Magten kan skifte ved kommunalvalget i Hillerød - nu vil V og S vise deres forskelligheder

Kommunalvalget i Hillerød Kommune den 16. november 2021 kan byde på et magtskifte. Venstre har indtil nu bakket op om den socialdemokratiske borgmester, men begynder nu at positionere sig frem mod kommunalvalget. 

NY ANALYSE
Denne artikel blev udgivet i november 2020. Du kan læse en helt ny analyse af valget i Hillerød Kommune ved at trykke på linket herunder:

Mens en stor del af borgmestrene i hovedstadsområdet sandsynligvis opnår genvalg ved det kommende kommunalvalg, er der flere kommuner, hvor magten kan tippe. Her kan de store dramaer udspille sig. Med et år til kommunalvalget tager TV 2 Lorry temperaturen på de ‘sving-kommuner’ i sendeområdet, hvor magten kan skifte. 

Denne gang Hillerød Kommune:

Socialdemokraten Kirsten Jensen genvandt borgmesterposten ved det seneste valg, hvor Det Konservative Folkeparti de fire foregående år havde siddet på magten.

Det gjorde Kirsten Jensen ved at lave en aftale med Venstre, som egentlig havde fået flest stemmer og flest mandater i byrådet. I medgift for at bakke op om Socialdemokraten som borgmester fik Venstre flest udvalgsformandsposter.

Der er tæt på dødt løb mellem rød og blå blok i det 27 medlemmer store byråd i Hillerød. Omkring Socialdemokratiet (med ni medlemmer) kan rød blok mønstre 14 mandater med støtte fra Enhedslisten, SF og Radikale, mens Venstre (der har 11 medlemmer) med opbakning fra Konservative og Nye Borgerlige i alt sidder på 13 mandater.

quote Det er vanskeligt for Venstre at kritisere den nuværende borgmester, når de udadtil har været enige i det meste af politikken

Janne Mulvad, områderedaktør for Hillerød på Frederiksborg Amts Avis

Noget tyder på, at disse konstellationer også bliver fronterne frem mod det kommende kommunalvalg. Ved budgetforliget i 2020 – som indeholdt en skattestigning på 0,25 procent – kunne Socialdemokratiet ikke samle et bredt flertal og måtte i stedet stemme budgettet igennem med det snævre rød blok-flertal.

Et enkelt mandat er alt, det kræver for et tronskifte. Kan Venstre eller et andet parti til højre for Socialdemokratiet kapre det, kan magten i Hillerød rykkes.

 

Lyn-analyse fra Janne Mulvad, områderedaktør for Hillerød på Frederiksborg Amts Avis:

- Venstre og Socialdemokratiet har konstitueret sig sammen, og har siden haft et tæt samarbejde i byrådet. Det bliver derfor en opgave for begge partier at positionere sig frem mod valget, for hvad er forskellen? Det er også vanskeligt for Venstre at kritisere den nuværende borgmester, når de udadtil har været enige i det meste af politikken. 

quote Det bliver derfor en opgave for begge partier at positionere sig frem mod valget, for hvad er forskellen?

Janne Mulvad, områderedaktør for Hillerød på Frederiksborg Amts Avis

- Venstre er ikke med i det seneste budget, hvor et flertal har valgt at hæve skatten, men ellers har de bakket op om borgmesteren. Det er også værd at bemærke, at de øvrige borgerlige partier, Konservative og Nye Borgerlige, har lavet et valgforbund uden om Venstre.

- Sagen om Hillerød Forsyning (der har været fremsat kritik af direktørens løn, dyre firmabiler, kunstkøb, red.) kan også få betydning det kommende år. Formanden for Hillerød Forsyning er Klaus Markussen, der er spidskandidat for Venstre, så sagen kan blive dårlig for ham.

I hvilke andre kommuner kan magten skifte? Læs mere her. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik