Everyday

Hvordan står det til med sammenholdet på Christiania? Hvordan har unge kvinder det med kroppen i en kropsfikseret verden? Er det en drøm eller et mareridt at være nybagt far eller mor?

På sitet Everydayproject.dk kan du se minidokumentarer, hvor danskerne fortæller deres egne historier. I forbindelse med CPH:DOX har vi udvalgt flere film og samlet dem til tre programmer.

Det er råt, håndholdt, nært og ærligt.

Everyday - Christiania efter Pusher Street

2. september 2016 gik beboerne på Christiania i gang med at rydde Pusher Street. Men hvorfor gjorde de det ikke før? Hvad har rydningen betydet for sammenholdet? Hvordan har christianitterne det med pusherne? I dette program er ordet givet til christianitterne selv.
16/3/2017