Efter grim fodboldvold: Klub bandlyst i hele kommunen

FC Albertslund er blevet suspenderet fra alle kommunens baner og anlæg efter fodboldvold.

Det får konsekvenser, at en spiller fra FC Albertslund angiveligt gik amok under en Serie 2-kamp mod Hundige i weekenden.

FC Albertslund er netop blevet suspenderet fra alle kommunens baner og anlæg. 

Det oplyser Lars Toft Simonsen, der er formand for udvalget for kultur, bevægelse og sundhed i Albertslund Kommune, til TV 2 Lorry.

- Den adfærd, der er foregået, er uacceptabel på vores anlæg. Det er ligegyldigt, hvad der gået forud. Vi kan selvfølgelig ikke acceptere, at der bliver udøvet vold, siger Lars Toft Simonsen til TV 2 Lorry.

Ifølge TV 2 Lorrys oplysninger blev kampens dommer og flere spillere fra Hundige overfaldet af tilskuere og spillere fra FC Albertslund. To af spillerne blev trampet i hovedet med fodboldstøvler.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende, lyder det fra et øjenvidne, der her fortæller om volden på Albertslund Stadion. 

Suspenderingen gælder i første omgang, mens DBU finder ud af, hvad der er foregået og hvilke sanktioner, klubben eventuelt skal have.

- I mellemtiden kan de ikke træne og ikke spille kampe. Det gælder hele kommunen - ikke kun på Albertslund Stadion, siger Lars Toft Simonsen til TV 2 Lorry. 

Han fortæller, at beslutningen er truffet i 'fin fordragelighed' med FC Albertslund.

- Vi afventer, hvad DBU afgør, og så må vi ses, om vi stadig kan byde FC Albertslund velkommen på vores anlæg, siger Lars Toft Simonsen til TV 2 Lorry. 

Selv om beslutningen om at suspendere at suspendere FC Albertslund er sket i fordragelighed, har formanden for klubben, Güney Hayal, dog en lidt anden udlægning af, hvad der skete på fodboldbanen i søndags. 

Han har selv har pådraget sig en hjernerystelse i et forsøg på at beskytte en af spillerne fra Hundige, og han mener, at det er publikum, der er skurken i den triste historie.

- Vi er lige så meget i offerrollen som Hundige-spillerne er. Vi er selv blevet tæsket af de samme gerningsmænd. Jeg håber virkelig, det er blevet videofilmet, for så kan sandheden komme frem. Det er det eneste, jeg venter på, siger Güney Hayal tirsdag til TV 2 Lorry. 

Der vil formentlig gå 5-8 dage, før DBU har undersøgt, hvad der præcist skete på Albertslund Stadion i søndags. 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

Lyngbydirektør

Tilskuere bydes igen velkommen på landets stadioner: Lyngby-direktør er lykkelig

20_percent

playOL-skatere: Vi er bange for at køre ind i børnene

20210411-175648-L-1920x1276we

Kæmpe drama i Brøndby - københavnerne løber med det hele

20070614-190907-5-1920x1284we

Sportsklubber bløder medlemmer - sådan ser det ud i din kommune

Albertslund

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere