Spiller sparket i hovedet - fodboldkamp endte i voldsorgie

Politiets efterforskningsleder: - Det er helt vanvittigt. Der blev nikket skaller og sparket i hovedet med fodboldstøvler.

At følelserne kan komme i kog på en fodboldbane er ikke nyt.

Men en kamp mellem Hundige BK og FC Albertslund lørdag røg helt af sporet. 

Efter blot 45 minutter blev kampen stoppet, fordi dommeren blev slået ned af hjemmeholdet, Albertslunds, spillere.

Det skriver Ekstra Bladet. 

Søndag var den også gal. Her stormede fodboldfans skadestuen på Hvidovre Hospital.

En af Hundige-spillerne, Daniel Thjellesen, beskriver over for avisen, det der skete, som ren vold. 

Og han fik selv volden at føle.

Daniel Thjellesen forklarer, at han ville lægge sig imellem, da Albertslund-spillernes målmand i vrede over en udvisning havde direkte kurs mod dommeren.

Det resulterede ifølge Daniel Thjellesen i, at han blev taget i halsen, fik en skalle og derefter blev sparket og trampet i ansigtet. 

Da Ekstra Bladet taler med ham, ved han endnu ikke, om næsen er brækket. Også en af hans holdkammerater lå ned og blev sparket og slået, inden hjemmeholdets formand kom ham til hjælp. 

Efterforskningsleder fra Københavns Vestegns Politi, Jacob Ulrich Krogh, siger til TV 2 Lorry, at de i øjeblikket efterforsker én sag om grov vold og to sager om almindelig vold.

Han siger dog, at flere spillere fra Hundige BK er blevet udsat for vold. Derfor opfordrer han alle til at gå til egen læge og derefter at anmelde det til Københavns Vestegns Politi.

quote Vi har aldrig efterforsket sådan et groft overfald på en fodboldbane. Det er helt vanvittigt. 

Jacob Ulrich Krogh, Efterforskningsleder, Københavns Vestegns Politi

- Vi har aldrig efterforsket sådan et groft overfald på en fodboldbane. Det er helt vanvittigt. Der blev nikket skaller og sparket i hovedet med fodboldstøvler. Vi efterforsker i øjeblikket sagen, men vi har ikke anholdt nogen endnu. Da vi ankommer til fodboldbanen var alle de implicerede voldsmænd flygtet, siger han.

 






_

_


Mest læst i dag

Se flere

112

Ambulancer på række ved Fields

playKommunen vurderede ikke, at hjælpen hastede – så døde tre mennesker i Fields

Brand Amager

Beredskab rykker ud til brand: Beboere opfordret til at lukke vinduerne

Otte kvinder dømt for at hyre folk til at stjæle hund

Pernille Beckmann

Politi om chikanesag mod borgmester: "Det er en hastesag"


Albertslund


Forsiden lige nu

Se flere