Mentorer hjælper udsatte unge ud af ledighed - nu kan de vinde pris

Fællesskabet 'Bryd Unges Ledighed NU' er blandt de nominerede til prisen som Årets Fantastiske Fællesskab 2019.

- Det er en kæmpe anerkendelse af den måde, vores frivillige mentorer lykkes med at forandre vores unges liv. Det betyder meget for os at kunne stille vores viden til rådighed for andre.

Sådan siger Torben Møller-Hansen, direktør i Foreningen Nydansker, der er initiativtager til projektet 'Bryd Unges Ledighed NU'. Et projekt, der kort sagt hjælper unge på usikker grund til en bedre fremtid.

Sammen med fire andre fællesskaber i Hovedstadsområdet blev de i september nomineret til at blive årets mest fantastiske fællesskab, og nu er det tid til at finde vinderen.

Frem til den 14. november kan du nemlig stemme på din favorit, og være med til at bestemme, hvem der skal kåres som Årets Fantastiske Fællesskab 2019 og modtageren af 100.000 kroner.

Send en SMS med LORRY 1 til 1272 for at stemme på Bryd Unges Ledighed NU!

Prisoverrækkelsen finder sted fredag den 22. november.

Stem på de nominerede til Årets Fantastiske Fællesskab 2019:

Gør frivilligt arbejde muligt

'Bryd Unges Ledighed Nu!', hjælper udsatte unge fra 15 til 30 år ud af ledighed ved at rådgive dem om valg af uddannelse og job.

Det sker gennem frivillige mentorer, som får unge til at finde vej ind i et fællesskab, der kan virke lukket. Initiativet er lokalt forankret i København, og fællesskabet er der, hvor de unge er.

Mentorerne er erhvervsledere og kan hjælpe de unge med ansøgninger og CV, med generel afklaring, og de kan dele ud af deres viden om en specifik branche og deres netværk.

Bag initiativet står Foreningen Nydansker, som i 2012 søsatte projektet.

- I vores bestyrelse sidder en del erhvervsfolk, som ønsker at tage samfundsansvar som virksomheder. De vidste dog også, at mange af deres ledende medarbejdere egentlig gerne ville gøre en forskel for andre på det personlige plan, men uden helt at kunne overskue at finde tiden til frivilligt arbejde, siger Torben Møller-Hansen, der er direktør i Foreningen Nydansker.

Samtidig var deres erfaring, at der ikke er meget, der virker så godt, som at stille en ung foran en dygtig leder. Derfor udviklede man skabelonen med 1 ung, 1 rollemodel, og således blev 'Bryd Unges Ledighed Nu!' skudt i gang.

Det er ikke kun alvorlige snakke mellem mentor og den unge. Der er også plads til at have det sjovt.
Det er ikke kun alvorlige snakke mellem mentor og den unge. Der er også plads til at have det sjovt.
Foto: Morten Bisgaard/TV 2 Lorry

Stor succes

I gennemsnit afsætter en mentor tre timer om måneden i 3-6 måneder til at hjælpe den unge, de bliver parret med. Og sammensætningen er ikke helt tilfældig.

- Det er vigtigt at lave omhyggelige matches. Hvis en ung for eksempel drømmer om at gå radio/tv-vejen, finder vi en leder i Elgiganten, Power eller lignende. Altså en mentor der har det, som den unge har brug for fagligt og menneskeligt, siger Torben Møller-Hansen.

En intern undersøgelse fra Foreningen Nydansker viser, at 71 procent af de unge, der matches med en erhvervsmentor, er kommet videre i job, praktik, uddannelse eller har fået en læreplads indenfor fire måneder af deres forløb.

Håndbog til nye Fantastiske Fællesskaber

Ifølge Torben Møller-Hansen ligger nøglen til succesen i den tydelighed, de udstikker til mentorerne.

- Vi beskriver en konkret opgave og indsats, og hvad værdien af det er for den unge. Vi gør det overskueligt og nemt at gå til og gør meget ud af at formidle den gode følelse, man får i maven, når man løfter en underpriviligeret ung, siger han.

Venskaber skabes

Erfaringen er derfor også at begge parter får meget ud af relationen, da mange mentorer synes, det er rart at en ung søger deres råd og kan bruge deres erfaring. De får selv en social oplevelse ud af at forstå unges vinkler på tingene. Mange udvikler venskaber og bliver inviteret til for eksempel bryllup.

- Mange nydanske unge har stort set ingen kontakt med voksne danskere, der ikke får penge for at være sammen med dem. Vi vil gerne vise flere, at man hverken skal være et helt specielt menneske for at gøre en effektiv forskel, eller at man skal bruge sit halve liv på det, fortæller Torben Møller-Hansen.

Om Fantastiske Fællesskaber

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

_K0A1491_1

playBunker har stået tom siden Anden Verdenskrig: Danner nu ramme om helt nye oplevelser

60_percent

playOplev naturen: Sådan kan du fange fuglenes sang med en byg selv-optager

loft

Anne købte lejlighed med ekstraordinært loft - nu giver hun det væk

Plejehjemsklovn1

playCirkusklovne måtte ikke optræde. Så lejede de en lift og steg til vejrs

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere