Hækkerup knækket af Ellemann-comeback på Folkemødet

Socialdemokraten Nick Hækkerup havde svært ved at holde masken, da Jakob Ellemann-Jensen råbte ham ind i hovedet i bedste Bertel Haarder stil.

- Nick burde jo være bedre til at være omringet af jokes, da han sidder i den socialdemokratiske folketingsgruppe.

Sådan lød det sarkastisk fra Venstres Jakob Ellemann-Jensen, da han og socialdemokraternes Nick Hækkerup dystede i en joke battle under det nyligt overståede Folkemøde på Bornholm.

Og den kommentar fik publikum til at grine højlydt.

I det hele taget virkede Ellemann ganske veloplagt og kom da også sejrrigt ud af duellen, for Nick Hækkerup var sandt at sige ikke den bedste til at holde på masken, som er en forudsætning for at klare sig godt i en joke battle.

Allerede efter den første vandede vittighed kom Nick Hækkerup til at grine, men han fik siden hen udlignet efter at have fortalt verdens måske længste joke battle-joke.

Herfra var der dog ingen slinger i valsen fra Ellemanns side, der først leverede en Bertel Haarder-immitation og efterfølgende en decideret kontra på Hækkerups anden vits, der dermed gav bagslag for socialdemokraten.

Du kan se hele indslaget herunder med de to politikere, der efter joke battlen tog hul på en snak om politisk magt og humor sammen med TV 2 Lorrys journalist Nanna Holst.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik