Få partier ser et problem i, at hver syvende voksne borger ikke må stemme

Mener du, at det er problematisk, at hver syvende voksne indbygger i hovedstadsområdet og hver tiende på landsplan ikke har stemmeret? Hvorfor/hvorfor ikke?

Ja, det er for mange. Jeg er selv opstillet på Vestegnen, hvor det nogle steder er omkring hver fjerde voksne, der ikke har stemmeret. Det, synes jeg, er uholdbart.

Er du åben for, at man ændrer på loven, så man for eksempel kan tillade personer uden statsborgerskab at stemme ved folketingsvalg?

Nej. Det står i Grundloven, at kun danske statsborgere kan stemme til Folketinget. Det er ikke en regel som Socialdemokratiet vil ændre. Men jeg opfordrer altid velintegrerede udlændinge, jeg møder, til at tage prøven og få dansk pas, hvis de føler sig som danskere.

Har kravene til statsborgerskab i Danmark nået et punkt, hvor reglerne er blevet for stramme?

Nej. Men vi har i en række år haft lidt for lempelige regler. Der var for eksempel for mange, der fik statsborgerskab, selvom de havde lavet alvorlig kriminalitet eller ikke talte bare nogenlunde dansk.

Hvor høj en andel af den myndige befolkning uden stemmeret er efter din mening acceptabelt? Er det for eksempel ok ud fra et demokratisk synspunkt, at hver femte borger ikke har stemmeret ved folketingsvalg?

Titusindvis af udlændinge bosætter sig i Storkøbenhavn hvert år. Mange rejser hjem igen efter en kort periode som studerende eller lønmodtagere. Det er ikke et demokratisk problem, at de ikke har stemmeret. Jeg ville heller ikke forvente at få stemmeret, hvis jeg tog en uddannelse i Berlin. Men når vi taler om dem der slår sig ned i Danmark og bliver en mere permanent del af vores samfund, så vil en femtedel uden stemmeret være meget forkert.

Mener du, at det er problematisk, at hver syvende voksne indbygger i hovedstadsområdet og hver tiende på landsplan ikke har stemmeret? Hvorfor/hvorfor ikke?

Nej, det er ikke problematisk. Grundloven fastslår, at man skal være dansk statsborger for at stemme til folketingsvalg. Og Venstre mener, at det er fair nok, at man skal være en del af det danske folk, før man får lov at være med til at bestemme over det danske folk.

Er du åben for, at man ændrer på loven, så man for eksempel kan tillade personer uden statsborgerskab at stemme ved folketingsvalg?

Nej. Det giver ikke mening at lade folk uden statsborgerskab stemme i Danmark.

Har kravene til statsborgerskab i Danmark nået et punkt, hvor reglerne er blevet for stramme?

Nej. Tidligere generationer af politikere har tildelt alt for mange statsborgerskaber til folk, der på ingen måde lever op til de danske værdier. Derfor har opstramningerne været nødvendige.

Hvor høj en andel af den myndige befolkning uden stemmeret er efter din mening acceptabelt? Er det for eksempel ok ud fra et demokratisk synspunkt, at hver femte borger ikke har stemmeret ved folketingsvalg?

Det er jo et hypotetisk spørgsmål bygget op om en forkert præmis. Det er ikke menneskeret at få dansk statsborgerskab og dermed stemmeret. Det er noget man skal gøre sig fortjent til, hvis man kommer til Danmark. Det kan jo ikke være sådan, at bare fordi der er mange udlændinge i et område, så lemper vi reglerne og begynder at tildele statsborgerskaber til højre og venstre.

Mener du, at det er problematisk, at hver syvende voksne indbygger i hovedstadsområdet og hver tiende på landsplan ikke har stemmeret? Hvorfor/hvorfor ikke?

Jeg mener, at der fornuftigt, at man skal have statsborgerskab for at kunne stemme ved folketingsvalg i Danmark. Valget er i sagens natur det bærende for vores demokrati. Derfor er det ikke for meget at forlange, at man har et dansk pas, når man definerer retningen for vores land.

Er du åben for, at man ændrer på loven, så man for eksempel kan tillade personer uden statsborgerskab at stemme ved folketingsvalg?

Nej.

Har kravene til statsborgerskab i Danmark nået et punkt, hvor reglerne er blevet for stramme?

Nej. Statsborgerskab er en helt særlig gave, som vi giver til folk, der virkelig har fortjent det. Konservative var bannerførere for aftalen fra april sidste, hvor vi blandt andet fik sikret, at udlændinge med en fængselsdom i bagagen bliver udelukket fra at kunne få statsborgerskab.

Hvor høj en andel af den myndige befolkning uden stemmeret er efter din mening acceptabelt? Er det for eksempel ok ud fra et demokratisk synspunkt, at hver femte borger ikke har stemmeret ved folketingsvalg?

Det mener jeg ikke, at man kan sætte tal på, men jævnfør ovenstående svar synes jeg, at det er et udtryk for at værne om vores demokrati, at det kræver statsborgerskab for at kunne stemme. Man må jo sige, at det har stor betydning for fremtiden og retningen i vores land.

Mener du, at det er problematisk, at hver syvende voksne indbygger i hovedstadsområdet og hver tiende på landsplan ikke har stemmeret? Hvorfor/hvorfor ikke?

Enhedslisten mener, at det er et enormt problem at så mange borgere ikke kan stemme. Det giver et demokratisk underskud for os alle sammen, og det betyder, at mange børn vokser op med demokratiet mindre tæt på livet,  og at en større og større del af befolkningen føler sig som andenrangsborgere. Det betyder, at flere og flere ikke føler sig som en del af samfundet, og det rammer sammenhængskraften og vores fælles nationalfølelse. Det er en udvikling, som vi ikke kan leve med som samfund.

Er du åben for, at man ændrer på loven, så man for eksempel kan tillade personer uden statsborgerskab at stemme ved folketingsvalg?

Problemet er for Enhedslisten at se, at statsborgerskabsreglerne er for stramme. Det er fuldstændig urimeligt, at børn, der er født og opvokset i Danmark ikke har automatisk ret til statsborgerskab og de samme rettigheder som deres sidekammerater i skolen. Det er også ganske urimeligt, at mennesker, der har begået en fejl i teenageårene eller er ordblinde eller lignende er udelukket fra at stemme for livstid. Det skal vi lave om på.

Har kravene til statsborgerskab i Danmark nået et punkt, hvor reglerne er blevet for stramme?

Ja. Alt for stramme. Udviklingen går endda i en retning, hvor vi kan forvente en stadig voksende andel, der ikke kan deltage i de helt afgørende folketingsvalg. Vi må spørge os selv, hvad vi kan leve med? Hvad sker der med sammenhængskraften i vores samfund, hvis for eksempel en fjerdedel af befolkningen ikke har indflydelse på samfundets retning?

Hvor høj en andel af den myndige befolkning uden stemmeret er efter din mening acceptabelt? Er det for eksempel ok ud fra et demokratisk synspunkt, at hver femte borger ikke har stemmeret ved folketingsvalg?

Vi har allerede ramt et punkt, hvor det er alt for meget. Enhedslisten forsøger derfor i valgkampen at sætte fokus på alle dem, der ikke kan stemme. Vi har afholdt stormøder om statsborgerskab i både København og Odense, og skal også holde i Aalborg og Høje Taastrup, vi har lavet særlige flyers og indhold til sociale medier for at gøre opmærksom på problemet.

Mener du, at det er problematisk, at hver syvende voksne indbygger i hovedstadsområdet og hver tiende på landsplan ikke har stemmeret? Hvorfor/hvorfor ikke?

Jeg synes, det er en alvorlig udfordring for vores demokrati, at så mange mennesker skal leve med beslutninger, de ikke selv har haft indflydelse på.

Er du åben for, at man ændrer på loven, så man for eksempel kan tillade personer uden statsborgerskab at stemme ved folketingsvalg?

Jeg mener først og fremmest, at reglerne for statsborgerskab skal simplificeres. Man bør eksempelvis opnå automatisk statsborgerskab, når man fylder 18, hvis man er født og opvokset i Danmark.

Har kravene til statsborgerskab i Danmark nået et punkt, hvor reglerne er blevet for stramme?

Ja, det mener SF. Man har lagt alle mulige benspænd i vejen for ærlige mennesker, når man i stedet burde kigge på at lave stramme regler for dem, der har forbrudt sig alvorligt mod fællesskabet.

Hvor høj en andel af den myndige befolkning uden stemmeret er efter din mening acceptabelt? Er det for eksempel ok ud fra et demokratisk synspunkt, at hver femte borger ikke har stemmeret ved folketingsvalg?

Jeg synes ikke, man kan sætte tal på. Det afgørende er, at reglerne er meningsfulde og retfærdige.

Mener du, at det er problematisk, at hver syvende voksne indbygger i hovedstadsområdet og hver tiende på landsplan ikke har stemmeret? Hvorfor/hvorfor ikke? 

Ja. Det er et demokratisk problem, som udspringer af vores stramme regler for statsborgerskab. Det er et problem, når borgere med hele deres liv og tilværelse i Danmark ikke får indflydelse på det samfund, de er en del af. Og ny forskning viser faktisk at tildeling af statsborgerskab kan have en endog særdeles gunstig virkning for integrationen. Der er tale om en undersøgelse fra Aalborg Universitet, der udkom i foråret, som sammenligner to grupper af ikke-vestlige immigranter og flygtninge, hvor den ene gruppe havde erhvervet sig dansk statsborgerskab i 1995-2000 mens den anden stadig ikke havde opnået statsborgerskab i 2020. Resultaterne viser, at flygtninge og immigranter med statsborgerskab i øget grad var i arbejde og havde taget en uddannelse.

Er du åben for, at man ændrer på loven, så man for eksempel kan tillade personer uden statsborgerskab at stemme ved folketingsvalg? 

Jeg synes, at problemet findes i reglerne for statsborgerskab, som simpelthen er blevet alt for stramme. Der bor 640.922 immigranter i Danmark ifølge Danmarks Statistik. Af dem har kun hver tredje har dansk statsborgerskab. Danmark har således opbygget en stor ”pulje” af andenrangsborgere med begrænsede rettigheder, som Danmark ikke vil kunne undvære af hensyn til arbejdskraft.

Har kravene til statsborgerskab i Danmark nået et punkt, hvor reglerne er blevet for stramme? 

Ja, uden tvivl. Vi synes for eksempel, at det burde være sådan, at unge, der er født og opvokset i Danmark, får et dansk pas, når de afslutter folkeskolen, eller senest når de fylder 18 år. De er danske, og derfor skal de selvfølgelig anerkendes som danske.

 Frem for fortsat at spilde tiden med at diskutere hvad der er ”danske værdier”, opfinde nye tests, krav og barrierer, og derefter måle folk efter et kulturelt centimetermål ved indgangsdøren, burde vi møde folk der ønsker at leve i Danmark, og som opfylder sagligt velbegrundede, forudsigelige og gennemskuelige krav, med tillid.

Hvor høj en andel af den myndige befolkning uden stemmeret er efter din mening acceptabelt? Er det for eksempel ok ud fra et demokratisk synspunkt, at hver femte borger ikke har stemmeret ved folketingsvalg? 

Det er vanskeligt at sætte tal på. I et globaliseret samfund og arbejdsmarked, er det helt naturligt, at nogle borgere kun kortvarigt er en del af det danske samfund og derfor ikke har stemmeret. Men den nuværende andel er for høj, og det skader vores demokrati og medborgerskab, når unge, der har haft hele deres liv i Danmark, ikke kan få lov til at tage del i demokratiet, når de fylder 18 år.

Og det er jo ikke raketvidenskab: Naturligvis vil de borgere, der nyder fulde statsborgerskabsrettigheder, som udgangspunkt føle en solidaritet med det samfund, der har tildelt dem disse rettigheder. Og naturligvis vil den følelse være mere vanskelig at fremkalde hos de borgere, der har ”andenrangsstatus”, og som tvinges ud i et håbløst hækkeløb, hvor bommenes placering, højde samt målstregen konstant ændres, endog med tilbagevirkende kraft. Som undersøgelsen fra Aalborg viser har statsborgerskab helt logisk positiv virkning for arbejde og uddannelse og det er mest signifikant for kvinder og muslimer.

Mener du, at det er problematisk, at hver syvende voksne indbygger i hovedstadsområdet og hver tiende på landsplan ikke har stemmeret? Hvorfor/hvorfor ikke?

Det, der er problematisk er først og fremmest, at Danmark har ført en udlændingepolitik, der betyder, at der bor så mange udlændinge i Danmark. Reglerne for statsborgerskab derimod er slet ikke strikse nok. Vi har foreslået, at man kun skal kunne blive dansk statsborger, hvis man gifter sig med en dansker og at der skal sættes en kvote på cirka 1000 mennesker om året, der kan få dansk statsborgerskab.

Er du åben for, at man ændrer på loven, så man for eksempel kan tillade personer uden statsborgerskab at stemme ved folketingsvalg?

Stemmeret ved folketingsvalg følger af Grundloven – dvs. det er Grundloven, der i givet fald skal ændres. Vi skal under ingen omstændigheder give stemmeret til personer, der ikke er danske statsborgere. Det at kunne stemme til valg er et kæmpemæssigt privilegium. Vi så gerne, at stemmeret til kommunale og regionale valg også forudsatte dansk statsborgerskab.

Har kravene til statsborgerskab i Danmark nået et punkt, hvor reglerne er blevet for stramme? 

Tværtimod. Kravene er slet ikke stramme nok. Det at blive dansker er ikke en praktisk anordning. Det at blive danskere handler om at hele grundlaget for ens identitet forandres. Der er ikke noget mere fundamentalt for et menneske end hvor vedkommende hører hjemme – og danske statsborgerskab skal høre hjemme i Danmark, ikke i Syrien, Tyrkiet eller et andet sted. Derfor skal kravene om dansk statsborgerskab være meget strammere, så vi sikrer os så godt som det overhovedet er muligt, at danske statsborgere også er danske statsborgere af hjertet og ikke kun på papiret.

Hvor høj en andel af den myndige befolkning uden stemmeret er efter din mening acceptabelt? Er det for eksempel ok ud fra et demokratisk synspunkt, at hver femte borger ikke har stemmeret ved folketingsvalg?

Som jeg indledte med, består problemet først og fremmest i en fejlagtig udlændingepolitik og at mange mennesker er kommet til Danmark for at arbejde eller studere. Disse mennesker skal ikke have stemmeret til Folketinget, da de ikke er danskere. Så simpelt er det. I langt de fleste lande er forudsætningen for at kunne stemme til nationale parlamenter, at man er statsborger i det land, hvor man stemmer. En af de få undtagelser er New Zealand.

Mener du, at det er problematisk, at hver syvende voksne indbygger i hovedstadsområdet og hver tiende på landsplan ikke har stemmeret? Hvorfor/hvorfor ikke?

Nej, det mener jeg ikke er et problem. Tværtimod mener jeg, at det er et stort problem, at der igennem alt for mange år er uddelt alt for mange danske statsborgerskaber til mennesker, der aldrig burde have haft dem. Det danske statsborgerskab er den fineste gave, vi som land kan give. Det skal kun gives til de ganske få, der virkelig fortjener det.

Er du åben for, at man ændrer på loven, så man for eksempel kan tillade personer uden statsborgerskab at stemme ved folketingsvalg?

Nej. Men loven skal laves om. Som udenlandsk statsborger skal man selvfølgelig heller ikke kunne stemme til kommunal- og regionsrådsvalg. Generelt skal valgretten knyttes til det danske statsborgerskab.

Har kravene til statsborgerskab i Danmark nået et punkt, hvor reglerne er blevet for stramme?

Nej, loven er stadig alt for lempelig. I Nye Borgerlige har vi længe arbejdet for, at Folketingets politikere i Indfødsretsudvalget skal tage hver enkelt ansøger ind til en samtale, for så godt som muligt at sikre sig, at indvandreren, der vil have dansk pas, også er dansk i hjertet.

Det kunne lade sig gøre, hvis man samtidig satte et loft over antallet af nye statsborgerskaber, så det i stedet for tusinder, kun ville blive givet til de få hundrede bedste blandt ansøgerne, der vil være til gavn for Danmark. Vi ønsker også at vi i folketingssalen stemmer om hver enkelt ansøger – eller som minimum opdeler på flere lovforslag – i stedet for at klumpe dem sammen med to afstemninger om året, hvor man er tvunget til enten at stemme ja til alle eller nej til ingen. En særskilt afstemning om hver enkelt ansøger ville give os i Nye Borgerlige mulighed for at stemme ja til dem blandt ansøgerne, som bliver gode danskere og som vi gerne lukker ind i det nationale værdifællesskab.

Hvor høj en andel af den myndige befolkning uden stemmeret er efter din mening acceptabelt? Er det for eksempel ok ud fra et demokratisk synspunkt, at hver femte borger ikke har stemmeret ved folketingsvalg?

Stemmeret og dansk statsborgerskab skal kun være de ganske få forundt, og politikerne har i alt for mange år kastet om sig med statsborgerskaber. Det skal stoppes. Det er selvfølgelig helt naturligt, at kun danskere har stemmeret i Danmark. Til gengæld er det uacceptabelt, at der har været ført en uansvarlig og forfejlet udlændingepolitik igennem årtier, der reelt har gjort skade på Danmark. Derfor vil vi i Nye Borgerlige løse udlændingepolitikken fra bunden.

Nye Borgerliges udlændingepolitik vil være til gavn for de produktive og tilpasningsdygtige udlændinge, der kommer hertil for at bidrage positivt. De, der ikke vil tilpasse sig, overholde vores lovgivning og forsørge sig selv – de skal ud. Det skal være slut med lappeløsninger. Problemerne skal løses nu, så vi kan aflevere et friere, rigere og tryggere samfund til vores børn og børnebørn.

Mener du, at det er problematisk, at hver syvende voksne indbygger i hovedstadsområdet og hver tiende på landsplan ikke har stemmeret? Hvorfor/hvorfor ikke?

Det er dybt problematisk, at så mange fastboende borgere ikke har indflydelse på den politiske udvikling i Danmark. Ét er, at der er mulighed for stemmeafgivning til kommunal- og regionsvalg, men det er ikke dér, de store og væsentlige politiske beslutninger træffes om blandt andet forholdene for de borgere, som er udelukket fra at stemme. Udelukkelse fra at stemme til folketingsvalg er hæmmer integrationsindsatsen for hvorfor deltage og søge inklusion, hvis man alligevel ikke bliver hørt og kan påvirke udviklingen?

Er du åben for, at man ændrer på loven, så man for eksempel kan tillade personer uden statsborgerskab at stemme ved folketingsvalg?

Nej. Kristendemokraterne mener, at indflydelsen på landspolitik bør forudsætte statsborgerskab.

Har kravene til statsborgerskab i Danmark nået et punkt, hvor reglerne er blevet for stramme?

Ja. Kristendemokraterne vil gøre op med al den snak om indvandrere i flere generationer. Kristendemokraterne ønsker som udgangspunkt, at borgere født af forældre med permanent opholdstilladelse i Danmark tildeles statsborgerskab allerede fra fødslen. Personer, som er kommet hertil som ganske små, som er opvokset i Danmark, og som i alt væsentligt er knyttet tæt til Danmark - for eksempel gennem uddannelse, foreningsdeltagelse og fritidsarbejde - skal kunne tilvælge statsborgerskab, når de fylder 18 år.

Reglerne for permanent opholdstilladelse skal ændres således, at permanent opholdstilladelse opnås efter klare kriterier som markerer, at man vil Danmark - for eksempel gennem uddannelse, arbejde, selverhverv, foreningsdeltagelse, familierelationer og børn. Det betyder for eksempel, at nogle får permanent opholdstilladelse før andre, og at nogle måske ikke opnår dette. VI har dog sat en 10-års grænse for midlertidigt ophold, som indebærer, at permanent opholdstilladelse for eksempelvis til afviste asylsøgere, som ikke kan hjemsendes.

Vi mener også, at afviste asylansøgere skal kunne skifte status til indvandrere, hvis de kan forsørge sig selv og deres familier. Det betyder, at afviste asylansøgere skal have mulighed for selvforsørgelse, mens de venter på at blive hjemsendt. Kan det etablere et selvstændigt økonomisk fundament i Danmark, skal de være velkomne - ikke som flygtninge men som immigranter.

Personer udvist ved dom skal naturligvis ikke have mulighed for hverken permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab.

Hvor høj en andel af den myndige befolkning uden stemmeret er efter din mening acceptabelt? Er det for eksempel ok ud fra et demokratisk synspunkt, at hver femte borger ikke har stemmeret ved folketingsvalg?

Nej, det er ikke i orden, at hver femte borger ikke har stemmeret. Hvor få, man ud fra et demokratisk synspunkt kan acceptere, er vanskeligt at besvare. Dog ser vi gerne, at så mange fastboende som muligt får stemmeret. Det er blandt andet baggrunden for vores holdning til permanent opholdstilladelse og statsborgerskab som skitseret oven for.

Mener du, at det er problematisk, at hver syvende voksne indbygger i hovedstadsområdet og hver tiende på landsplan ikke har stemmeret? Hvorfor/hvorfor ikke? 

Det er da dybt problematisk, at borgere der bor og lever i Danmark, for nogens vedkommende endda er født her, ikke kan deltage i demokratiet. Det er udemokratisk. Derfor foreslår Frie Grønne, at alle børn født i Danmark skal have dansk statsborgerskab, og at man efter syv års lovligt op skal kunne opnå statsborgerskab. For mig bliver det en anelse hyklerisk, at staten på den ene side putter disse borgeres skattepenge i statskassen, men ikke vil lukke dem ind i det demokratisk fællesskab.

Er du åben for, at man ændrer på loven, så man for eksempel kan tillade personer uden statsborgerskab at stemme ved folketingsvalg?

Frie Grønne foreslår, at man efter fire års lovligt ophold skal kunne opnå valgret til folketingsvalg. Præcis som vi ser det ved regions- og kommunalvalg.

Har kravene til statsborgerskab i Danmark nået et punkt, hvor reglerne er blevet for stramme?

Ja, bestemt. Det er jo efterhånden praktisk talt umuligt at opnå, og helt generelt er udlændingereglerne for stramme. I sidste ende ender det med at skade Danmark, at vi skaber et demokratisk apartheidsamfund, hvor en stor del må stå udenfor og kigge på.

Hvor høj en andel af den myndige befolkning uden stemmeret er efter din mening acceptabelt? Er det for eksempel ok ud fra et demokratisk synspunkt, at hver femte borger ikke har stemmeret ved folketingsvalg?

For os i Frie Grønne handler det om, at det skal være nemmere at komme ind i det demokratiske fællesskab, og for os er det derfor væsentligt, at man står uden stemmeret midlertidigt i stedet for som nu, hvor det potentielt er 10, 20 og 30 år. Som udgangspunkt synes vi derfor, at ingen skal stå udenfor, og de der gør det midlertidigt, skal kunne se en realistisk vej til at kunne opnå det.

Mener du, at det er problematisk, at hver syvende voksne indbygger i hovedstadsområdet ikke har stemmeret? Hvorfor/hvorfor ikke?

Ja, det er problematisk at hver syvende voksne indbygger i hovedstadsområdet ikke har stemmeret.

Konsekvensen er en demokratisk marginalisering af den voksendende del af befolkningen. Stemmeretten udgør det bærende element i et demokratisk samfund.

Det har længe været en mærkesag for Alternativet at forny det repræsentative demokrati, så vi skaber et mere involverende demokrati. Det er svært at involvere borgerne, når de i sidste ende ikke må stemme til et folketingsvalg.

Manglende stemmeret fører til et B-hold, der ikke ser nogen grund til at engagere sig politisk.

Den danske valgrets historie viser, hvordan valgretten - og dermed de demokratiske rettigheder - langsomt blev udbredt fra at være en rettighed for en lille og relativt eksklusiv gruppe til i princippet at gælde hele den voksne befolkning. De seneste år ser vi et støt stigende antal borgere udelukket igen, og det er demokratisk problem.

Er du åben for, at man ændrer på loven, så man for eksempel kan tillade personer uden statsborgerskab at stemme ved folketingsvalg?

Stemmeretten til folketinget er lovfæstet i Grundloven. I Alternativet ser vi gerne en gennemgribende gennemgang af Grundloven, og det omfatter ligeledes at vi ser på en udvidelse af stemmeretten.

Hvis man bor og arbejder i Danmark, er man en del af vores samfund og bidrager aktivt til opretholdelsen af det. Derfor burde alle mennesker, som har haft bopæl i Danmark i fire år have stemmeret til folketingsvalg. Samtidig vil vi give alle danske statsborgere bosat i udlandet stemmeret til folketingsvalg.

Har kravene til statsborgerskab i Danmark nået et punkt, hvor reglerne er blevet for stramme?

Ja!

Særligt problematisk er de seneste års stramninger, som gør det umuligt for unge mennesker, som er født i Danmark eller som har haft deres formative år i Danmark at opnå statsborgerskab.

Retten til at opnå statsborgerskab ved erklæring burde igen omfatte alle unge, som er vokset op i Danmark.

Men også generelt er kravene blevet for elitære, og udelukker f.eks. udlændinge med kortere skolegang i deres hjemland fra at kunne opfylde kravene om en sprogtest på akademisk niveau.

Hvor høj en andel af den myndige befolkning uden stemmeret er efter din mening acceptabelt? Er det for eksempel ok ud fra et demokratisk synspunkt, at hver femte borger ikke har stemmeret ved folketingsvalg?

Der vil altid være en del af den myndige befolkning, der ikke har stemmeret.

Jeg mener ikke, at der er behov for at vi fastlægger et absolut tal, der er acceptabelt.

Der er behov for at vi aktivt arbejder for at vende kurven, så vi igen ser, at et stigende antal borgere har mulighed for at stemme.

Her vil fokus på de mange unge, som er født eller opvokset i Danmark, der giver udtryk for, at de finder den danske statsborgerskabslovgivning både ekskluderende og fremmedgørende, være en god start. Danmark burde leve op til internationale forpligtelser om, at det skal være lettere for personer, der er født og/eller opvokset i et land, at opnå statsborgerskab.