Tre årsager til, at Konservative kan miste Frederiksberg ved kommunalvalget

Udvikling i befolkningssammensætning, det politiske spil og Danmarks måske mest berømte bolighandel kan få det grønne bolværk på Frederiksberg til at smuldre mod det omkringliggende røde hav ved kommunalvalget næste år. 

Mens en stor del af borgmestrene i hovedstadsområdet sandsynligvis opnår genvalg ved det kommende kommunalvalg, er der flere kommuner, hvor magten kan tippe. Her kan de store dramaer udspille sig. Med et år til kommunalvalget tager TV 2 Lorry temperaturen på de ‘sving-kommuner’ i sendeområdet, hvor magten kan skifte. 

Denne gang Frederiksberg Kommune:

Siden 1909 har Konservative siddet på magten i den velhavende enklave, men 2021 kan gå hen at blive partiets Waterloo.

Selv om Konservative fortsat er vælgernes foretrukne parti på Frederiksberg, så vakler det borgerlige flertal bag partiet. Enklaven i hovedstaden udgør normalt et vælgerparadoks: flertallet stemmer rødt til Folketingsvalg, men blåt til kommunalvalg.

Men ved valget i 2017 var balancen tæt på at skifte. Blå blok hentede 49,7 procent af stemmerne – rød blok tog 49,5 procent. Af de 25 pladser i byrådet sidder blå blok på 13 – rød blok har 12.
Med andre ord: Marginalerne kan komme til at afgøre valget på Frederiksberg til november.

quote Tilflytterne har nye politiske præferencer

Kim Rosenkilde, redaktør på Altinget:Kommunal

Og på det seneste lader det ikke til, at marginalerne er med Det Konservative Folkeparti.
Ikke mindst afsløringerne om den 33-årige borgmester Simon Aggesens (K) tocifrede milliongevinst på en ganske spektakulær bolighandel kan være med til at skubbe borgmesterkæderne i retning af rød blok.

Her står Socialdemokratiet og nok især Radikale med den populære Lone Loklindt i spidsen klar til at tage imod potentielle vælgere, der skulle vende Konservative og Simon Aggesen ryggen.

 

Lyn-analyse fra Kim Rosenkilde, redaktør på Altinget: Kommunal:

At Konservative kan miste magten på Frederiksberg skyldes i korte træk en kombination af tre forhold:

- Udvikling i befolkningssammensætning: Der er stor tilflytning til Frederiksberg, og sammensætningen af befolkningen ændrer sig. Der kommer flere børnefamilier, og andelen af højtuddannede bliver endnu højere. Der er en tradition for, at vælgere, der stemmer rødt til folketingsvalg, gerne stemmer grønt til kommunalvalg på Frederiksberg. Tilflytterne har dog nye politiske præferencer og kan være mere tilbøjelige til at stemme på samme parti til både folketings- og kommunalvalg. Konservative forsøger dog med den unge borgmester og familiefar, Simon Aggesen, at appellere til de nye tilflyttere.

quote Den ekstravagante boligsag i Ekstra Bladet har givet negativ omtale

Kim Rosenkilde, redaktør på Altinget:Kommunal

- Det politiske spil: Hvem støtter hvem? De Radikale har i lang tid været en vigtig støtte for Konservative. Men op til valget i 2017 trak De Radikale støtten til Konservative. Det gav et meget tæt valg, hvor sejren blev sikret med kun 159 stemmer.

- Boligsagen: Overgangen fra den tidligere borgmester, Jørgen Glenthøj, til Simon Aggesen er umiddelbart gået godt, og Konservative har troet på, at man med den nye borgmester kan tage sejren igen. Men så kom den ekstravagante boligsag i Ekstra Bladet, som har givet negativ omtale. Sagen rammer Simon Aggesen på det personlige og moralske, og det kan være dråben, der får det røde hav til at skylle ind over det grønne rådhus.

I hvilke andre kommuner kan magten skifte? Læs mere her. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Ole Bjørstorp

Vraget borgmester truede med at forlade S - nu skifter han mening

Stormflod (1)

Ny rapport om kæmpe ø-projekt får lunken modtagelse: "Det er simpelthen dødens pølse"

Enhedslistens erhvervsordfører Victoria Velasquez

Enhedslisten vil give gavekort til millioner af danskere

vote-hilleroed.jpg

Magten kan skifte ved kommunalvalget i Hillerød - nu vil V og S vise deres forskelligheder

Frederiksberg

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere