Steen frygter fodbold-EM uden tilskuere: "Det er som en lagkage uden flødeskum"

Danmarks ukronede fodboldfan nummer ét, Steen Andersen, ser frem til en folkefest, når EM i herrefodbold rammer Danmark. Men frygten for tomme tribuner på grund af corona hænger tungt over ham.

For mange fodboldfans må europamesterskabet på hjemmebane være noget af det ypperste. 

Det er det i hvert fald for Steen Andersen fra Hundested, der er Danmarks - måske - største fodboldfan. 

- Jeg er bindegal med fodbold... er der nogen, der siger, fortæller Steen Andersen.

Og de, der siger det, har måske ret. 

Siden sin EM-slutrundedebut i 1984 i Frankrig, har Steen Andersen nemlig rejst verden tyndt for at følge samtlige slutrunder med fodboldlandsholdet. 

Dog med undtagelse af VM-slutrunden i Mexico 1986. Og nu frygter han, at coronapandemien skal være skyld i, at han misser den blot anden fodboldslutrunde i snart fire årtier. 

Steen Andersen med vikingehjelm under EM i herrefodbold 1984.
Steen Andersen med vikingehjelm under EM i herrefodbold 1984.
Foto: Ulrik Frees Horneman / TV 2 Lorry

Folkefesten udskudt

EM på dansk jord skulle allerede have været en folkefest sidste år. Men det kom corona i vejen for. Derfor valgte UEFA at udskyde slutrunden. 

Men til juni, nærmere bestemt den 12., 17., og 21. juni, rammer den gigantiske sportsbegivenhed Danmark og i særdeleshed hovedstaden, når København og Parken skal være værter for Danmarks tre indledende gruppekampe ved EM. Og igen den 28. juni, når der spilles 1/8-finale i Parken.

Steen Andersen fra Hundested er Danmarks - måske - største fodboldfan.
Steen Andersen fra Hundested er Danmarks - måske - største fodboldfan.
Foto: Ulrik Frees Horneman / TV 2 Lorry

Det store spørgsmål er nu, hvor stor en fest pandemien tillader. Noget, der fylder en del hos Steen Andersen. 

Skrækscenariet hos ham vil nemlig være, at den planlagte folkefest bliver uden tilskuere.

Tribunerne kommer nok næppe til at se ud som ved EM slutrunden i 1992.
Tribunerne kommer nok næppe til at se ud som ved EM slutrunden i 1992.
Foto: TV 2

- Det vil være, som at få en lagkage uden flødeskum, siger Steen Andersen, der alligevel er fortrøstningsfuld:

- Men jeg tror ikke, det bliver sådan. Jeg tror heller ikke, det bliver med fyldt stadion, selvom jeg håber det. 

'Det største'

Mens vi endnu ikke ved, om årets EM-slutrunde i herrefodbold bliver med tomme, halvtomme eller fyldte tribuner er én ting dog sikkert, hvis man spørger Steen Andersen.

- EM på hjemmebane er det største. Og det er noget, vi har brug for, siger han og fortsætter:

- Vi har brug for at være sammen igen. Vi har brug for at feste. Og vi har brug for at have det sjovt. 

Kan vi lave et EM '92?

- Vi har i hvert fald spillerne til det. Jeg tror også, vi har holdet og moralen til det.

Da det danske herrefodboldlandshold vandt EM i 1992.
Da det danske herrefodboldlandshold vandt EM i 1992.
Foto: TV 2

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik