Der skal være bedre tilbud til det stigende antal børn og unge, der er kommet i psykisk mistrivsel. Og borgere med svære psykiske lidelser skal kunne få bedre behandling.
Det er to af hovedelementerne i den tiårsaftale om psykiatrien, som et bredt flertal af Folketingets partier tirsdag har indgået. Kun Moderaterne er ikke med i aftalen.
Aftalen løfter indsatsen i psykiatrien med en halv milliard kroner om året, hvilket er ud over de midler, som er afsat i tidligere aftaler.
- Den betyder, at vi her og nu kan ansatte cirka 100 ekstra medarbejdere i vores psykiatri.
- Dernæst tager vi fat på det, der er en hovedanbefaling at starte på. At hjælpe børn og unge, der venter alt for lang tid på at blive set og grebet, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) under præsentationen af aftalen i Sundhedsministeriet i København.
Flere patienter til få senge i Region H
Og det er der hårdt brug for. Specielt i Region Hovedstaden, hvor antallet af patientkontakter er gået fra 26.207 i 2012 til 55.860 i 2021, mens antallet af sengepladser har været det samme - omkring 1.300.
Og alene i år har 46.920 indtil nu været i kontakt med psykiatrien.
Det viser opgørelser fra Region Hovedstadens Psykiatri, som TV 2 Lorry har bedt om.
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) har sammen med landets psykiatere vurderet, at psykiatrien har behov for 4,5 milliarder kroner ekstra om året i driftsmidler for at sikre en tilstrækkelig behandling.
Det vil være op til den enhver tid siddende regering sammen med Folketingets partier at afsætte yderligere økonomi til psykiatrien, fremgår det af aftalen.
Regeringen har sammen med støttepartierne forhandlet planen på baggrund af et fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen, der indeholdt 37 anbefalinger.
Ikke alle anbefalinger med
Ikke alle anbefalinger indgår i den plan, som bliver præsenteret tirsdag.
Aftalen om psykiatrien skal løbende ses igennem. Der skal laves en årlig status samt en faglig vurdering hvert andet år.
Blandt andet skal Sundhedsstyrelsen hvert år lave et statusnotat i forhold til, hvor langt man er kommet med de målsætninger, man har aftalt.
Ifølge partierne i blå blok har de ikke haft indflydelse på forløbet. Alligevel er de gået med i aftalen.
Venstre, De Konservative, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige mener, at der reelt kun er tale om en toårsplan.
- Derfor vil de blå partier indkalde til reelle forhandlinger om en tiårsplan for psykiatrien, hvis de får flertal efter næste valg, skriver partierne i en fælles pressemeddelelse.
Regeringen er længe blevet kritiseret for at have syltet den tiårsplan for psykiatrien, som Socialdemokratiet aftalte med De Radikale, SF og Enhedslisten i forståelsespapiret "Retfærdig retning for Danmark", som partierne indgik i juni 2019 lige efter folketingsvalget i samme måned.
Psykiatrifonden: Det er ikke godt nok
Psykiatrifonden kritiserer også aftalen og regeringen og hæfter sig ved, at finansieringen af planen er baseret på, hvor mange penge, politikerne vil bruge på psykiatrien i stedet for, hvor mange penge psykiatrien har brug for:
- Når vi har en situation, hvor nogle lever kortere end andre, fordi de har en psykisk sygdom, og hvor et stigende antal børn og unge mistrives psykisk og risikerer at blive alvorligt syge, skal vi som velfærdssamfund spørge, hvad det koster at gøre noget ved, og så skal vi arbejde i den retning. Her har politikerne i stedet set på, hvor mange penge, de syntes, de ville bruge på det, og så har de lavet en plan derefter. Det var ikke det, vi blev lovet, og det er ikke det, vi har brug for, siger direktør i Psykiatrifonden Marianne Skjold.
TV 2 Lorry har gennem en lang række artikler i august og september sat fokus på problemerne i psykiatrien.
Fakta: Halv milliard årligt skal sikre løft af psykiatrien
Børn og unge skal udredes hurtigere:
Der skal opbygges let tilgængelige tilbud af høj kvalitet i kommunerne for børn og unge, der er kommet i psykisk mistrivsel. Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, patient- og pårørendeorganisationer og faglige selskaber er blandt dem, der skal bidrage til at sætte rammerne.
Tilbuddene skal sikre nemmere adgang til udredning og lettere adgang til behandlingstilbud for børn og unge.
Samtidig skal der være fokus på at styrke forebyggelse, så mistrivsel og psykiske lidelser hos børn og unge hurtigere opdages. Lærere skal lettere kunne genkende og have forståelse for tidlige symptomer på psykiske lidelser.
Mennesker med svær psykisk lidelse skal hjælpes:
Der skal laves en styrket indsats for mennesker med svære psykiske lidelser og en her-og- nu kapacitetspakke til den regionale psykiatri.
Der skal laves ens retningslinjer for udredning, behandling og rehabilitering af børn, unge og voksne med svære psykiske lidelser.
Kapacitetspakken, som der bliver afsat 77,2 millioner kroner til i 2023, skal bruges til at undgå en stigning i ventetider og sørge for, at udredningsrettighederne bliver overholdt. Pakken skal give mulighed for at ansætte 100 årsværk med patientrettede funktioner.
Der skal desuden laves bedre overgange for borgere på botilbud, der bliver udskrevet fra behandlingspsykiatrien. Det skal ske ved såkaldte botilbudsteams, der følger borgeren ved og under indlæggelsen og ved udskrivningen.
Der skal laves øget kompetenceudvikling i socialpsykiatrien, og indsatsen for pårørende til mennesker med psykiske lidelser skal øges.
Sundhedsstyrelsen skal lave et fagligt oplæg til en national handlingsplan, der skal forebygge selvmord, og unge med psykiske lidelser, der er i kontanthjælpssystemet, skal hjælpes videre i uddannelse eller job.
Psykiske lidelser skal afstigmatiseres:
Der skal laves en langsigtet handlingsplan, der skal medvirke til at afstigmatisere psykiske lidelser. Til det formål bliver der oprettet et videnscenter i Sundhedsstyrelsen.
Tværfaglige miljøer skal styrkes:
Der skal oprettes kvalitetsgrupper på psykiatriområdet, som skal bidrage til en langsigtet faglig udvikling og kvalitetsforbedring i den samlede indsats for mennesker med psykiske lidelser. Det skal ske på tværs af praksissektoren, kommunerne og på sygehusene.
Bedre rammer for forskning:
Der skal være bedre muligheder for at lave forskning i, hvordan man kan forebygge og behandle psykiske lidelser. Derfor skal der prioriteres 100 millioner kroner til målrettet forskning i forhandlingerne om forskningsreserven for næste år.
Kilde: Sundhedsministeriet.