Mens det blev et kæmpe ja tak til at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet i store dele af Nordsjælland, blev stemmerne mere ligeligt fordelt på eksempelvis Vestegnen.
I Rudersdal stemte 81,0 procent således for at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet. Og nogenlunde samme procenter gjorde sig gældende i kommuner som Lyngby-Taarbæk, Hørsholm og Gentofte, hvor fire ud af fem stemte ja.
Størrelse på pengepung afgør forhold til EU
- Traditionelt er der en stærk tilslutning i de områder. Det er områder, hvor folk har en høj indkomst og generelt er glade for EU, siger Mads Dagnis Jensen, der er lektor på Copenhagen Business School og en af Danmarks førende EU-eksperter til TV 2 Lorry.
- Et så markant ja denne gang er sandsynligvis koblet til krigen i Ukraine, hvor flere simpelthen stemmer ja dels på baggrund af, vi kan identificere os med krigen og dels også forestille os, at der altså er en reel sikkerhedstrussel, uddyber han.
Alligevel stemte langt færre på Vestegnen ja end i Nordsjælland. I Brøndby stemte 56,8 procent ja, mens det i Ishøj også blev et lille ja med 57,7 procent.
- På Vestegnen plejer der at være et flertal imod. Nu er det skiftet til et lille ja. Forskellen til eksempelvis Nordsjælland, det er, at der er en anden demografi, siger Mads Dagnis Jensen til TV 2 Lorry.
- At det er blevet et lille ja, det skyldes helt sikkert noget identitetsmæssigt. Man viser sympati med Ukraine, og for andre handler det helt sikkert også om at mærke den trussel, uddyber han.
Materialistisk forhold til EU-afstemninger
Mads Dagnis Jensen peger desuden på, at vi generelt har haft et materialistisk forhold til afstemninger vedrørende EU.
- Vi har stemt ja, når vi har fået noget ud af det og nej, når vi ikke har. Denne gang er der også noget materielt i det i den forstand, at det handler om sikkerhed, siger Mads Dagnis Jensen til TV 2 Lorry.
- Og så kan vi også se, at efter Brexit, så er EU-modstanden blevet lavere.
Her kan du se, hvordan alle stemmerne fordelte sig i lige netop din kommune:
