10 år efter betalingsringens død: I Stockholm fik de én – og det kan mærkes

Ideen om en betalingsring omkring København måtte lade livet for 10 år siden. Men i Stockholm har de én, og det kan mærkes på trafikken.

Bor du uden for København og arbejder i byen? Så har du har måske ikke langt til arbejde i kilometer, men hvis du tager bilen, så når du med stor sandsynlighed at høre et afsnit eller to af din yndlingspodcast. Der er nemlig stor trængsel på indfaldsvejene til København.

Den tidligere S-SF-R regering forsøgte tilbage i start 10’erne at indføre en betalingsring for at komme problemet til livs. Planerne blev dog droppet i slutningen af februar 2012.


Her ti år efter er trængslen stadig et problem. Vi har derfor taget et kig på betalingsringen rundt om Stockholm, for at se hvilken effekt den har haft for trafikken i den svenske hovedstad.

Artiklen forsætter efter faktaboksen...

Evig trængsel? 10 år efter betalingsringens død:

Svensk betalingsring har haft tydelig effekt

I Stockholm har de haft en betalingsring siden august 2007, og det kan mærkes. Ifølge Karolina Isaksson, trafikforsker ved den svenske stats Vej- og Transportforskningsinstitut, så har betalingsringen haft en positiv effekt på 18 procent. 

Det vil sige, at antallet af biler, der hver dag kører ind og ud af den svenske hovedstad, ligger 18 procent under, hvad det havde været uden en betalingsring.


- Der er jo mere trafik i dag i Stockholmsregionen end dengang. Men det skyldes jo, at der bor mange flere mennesker i dag. Det er stadig sådan, at trængselsskatten (betalingsringsafgiften) har en tydelig effekt. Trafikproblemerne ville være meget større, hvis vi ikke havde trængselsskatten, siger Karolina Isaksson.

Artiklen forsætter efter grafikken...

Betalingsringen rundt om Stockholm har 26 gennemkørselspunkter. Her er der opsat kameraer, der registrerer bilernes nummerplader. Regningen sendes herefter automatisk ud til bilisterne.

Der tages kun betaling i dagtimerne, og prisen for gennemkørsel varierer i løbet af dagen. I myldretiden koster det 35 svenske kroner, og henover middagstid slipper man igennem for kun 11 svenske kroner.

Artiklen forsætter efter billedet...

På billedet kan det ses hvordan betalingsringen omkranser Stockholm midtby
På billedet kan det ses hvordan betalingsringen omkranser Stockholm midtby
Foto: transportstyrelsen - sverige

Hvorfor er det gået så godt? 

Betalingsringen i Stockholm har ifølge Karolina Isaksson været et vigtigt våben mod trafiktrængsel. Men hun mener ikke, at den alene kan tilskrives hele succesen. 

- Samtidig med betalingsrings-forsøget, så lavede man også parkeringspladser ved indfaldsvejene for at modvirke problemerne. Man udbyggede parkeringspladser et stykke uden for Stockholm. Måske i nærheden af en metrostation eller en pendler-togstation, siger hun.

Det er dog ikke kun parkeringspladser, der er blevet investeret i.

- Pengene fra trængselsskatten blev i første omgang brugt på den kollektive trafik, sidenhen i høj grad på motorveje, for så igen at blive brugt på den kollektive trafik, siger Karolina Isaksson.

På den måde blev det muligt at pendle i bil ind til betalingsringen, og derfra rejse det sidste stykke med kollektiv transport.

Pengene fra betalingsringen bliver fortsat brugt på at investere i den offentlige transport i Stockholm. I 2020 blev prisen for at krydse betalingsringen sat op, således det i myldretiden koster 35 svenske kroner.

Miljøforvaltningen i den svenske hovedstad skrev i den forbindelse, at de regnede med en årlig indtjening fra betalingsringen på mellem 320 og 340 millioner svenske kroner. Penge som, ifølge dem, skal investeres i byens kollektive transport.

Artiklen forsætter efter faktaboksen...

Hvordan fungerer den svenske betalingsring?

Hvordan sælger man en betalingsring til befolkningen?

Ideen om en betalingsring rundt om København blev lagt i graven den 22. februar 2012. Daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt forklarede, at der ikke var opbakning til projektet i befolkningen.

I Stockholm bakkede befolkningen til en start heller ikke projektet om en betalingsring op. Faktisk var det kun 25 procent af indbyggerne, der støttede ideen.

Det var særligt i kommunerne omkring Stockholm, at folk var skeptiske overfor ideen. Men efter et forsøgsprojekt i 2006 steg støtten til 51 procent.

Karolina Isaksson mener, at et skarpt fokus, solid forberedelse og en forståelse for de medfølgende problemer er afgørende i forhold til befolkningens opbakning.

- Man skal være helt klar over, hvad man vil med forsøget. Handler det om, at man vil forbedre miljøet? Eller om at mindske trængslen? Eller handler det om, at man vil finansiere den kollektive trafik? Jeg tror, det er vigtigt at melde meget klart ud, hvad man vil med det. Hvad formålet er, og hvordan det skal føres ud i livet. Og hvilket resultat man forventer, det skal have. Og hvis der er nogen, som risikerer at komme i klemme, hvordan tænker vi så, det kan fungere for dem? 

Artiklen forsætter efter faktaboksen...

Betalingsringen, der blev lagt i graven

Danmark satser på roadpricing

Som nævnt tidligere, så blev ideen om en betalingsring i København lagt i graven for ti år siden, og det er yderst tvivlsomt, at den vil blive gravet op igen.

Der arbejdes dog stadig på nye måder at afhjælpe trængslen i hovedstadsområdet. Der er således afsat 20 millioner kroner til at gennemføre forsøg med roadpricing – også kendt som kilometerbaserede afgifter.

Forskere fra DTU og Aalborg universitet har fremlagt to bud på, hvordan et sådant system vil kunne indføres. Politikerne skal i år tage stilling til, hvilken af de to modeller man vil lave et testforsøg med.