Valgforsker frygter lav valgdeltagelse: ''Der skal ske noget nu''

Det foreløbige antal af brevstemmer i kommunerne er ikke noget at råbe hurra for, mener valgforsker Robert Klemmensen.

Om under en uge skal krydset sættes, når danskerne skal tage stilling til Danmarks forsvarsforbehold i EU.

Men allerede nu frygter valgforsker Robert Klemmensen for valgdeltagelsen.

- Det er uklart for mig, hvor meget folk er tunet ind på valgkampen. Det virker som om, folk har travlt med en hverdag, hvor alt muligt andet fylder, siger han til TV 2 Lorry.

Noget kunne tyde på, han har ret.

Med få dage tilbage til at brevstemme i, så er der på nuværende tidspunkt talt 14.635 brevstemmer i Københavns Kommune. Til sammenligning talte de knap 36.000 brevstemmer til kommunalvalget i 2021 og omkring 22.400 til kommunalvalget i 2017.

Dermed skal der altså lande omkring 21.000 brevstemmer før fristen på lørdag den 28. maj, hvis kommunen skal nå op på lige så mange brevstemmer, som de fik til kommunalvalget sidste år.

- Det er tidligt at konkludere noget, men der er vist ingenting der tyder på, at valgdeltagelsen bliver enorm, siger han til TV 2 Lorry.

Tendensen breder sig til øvrige kommuner

Også i kommuner som Køge, Helsingør og Roskilde er der langt igen, hvis de skal nå op på samme mængde brevstemmer, som de fik til det seneste kommunalvalg.

I Køge har de lige nu talt 1116 brevstemmer. Dermed skal de modtage omkring 2000 flere, før de lander på samme niveau som til kommunalvalget sidste år.

I Roskilde er der talt 2652 brevstemmer, og til det seneste kommunalvalg fik de 5457 brevstemmer. Til kommunalvalget i 2017 strøg 3630 brevstemmer ned i stemmeurnerne. 

Helsingør Kommune har indtil videre modtaget 2659 brevstemmer. Her skal der lande yderligere 3800 brevstemmer, før mængden af brevstemmer matcher seneste kommunalvalgs brevstemmer.

quote Jeg tror folk er mere berørt af at deres mælk er blevet dyrere.

Robert Klemmensen, Valgforsker, SDU

Ifølge Robert Klemmensen kan der være flere grunde til, at brevstemmerne ikke stimer ned i stemmeurnerne.

- Man skal selvfølgelig tage sine forbehold til de her tal. Sidste år var der corona, så der valgte mange at brevstemme. Men en anden ting er, at folk er blevet vant til konflikter. Virkeligheden vinder altid, og nu har folk vænnet sig til, der er krig. Jeg tror folk er mere berørt af at deres mælk er blevet dyrere, siger valgforskeren.

(Artiklen fortsætter efter tabellen.)

Hvor bliver valgkampen af?

Derudover mener han, at valgdeltagelsen til folkeafstemningen lider under manglende opmærksomhed fra flere aktører.

- Debatten har været stille omkring folkeafstemningen. Til kommunalvalg kunne du ikke gå ud ad døren uden at se valgplakater overalt, eller åbne en avis uden der stod noget om kommunalvalget, siger han og tilføjer:

- Hvor bliver valgkampen af? Der skal jo noget til at vække vælgerne.

Med knap en uge til valgdagen, så håber han på en slutspurt af politiske debatter og medieomtale.

- Det er nu, der skal ske noget. Der skal investeres i den her folkeafstemning, fastslår han.

Hvem vinder egentlig på en lav valgdeltagelse?

- Som det ser ud nu, så fører 'Ja-siden', så det må være dem, der vinder på det, svarer valgforskeren.

Hvis man skal stole på meningsmålingerne, er de fleste danskere nemlig enige i, at krydset skal lande på 'Ja-siden' den 1. juni.

I en megafon-måling for TV 2 svarede omkring 59 procent, at de vil stemme 'Ja' til folkeafstemningen.

Husk fristen for at brevstemme er lørdag den 28. maj.




Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik