Statsminister om bandekonflikt: "Helt unge skal stå til ansvar"

Med udgangspunkt i bandekonflikten på Nørrebro foreslog statsministeren i sin åbningstale et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal slå ned på unge kriminelle ned til 12 år.

- I sidste måned blev to borgere ramt af skud på Nørrebro i København. Helt tilfældige mennesker. I sidste uge blev der skudt mod en civil politibil.

quote I sidste måned blev to borgere ramt af skud på Nørrebro i København

Lars Løkke Rasmussen, Venstre, statsminister

Sådan lød ordene i dag fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, Venstre, fra talerstolen ved Folketingets åbning.

Ordene dannede udgangspunkt for et forslag, som skal få børn og unge væk fra den kriminelle løbebane så tidligt som muligt. 

- Vi vil foreslå at oprette nye Ungdomskriminalitetsnævn med en dommer i spidsen, der skal behandle sager med børn og unge ned til 12 år, som er på vej ud i hård kriminalitet, sagde statsministeren i Folketinget.

Forslaget kommer i kølvandet på en flere forordninger, der skal stramme grebet om banderne og den verserende bandekonflikt i København.

Ifølge statsministeren kommer det til at ske med "en række stærke initiativer mod banderne", der allerede er vedtaget i Folketinget.

Statsminister: - De helt unge skal mødes med konsekvens og en fast hånd

Lars Løkke og Venstre mener, at forebyggelse mod bandeaktiviteter og hvervning af nye medlemmer er det væsentligste punkt i kampen mod banderne.

quote Regeringen vil stille de helt unge kriminelle til ansvar for deres handlinger. Der skal være en konsekvens

Lars Løkke Rasmussen, Venstre, statsminister

Men de unge skal møde konsekvenser for deres langt tidligere, end det er tilfældet i dag, mener statsministeren, der dog ikke vil sætte børn i fængsel.

- Regeringen vil stille de helt unge kriminelle til ansvar for deres handlinger. Der skal være en konsekvens. Men børn er børn. Og vi vil ikke sætte børn i fængsel, lød det.

Forslaget til de konkrete handlinger, som nævnet kan 'idømme' helt unge kriminelle, er en type tværgående social indsats, der vil blive fremlagt i den kommende reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet. 

- De helt unge skal mødes med konsekvens og en fast hånd, når de træder forkert. Men også et varmt hjerte og et håb om et andet og bedre liv, sagde statministeren.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Bertel2

Bertel Haarder takker af: Her er 9 nedslag i hans lange karriere

20200917-173607-L-1920x1277we

Her er de 12 sager: Advokatundersøgelse afslører Frank Jensens krænkelser

20191107-180758-5-1920x1280we

Partier kræver brev i fredningssag tilbagekaldt: "Retssikkerheden er på spil"

Lejlighed altaner

Det kan blive sværere at få en altan i København

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere