Her kan magten skifte ved kommunalvalget: Overraskelse lurer på Stevns

Kommunalvalget i Stevns Kommune den 16. november 2021 kan byde på et overraskende  magtskifte i den traditionelt blå kommune. Venstre, Socialdemokratiet og Konservative står til at fortsætte samarbejdet efter valget - men det er ikke givet, hvem der skal sidde for bordenden.

NY ANALYSE
Denne artikel blev udgivet i november 2020. Du kan læse en helt ny analyse af valget i Stevns Kommune ved at trykke på linket herunder:

Mens en stor del af borgmestrene i hovedstadsområdet sandsynligvis opnår genvalg ved det kommende kommunalvalg, er der flere kommuner, hvor magten kan tippe. Her kan de store dramaer udspille sig. Med et år til kommunalvalget tager TV 2 Lorry temperaturen på de ‘sving-kommuner’ i sendeområdet, hvor magten kan skifte. 

Denne gang Stevns Kommune.

Den østsjællandske kommune udgjorde en af de mest opsigtsvækkende kamppladser ved det seneste kommunalvalg.

Her snuppede Venstres Anette Mortensen borgmesterposten fra sin tidligere partifælle, Mogens Haugaard Nielsen, som midt i valgperioden meldte sig ud af Venstre og stiftede et nyt parti, lokallisten Nyt Stevns.

Længe så det ud til, at Mortensen ville konstituere sig som borgmester med opbakning fra Dansk Folkeparti og Nyt Stevns, men i sidste øjeblik ændrede den kommende Venstre-borgmester mening og efterlod Dansk Folkeparti og Nyt Stevns på perronen for i stedet at indgå valgaftale med Socialdemokratiet og Konservative.

quote Venstre satser på, at de har en populær borgmester, og Socialdemokratiet siger, at de har sat dagsordenen i kommunen

Henrik Fisker, politisk journalist på Dagbladet Stevns

Det skete efter et omdiskuteret kaffemøde mellem Nyt Stevns og Socialdemokratiet, som i fællesskab forsøgte at gå efter borgmesterposten.

Spørgsmålet er, om Venstre igen kan samle opbakning efter valget i 2021. For selvom Anette Mortensen for nu kan kalde sig for borgmester, så øjner Socialdemokratiets spidskandidat, Henning Urban Dam, med en vælgeropbakning større end Venstres muligheden for at overtage magten.

Lyn-analyse fra Henrik Fisker, politisk journalist på Dagbladet Stevns:

- Venstre satser på, at de har en populær borgmester, og Socialdemokratiet siger, at de har sat dagsordenen i kommunen. Der blev således blandt andet vedtaget en opsigtsvækkende skattestigning på én procent ved seneste budget.

quote Det skal vise sig, om det er den politiske linje, der er lagt, eller de personlige ambitioner, der vejer tungest

Henrik Fisker, politisk journalist på Dagbladet Stevns

- Budgettet rækker langt ind i fremtiden, så mit bedste bud er, at flertalsgruppen fortsætter, og dem med flest stemmer tager borgmesterposten. Derfor kan det sagtens ske, at Socialdemokratiet overtager magten, men det ville være overraskende, for Stevns er traditionelt en blå kommune.

- Jokeren i spillet er naturligvis vælgernes dom. Hvis den ene af de to kandidater (Anette Mortensen (V) og Henning Urban Dam (S)) får en personlig jordskredssejr, og der opstår nye kombinationsmuligheder på valgnatten, kan alt ske. Og så skal det vise sig, om det er den politiske linje, der er lagt, eller de personlige ambitioner, der vejer tungest.

I hvilke andre kommuner kan magten skifte? Læs mere her. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik