Folkeafstemning om forsvarsforbeholdet: Det mener politikerne, at du skal stemme

Onsdag den 1. juni skal vi stemme om, om vi vil afskaffe forsvarsforbeholdet. TV 2 Lorry vil forsøge at finde svar på jeres spørgsmål om afstemningen i dagene op til valget.

Vi danskere skal snart tage et valg. Valget om hvorvidt vi fortsat vil have vores EU-forsvarsforbehold, eller om vi vil afskaffe det.

Men det kan være svært at blive klog på, hvilken betydning folkeafstemningen kommer til at få.

Gennem "Spørg Os" har I sendt en masse spørgsmål ind til os, og i dagene op til valget  forsøger vi at få både politikere og en ekspert til at svare på jeres spørgsmål, så I kan blive klogere på, hvor I skal sætte jeres kryds.

Størstedelen af politikerne på Christiansborg anbefaler, at man stemmer "ja" til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Men der er dog politisk uenighed.

Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige mener nemlig, at man skal stemme nej.

HVAD ER FORSVARSFORBEHOLDET?

Forsvarsforbeholdet er et af fire forbehold, som Danmark har i samarbejdet med EU. Vi fik de fire forbehold efter en afstemning i 1993.

Forsvarsforbeholdet betyder, at vi er ikke med til at beslutte, om EU skal iværksætte militære missioner, og vi kan ikke stille med soldater, skibe eller fly til EU-ledede militære missioner i konfliktområder. 

Forsvarsforbeholdet forhindrer derimod ikke Danmark i at deltage i EU’s civile missioner. Det er de missioner, hvor EU udsender for eksempel politifolk eller rådgivere til lande, hvor der er ustabilitet eller konflikt.

Kilde: Udenrigsministeriet

Derfor har vi spurgt både "ja"- og "nej"-sigerne, hvad deres bedste argumenter er.

- Vi kan se, at vores naboer rykker sammen nu, og derfor skal Danmark rykke med. Vi skal ikke være det eneste land, som efterlades alene udenfor det stærke samarbejde, som er ved at blive skabt, siger Morten Bødskov, der er forsvarsminister og repræsenterer Socialdemokratiet. 

Og her bakker Venstres Jan E. Jørgensen op:

- Det handler meget om, hvilket land Danmark vil være. Jeg mener, at vi er et land, der hjælper, et land der er med, og et land der tager ansvar. Vi er ikke dem, der står på sidelinjen og lader de andre løse vores problemer. 

quote Vi er et lille land i al beskedenhed, men vi gør en meget, meget stor forskel.

Morten Bødskov, forsvarsminister, Socialdemokratiet

Hos en af "nej"-sigerne lyder nogle af argumenterne sådan her:

- Danmark er meget engageret internationalt militært gennem NATO og FN, og det fungerer rigtig godt. Jeg synes ikke, at tiden er til eksperimentere, når vi kan se, at der er mange forskellige meldinger i de andre europæiske lande på, hvad en forsvarspolitik skal indeholde, siger Morten Messerschmidt, der er formand for Dansk Folkeparti.

Også Enhedslisten mener, at man skal bevare forbeholdet, som det er.

- Man skal sige nej, fordi det her er befolkningens forbehold, og hvis vi afskaffer det, så bliver man ikke spurgt igen, og vi ved ikke, hvordan EU-samarbejdet udvikler sig, siger Peder Hvelplund. 

Svært at spå om fremtiden

Ifølge forsvarsministeren har Danmark da også noget at bidrage med i et europæisk forsvarssamarbejde.

- Man ville kunne se, at Danmark også her ville kunne være med til at gøre en forskel. Vi er et lille land i al beskedenhed, men vi gør en meget, meget stor forskel. Det gør vi i NATO, det gør vi i FN, og det gør vi også i EU, der hvor vi kan være med, siger Morten Bødskov.

Hvis forsvarsforbeholdet afskaffes, skal Folketinget stemme om deltagelsen i hver enkel EU-mission, og kun hvis der er flertal for det, skal Danmark deltage.

quote Jeg synes ikke, at tiden er til eksperimenter.

Morten Messerschmidt, formand, Dansk Folkeparti

- Det der er det store spørgsmål, det er jo, om de partier som har det store flertal og ønsker at fjerne forbeholdet, det er jo alle fra SF til De Konservative, om de kan sige nej, når det gælder, når Bruxelles ringer. Det er sådan set det, der er min primære bekymring, siger Morten Messerschmidt.

Men spørger man professor i statskundskab på Københavns Universitet, Rebecca Adler-Nissen, som blandt andet er ekspert i EU-forbeholdene, så kommer valget ikke til at have den store indflydelse på den enkelte dansker lige nu.

- Det er på længere sigt, vi skal tænke det her. Det handler om, hvorvidt Danmark er fuldt og helt med i EU-samarbejdet, også på det her område, eller om vi ikke er. Og det afhænger det jo også lidt af, hvordan verden udvikler sig, siger professoren i statskundskab.

- Hvilken rolle USA får og om de bliver ved med at trække sig tilbage, kan være afgørende for, hvor vigtigt det er at være med i det europæiske forsvarssamarbejde. 






_

_


Mest læst i dag

Se flere

Politik

20190718-145652-1-6000x4000ma

Fik nej for fire år siden - nu skal det igen granskes, om vi kan bade i hele havnen

1_1_Sekvens.00_02_04_19.Still002

play"Jeg håber, vi får en statsminister med mørk hudfarve snart"

20221011-185629-L-4538x2547ma

Udvalg skal drøfte kritik af advokatundersøgelse ved ekstraordinært møde

Daryna Yevpak

playKommune siger undskyld til ukrainere i speget boligsag


Lorryland


Forsiden lige nu

Se flere