Husker du Erwin og Anne? Nu må de igen aflyse deres kærlighedsfest

Selvom coronapandemien endnu en gang sætter en stopper for Erwin og Annes diamantbryllup, så holder de humøret højt.

Husker du Erwin og Anne fra Rødovre? 

Ægteparret, der blev adskilt af corona og måtte aflyse fejringen af deres 60-års bryllupsdag.

Det er snart et år siden, at vi første gang stiftede bekendtskab med dem

Dengang var det med Anne bag ruderne på Dorthe Mariehjemmet i Rødovre. Her kunne hun fra vinduet hver dag se sit livs kærlighed, Erwin, vinke til hende.

Men selv et år med corona har ikke fået bugt med et langt livs kærlighedshistorie. Og trods vedvarende udfordringer, holder de stadig sammen.

Anne vinker til Erwin fra vinduet i plejehjemmet.
Anne vinker til Erwin fra vinduet i plejehjemmet.

Diamantbryllup aflyst - igen

Ægteparret blev gift i 1960 og skulle fejre diamantbryllup den 19. marts 2020. Sådan gik det bare ikke. 

Derfor udskød de den store fest et år. Men nu må parret endnu en gang se sig slået af coronapandemien.

- Vi skulle have holdt diamantbryllup den 19. marts i år, men det kan vi ikke, siger Erwin, da TV 2 Lorry søndag møder ham.

- Vi har nemlig familie i Sverige og Tyskland, og de kan jo ikke komme hertil lige nu.

Da TV 2 Lorry første gang mødte Erwin, måtte han vinke til sin hustru fra gaden.
Da TV 2 Lorry første gang mødte Erwin, måtte han vinke til sin hustru fra gaden.

Heldigvis har Erwin og Annes søn inviteret den nærmeste familie hjem til ham, så de kan få en forsmag på, hvad der venter dem, når de forhåbentligt snart kan fejre deres diamantbryllup.

Ægteparret har nemlig ingen planer om at droppe den store kærlighedsfest. 

- Vi glæder os til, at vi en dag kan samle hele vores familie igen, så vi kan fejre vores diamantbryllup, siger Erwin og fortsætter:

- Om det bliver til efteråret eller til næste år, så skal vi fejre det, når vi kan. 

Er blevet vaccineret 

Trods omstændighederne holder Erwin humøret højt. Både Erwin og Anne er nemlig blevet vaccineret. Og hver anden dag besøger han hende på Dorthe Mariehjemmet i Rødovre.

Der er gået næsten et år, siden vi mødte Erwin og Anne første gang. Og selvom det har været et år i coronaens tegn, så er Erwin og Annes historie også bevis på, at det også har været et år i kærlighedens tegn.

Trods de mange udfordringer slår Erwin igen fast:

- Anne og jeg har det meget godt. 

Sådan så det ud, da Erwin og Anne endelig måtte mødes igen.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik