enige om, at udfordringerne i sundhedsvæsenet, som kræver en løsning.
De var også enige om, at manglende hænder - herunder fastholdelse og rekruttering af sygeplejersker - er en af de grundlæggende udfordringer, der skal løses.
Men hvordan denne problematik bliver løst, var de langt fra enige om.
Nedenfor kan du se, hvad de fire politikere svarede på det spørgsmål. Klik på billedet og læs politikeren svar.
Hvordan fastholder og rekrutterer vi flere sygeplejersker?
Peter Westermann
Peter Westermann
Socialistisk Folkeparti - Der er flere ting, vi vil sætte ind på. En af dem er lønnen. I SF har vi foreslået en ligelønspulje på to milliarder kroner, der skal tilgodese de fag, som – helt tilbage i 1969, da man lavede en tjenestemandsreform – blev lønnet for dårligt.
- Derudover har vi lige spillet ud med en milliard ekstra til at rekruttere og fastholde personale i velfærdsfag. Det gælder også sygeplejersker. Det skal være sådan, at når man er sygeplejerske på fuld tid, så skal man honoreres lidt bedre, end man gør nu. Og så må vi - både regioner og Folketing - have en snak om brugen af eksterne vikarer, som er rigtig dyre og slider på sammenholdet i afdelingerne.
Monika Rubin
Monika Rubin
Moderaterne - Vi har præsenteret en akut redningsplan for sundhedsvæsenet, hvor vi har fem punkter med. Et af dem er fuldtidstillæg til alle ansatte på hospitalerne - på nær læger og Djøf'ere - som får et fultidstillæg på 30.000 kroner om året.
- Så forslår vi, at vi sender flere penge i sagsbehandlingen af udenlandske sundhedspersonale. Lige nu kan det tage op til tre år, før man får tilladelse til at arbejde i Danmark, den proces vil vi gerne speede op. Og så opfordrer vi regionerne til at oprette flere delestillinger. Lige nu har vi administrativt personale og forskningspersonale, som sidder bag computeren, men hvis de er med ude i klinikken, kan de være med til at løfte vagtbyrden.
Steffen Larsen
Steffen Larsen
Liberal Alliance - Sundhedsvæsenet har aldrig haft flere penge, end det har nu. Så flere penge løser det ikke nødvendigvis. Jeg ved godt, at der er et demografisk træk, som har givet sundhedsvæsenet et behov til at få flere penge over flere år nu.
- Men vi kunne også kigge på, hvordan man drifter vores sundhedsvæsen. Vi ønsker mindre administration og bureaukrati. Lige nu siger Dansk Sygeplejeråd, at de bruger 2500 årsværk hvert år på unødigt bureaukrati. Vi kan også se på væksten af forskellige typer af ansatte i sundhedsvæsenet. Akademikere har haft en vækst på 300 procent fra 2001-2021, administration er steget med 80 procent, og sygeplejersker kun 25 procent. Hvem er det de administrerer, når vi får en fordobling i administrationen og ikke i antallet af sygeplejersker?
Peter Skaarup
Peter Skaarup
Danmarksdemokraterne - Jeg tror en af de ting, der er relevant, er bureaukrati og dobbeltregistreringen. Det er jo åndsvagt. Men jeg tror også, at man er nødt til at se på lønnen.
- Vi skal sende et signal til alle dem derude, der vil være sygeplejersker, at Jer vil vi gerne have. Et af problemerne er i dag, at det (sygeplejerskeuddannelsen, red.) er en ret teoretisk uddannelse. Så spørgsmålet er, om man kan afkorte den eller gøre den mindre teoretisk. Vi gjorde det med politibetjentene år tilbage, da vi manglede betjente.