Køge Kommune har, ligesom flere af landets øvrige kommuner, fået sat sin flygtningekvote for 2016 op.
Det sætter kommunens økonomi under pres, fordi de ekstra flygtninge betyder store merudgifter, som politikerne ikke har kunnet taget højde for i budgettet for 2016 og årene frem.
Det skriver Køge Kommune i en pressemeddelelse.
Kommunen skal tage imod 182 kvoteflygtninge i år. Det er 33 flygtninge mere end forventet.
Når familiesammenføringer indregnes, giver det en ekstraudgift på 6,7 millioner kroner alene i 2016.
Køge lavede sidste år en tværgående indsats, der skal hjælpe flygtningene med at falde godt til i kommunen.
Og det er denne indsats, der nu skal have et grundigt eftersyn, forklarer den konservative borgmester, Flemming Christensen.
- Vi står sammen om at tage ansvar for flygtningene, og vi er stolte af vores særlige Køge-model, hvor flygtningene hurtigt kommer i gang med at lære dansk. Ligesom vi sigter på, at de hurtigst muligt skal i arbejde. Men vi er nødt til at se på, hvordan vi kan sætte udgifterne til modtagelsen af flygtninge ned. Det skal ikke være Køges skolebørn eller ældre, der betaler prisen for, at Køge giver flygtningene en ordentlig start, siger borgmesteren i en pressemeddelelse.
Der er endnu ikke indgået aftale mellem KL og regeringen om merudgifter til integrationsområdet i 2016.
Det er derfor usikkert, om Køge og resten af kommunerne får nogle af pengene retur for eksempelvis sprogundervisning, sundhedsscreeninger og hjælpeklasser.
- Vi er overbeviste om, at Køge Kommune kan give flygtningene en ordentlig start, selvom driftsudgifterne til integrationsindsatsen sættes ned, siger borgmester Flemming Christensen på vegne af de seks partier.
Venstre, Socialdemokraterne, SF, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har bedt samtlige forvaltninger i kommunen om at afdække deres flygtningeindsats og komme med bud på, hvordan opgaverne kan løses billigere.
Udrednings- og analysearbejdet skal være afsluttet til april.
