Hver syvende voksne i hovedstadsområdet må ikke stemme ved folketingsvalget

Hver syvende borger over 18 år i hovedstadsområdet må ikke stemme ved det kommende folketingsvalg. Andelen er stigende, og det skyldes især de strenge regler for statsborgerskab.

Hovedstadsområdet rummer 1,7 millioner personer på 18 år eller derover.

Men en stor andel af dem har ikke mulighed for at deltage, når krydset skal sættes ved det kommende folketingsvalg den 1. november.

Andelen af voksne borgere på over 18 år i hovedstadsområdet uden stemmeret er nemlig stigende. Så meget, at hver syvende myndige i hovedstaden er sat uden for direkte demokratisk indflydelse, viser tal fra Danmarks Statistik.

En del er født her, mange har boet her i årtier, en del har børn og familie her, og rigtig mange har fast arbejde og betaler skat. Men fælles for dem er, at de ikke har dansk statsborgerskab, og det skal man ifølge grundloven have for at kunne stemme ved folketingsvalg.

Årsagen til den stigende andel uden stemmeret bunder især i to faktorer, forklarer Roger Buch, valgforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Det skyldes til dels, at vi lever i en stadig globaliseret virkelighed, hvor mange flere mennesker bevæger og bosætter sig på tværs af grænser. Og så skyldes det især, at vi i Danmark har gjort det stadig mere vanskeligt – og for nogle umuligt – at opnå statsborgerskab, siger han.

quote Det er et demokratisk problem, at Danmark har så høj andel borgere uden stemmeret

Per Mouritsen, lektor

Påvirker både resultat og valgdeltagelse

For hver valgperiode, der går, stiger andelen, så en stadig voksende andel af samfundet ikke kan deltage ved folketingsvalg. 

Det har stor betydning for valget, påpeger eksperter. Både i forhold til valgresultatet og den endelige fordeling af mandater, men også valgdeltagelsen.

- De, der er udelukket fra at stemme, ville helt entydigt ikke stemme som landsgennemsnittet. Hvis de havde stemmeret, ville valgresultatet blive et andet. Vi taler ikke om, at ét parti pludselig får ti ekstra mandater, men det ville uden tvivl skubbe og omfordele mandater, siger Roger Buch.

- Når der i nogle områder af landet er meget store andele uden stemmeret, er det også med til at trække stemmeprocenten ned. Vi ved, at det at stemme og deltage i valg ofte er et socialt anliggende. Så du kan måske have stemmeret, men hvis din omgangskreds ikke har, er sandsynligheden for, at du går ned og stemmer også lavere, siger Robert Klemmensen, der er valgforsker ved Lunds Universitet.

Ifølge Per Mouritsen, lektor ved Institut for Statskundskab hos Aarhus Universitet, udgør den høje andel uden stemmeret et demokratisk problem.

- Hvis man har permanent ophold i et land og væsentlige livsinteresser her, så er man genstand for landets love. Hvis man ikke kan være med til at påvirke dem, så er man i en vis forstand domineret. Ud fra et principielt demokratispørgsmål vil jeg helt klart sige, at det er et demokratisk problem, at Danmark har så høj andel borgere uden stemmeret, siger han.

Hvem kan stemme ved valg?

Folketingsvalg:

Det er kun danske statsborgere bosat i Danmark, der kan stemme og stille op til folketingsvalg. Ligeledes er det kun danske statsborgere, der kan stemme ved folkeafstemninger, for eksempel forsvarsforbeholdet og grundlovsændringer.


Europa-Parlamentsvalg:

Ved Europa-Parlamentsvalg kan statsborgere fra medlemslande i EU, der har fast bopæl i Danmark både stemme og stille op til Europa-Parlamentsvalget i Danmark. Er man ikke statsborger i et EU-medlemsland, kan man ikke stemme til Europa-Parlamentsvalget.


Kommunal- og regionalvalg:

Enhver borger med fast bopæl i Danmark kan både stemme og stille op til kommunale og regionale valg.

Udlændinge, der ikke er statsborgere i et af de øvrige medlemslande i EU, Norge eller Island, skal dog have haft fast bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne i de sidste 3 år forud for valgdagen for at kunne stemme og stille op.



Kilde: Folketingets hjemmeside samt Borger.dk

Hovedstadens usynlige storkreds

De seneste årtier er andelen af Danmarks voksne befolkning uden stemmeret kun steget.

Fra omkring to procent tilbage i 1980’erne er det demokratiske B-hold vokset, så det i dag har rundet ti procent på landsplan.

Og på tværs af de 34 kommuner, TV 2 Lorry dækker, er billedet det samme: En stadig større del af den myndige befolkning udgøres af personer uden ret til at stemme. I stedet for hver tiende er der her tale om hver syvende voksne.

I hovedstadsområdet står tæt på en kvart million voksne borgere med varigt ophold – 238.000 for at være nøjagtig – uden for indflydelse ved valget. Det antal er efterhånden ikke langt fra at kunne matche en mindre storkreds’ antal stemmeberettigede.

En udregning, som TV 2 Lorry tidligere har lavet, viser, at et mandat til folketinget i vores del af landet ”koster” 20-22.500 stemmer. Myndige uden stemmeret i hovedstadsområdet udgør altså, hvad der svarer til omkring 11 mandater.

quote Hvorfor skulle politikere have lyst til at kæmpe for en befolkningsgruppe, som ikke engang har mulighed for at stemme på dem? Så simpelt er det

Robert Klemmensen, valgforsker

Alene Københavns Kommune rummer 105.058 borgere over 18 år, der på grund af et manglende statsborgerskab ikke kan stemme ved folketingsvalget. Det svarer til hver femte københavner.

I andre dele af hovedstadsområdet er andelen endnu højere. I Ishøj har flere end 25 procent af de voksne ikke stemmeret, mens andelen i Høje-Taastrup også er over 20 procent.

I tabellen herunder kan du se, hvor stor en andel af de myndige borgere i din kommune, der ikke har stemmeret. 

Scroll til højre for at se de seneste tal:

Koncentrerer sig om hovedstaden

Ser man på tallene for landets andre områder, står det klart, at hovedstadsområdet med længder er den landsdel, hvor den største andel af befolkningen må se til fra tilskuerpladserne ved det kommende valg.

På landsplan er antallet af voksne borgere i Danmark uden dansk statsborgerskab ifølge de seneste tal 490.976. Det svarer til, at 10,3 procent af Danmarks voksne befolkning ikke har stemmeret.

Region Hovedstaden er den eneste af slagsen, der ligger over gennemsnittet. Med 14,7 procent af den voksne befolkning uden stemmeret trækker regionen landsgennemsnittet gevaldigt op.

quote Vi begynder jo at bevæge os i en retning af noget af det, vi ellers kun har hovedrysten og foragt over for

Roger Buch, valgforsker

Syddanmark har den næsthøjeste andel med 9 procent, mens Nordjyllands 7,1 procent svarer til, at blot hver fjortende voksne er uden ret til at stemme.

Andelen er altså dobbelt så høj i Hovedstaden, end den er i Nordjylland.

Og det kan ifølge valgforsker Robert Klemmensen betyde, at kandidater i valgkampen vil kere sig mindre om en substantiel del af hovedstadsområdets befolknings ønsker til det kommende folketing.

- Sat på spidsen kan man sige: Hvorfor skulle politikere have lyst til at kæmpe for en befolkningsgruppe, som ikke engang har mulighed for at stemme på dem? Så simpelt er det.

I tabellen herunder kan du se, hvor stor en andel af de myndige borgere i din region, der ikke har stemmeret. 

Scroll til højre for at se de seneste tal:

Danmarks stramme regler skiller sig ud

Skiftende regeringer har siden årtusindeskifte strammet reglerne for nye statsborgerskaber ad flere omgange. Især efter regeringsskiftet i 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen (V) overtog statsministerposten, tog stramningerne fart.

Den seneste stramning kom i foråret 2021, hvor S-regeringen med daværende integrationsminister Mattias Tesfaye i spidsen sammen med blå partier indførte en række nye krav.

Blandt andet skal man nu have været i beskæftigelse i mindst tre og et halvt år ud af de seneste fire, have pletfri strafattest og igennem flere spørgsmål ved indfødsretsprøven omhandlende ”danske værdier”.

Dermed skal man som ny statsborger – og dermed potentiel vælger ved folketingsvalget – nu leve op til ti forskellige krav.

Her er kravene til statsborgerskab

For at få dansk statsborgerskab skal man opfylde i alt ti betingelser. Herunder opridses disse kort:


Afgivelse af erklæring om troskab og loyalitet

Man skal erklære troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund. Man skal erklære, at man vil overholde den danske lovgivning, og at man vil respektere de ”danske værdier”, retsprincipper og det danske demokrati.


Tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark

Man skal have ubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark og være registreret på en dansk adresse i CPR-registeret.


Ophold

Man skal i udgangspunktet have opholdt sig lovligt i Danmark i ni år uafbrudt. Det kan dog forkortes for visse grupper. For eksempel kan flygtninge og statsløse søge efter otte år, mens nordiske statsborgere kan efter to års uafbrudt ophold.


Strafbare forhold

Man må ikke være straffet med enten betinget eller ubetinget fængselsdom for kriminalitet begået enten i Danmark eller udlandet. Man må ikke have begået visse kriminelle handlinger.


Gæld til det offentlige

Man må ikke have gæld til det offentlige. Det gælder alt fra skat til forfalden SU-gæld til bøder til trafikselskaber på mere end 3.000 kroner.


Selvforsørgelse

Man skal kunne forsørge sig selv, hvilket kan oversættes til, at man ikke må have modtaget ydelser fra det offentlige inden for de seneste to år, og at man inden for de seneste fem år ikke har modtaget offentlig forsørgelse i en periode på mere end fire måneder.


Beskæftigelse

Man skal have været i fuldtidsbeskæftigelse på mindst 30 timer om ugen eller have været selvstændig i mindst tre år og seks måneder ud af de seneste fire år, mens man også skal være beskæftiget, når man søger om statsborgerskabet.


Danskkundskaber

Man skal dokumentere sine sprogkundskaber ved at have bestået flere danskprøver.


Indfødsretsprøven af 2021

Man skal bestå indfødsretsprøven ved at svare rigtigt på mindst 36 af 45 spørgsmål – herunder skal man svare rigtigt på mindst fire ud af fem spørgsmål om ”danske værdier”.


Deltagelse i kommunal grundlovsceremoni

Man skal deltage i en såkaldt grundlovsceremoni i den kommune, man er tilknyttet. Her skal man ”udvise respekt for de danske værdier” og skrive under på, at man vil overholde grundloven og danske retsprincipper og det danske demokrati. Denne seance er også kendt som ”håndtryksceremonien”.



Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet

Det gør Danmark til et af de suverænt sværeste lande i Europa at opnå statsborgerskab – og altså stemmeret – i, forklarer Per Mouritsen.

Han er lektor på Aarhus Universitet og har forsket i statsborgerskab, integration og integrationspolitik.

- Danmark skiller sig ud i forhold til de lande, vi ellers normalt sammenligner os med. Norge, Sverige og Finland har meget lavere andele af borgere uden stemmeret. I Sverige går det godt med den politiske deltagelse blandt indvandrere og efterkommere, og her er statsborgerskab en af de bidragende faktorer, siger han.

Ifølge Per Mouritsen er det ganske få sammenlignelige lande, der kan matche Danmarks andel af borgere uden stemmeret. Lektoren fremhæver Schweiz som et folkestyre, hvor en stor del af befolkningen heller ikke har stemmeret. 

Integrationsmæssige gevinster ved statsborgerskab

En dansk undersøgelse peger ellers på, at tildeling af statsborgerskab er forbundet med positive effekter blandt nydanskere.


Et forskerhold fra Aalborg Universitet udkom tidligere i år med en rapport, hvor man havde fulgt en gruppe på 65.621 ikke-vestlige indvandrere, som befandt sig i Danmark i 1995. Dengang var der ikke særlige begrænsninger på, hvem der kunne få statsborgerskab bortset fra opholdstid.


Ifølge rapporten har det at få statsborgerskab haft en markant positiv betydning for nydanskernes udvikling – især blandt kvinder – når det kommer til parametre som uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bosætning.


Omvendt viser rapporten, at dem, der ikke har fået statsborgerskab, har klaret sig mindre godt ud fra samme parametre.

Rejser et ubekvemt spørgsmål

Når en så stor del af befolkningen står uden for retten til at påvirke folkestyret, rejser det en etisk diskussion om det danske demokratis tilstand, påpeger Roger Buch.

- Det er jo en helt bevidst politisk strategi, at vi lukker nogle ude ved at gøre statsborgerskab svært at opnå. Det har et politisk flertal valgt. Det betyder, at vi i stigende omfang har flere boende her, som har alle forpligtelser og rettigheder – bortset fra muligheden for at være en del af demokratiet, når der er folketingsvalg, siger han.

Når andelen af myndige borgere uden stemmeret vokser, betyder det ifølge Roger Buch, at vores demokrati gradvist skruer tiden tilbage. Valgforskeren peger på, at det for lidt over 100 år siden heller ikke var tilladt for kvinder og folk uden egen husstand at stemme.

- Vi begynder jo at bevæge os i en retning af noget af det, vi ellers kun har hovedrysten og foragt over for. Vi er rigtig gode til at spotte, når andre lande gør noget forkert og – med rette – kritisere forringelser af andres demokrati. Men når det foregår herhjemme, er det tilsyneladende en anden sag, siger Roger Buch og fortsætter:

- Derfor må vi spørge os selv: Hvor længe kan vi leve med det her? Hvor højt kan vi nå op? Kan vi leve med, at 15 procent på landsplan ikke har stemmeret? 20 procent? Hver fjerde? For hvis udviklingen fortsætter, kommer andelen kun til at stige.






_

_


Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Demonstration mod ghettolisten

playTil kamp for Mjølnerparken: Ny liste er "urimelig, umenneskelig og diskriminerende"

20080102-145005-6-1920x1283we

Marginaler sender nyt boligkvarter på forhadt liste - nu reagerer borgmester

kanalrundfart

playEfter forslag om fri badning i Københavns Havn: "Vi frygter en ulykke"

20190718-145623-4-4529x2548ma

Slut med bøder og badezoner? Nu skal fremtiden for omstridte baderegler undersøges


Lorryland


Forsiden lige nu

Se flere