Krig mellem præster og menighedsråd: "Jeg har det elendigt", siger formand

Tirsdag er der valg til en lang række menighedsråd i folkekirken – og hvor mange normalt forbinder kirken med fred og fordragelighed forholder det sig helt fuldstændig anderledes i Aalholm Sogn i Valby.

Siden september har præsterne været væk i Aalhom Kirke i Valby. Og både gudstjenester og alle kirkelige handlinger er aflyst.

- Jeg har det elendigt - jeg har det rigtigt elendigt, siger kirkens menighedsrådsformand Ellen Elisabeth Grubb.

Tirsdag skal menigheden i Aalholm Sogn stemme om kandidaterne til det nye menighedsråd.

Igennem lang tid har det gamle - med formand Ellen Elisabeth Grubb i spidsen - været udsat for voldsom kritik:

- Jeg mener ikke, det har noget på sig. Jeg kan slet ikke genkende kritikken, lyder det fra Ellen Elisabeth Grubb.

Den nuværende menighedsrådsformand i Aalhom Kirke, Ellen Elisabeth Grubb, som går af efter 15 år på posten.
Den nuværende menighedsrådsformand i Aalhom Kirke, Ellen Elisabeth Grubb, som går af efter 15 år på posten.
Foto: TV 2 Lorry

Præster: Vi har været udsat for krænkelser og chikane

Alligevel håber kirkens to præster på andre og nye tider - med et nyt menighedsråd.

- Vi præster er blevet udsat for krænkelser og chikane af menighedsrådet, siger den ene af kirkens to sognepræster, Maria Hjort, som tiltrådte sidste år.

På hvilken måde?

- Det kan jeg ikke komme ind på - jeg har lyst til at se fremad, siger Maria Hjort.

I september tog Københavns Biskop Peter Skov-Jakobsen en beslutning.

Med øjeblikkelig virkning fritog han kirkens to præster for al kirkelig tjeneste i Aalholm Kirke. Alle gudstjenster og alle kirkelige handlinger har været aflyst siden da.

quote - Der har været så meget åbenlys krig mellem præsterne og menighedsrådet. 

Dorte Juel Viborg, Kandidat til menighedsrådet for Aktivlisten.

I et brev til kirken skrev biskoppen blandt andet:

"Som biskop har jeg både ret og pligt til at gribe ind, inden præsterne bliver syge på grund af et ualmindeligt dårligt arbejdsmiljø. Det er min klare opfattelse, at menighedsrådet alene er ansvarlig for præsternes dårlige arbejdsmiljø", ståd der i brevet.

Nøgleordene - en lang række tilfælde af chikane, udokumenterede angreb og påstande - har siden lagt kirken øde.

Kort om menighedsrådsvalget

Menighedsrådsformand: Ulykkelig situation

Menighedsrådsformanden afviser kritikken, og mener omvendt, at præsterne har behandlet kirkens ansatte helt urimeligt.

- Vi har fået en ny præst (Maria Hjort, red.) ved det sidste kirkeårs begyndelse. Vi tog pænt imod den pågældende, men har været udsat for mange ubehageligheder i og med, at vedkommende tror, at man er arbejdsgiver for de ansatte, siger Ellen Elisabeth Grubb.

Hvordan har du det personligt med hele situationen?

- Jeg synes, det er meget ulykkeligt. Jeg har været meget bekymret for de ansatte - og er det fortsat, siger Ellen Elisabeth Grubb.

quote - Dialogen er forstummet. Præster og menighedsråd taler slet ikke sammen.

Lene Munck, Kandidat til menigehdsrådet for listen Liv, vækst og glæde. 

Sognepræst Maria Hjort ønsker slet ikke at forholde sig til udmeldingen fra menighedsrådsformanden.

- Det må stå for hendes egen regning, siger Maria Hjort.

Kandidater: Krig og ingen dialog

Valget i Aalholm Sogn tirsdag er et rigtigt kampvalg. To lister med hver ti kandidater.

- Der har været så meget åbenlys krig mellem præsterne og menighedsrådet, siger Dorte Juel Viborg, som er kandidat for Aktivlisten.

- Dialogen er forstummet. Præster og menighedsråd taler slet ikke sammen, lyder det fra Lene Munck, som er kandidat for den anden liste - For liv, vækst og glæde.

Maria Hjort, der har været ny præst i Ålholm Kirke siden sidste kirkeårs begyndelse
Maria Hjort, der har været ny præst i Ålholm Kirke siden sidste kirkeårs begyndelse
Foto: TV 2 Lorry

Den liste har præsternes fulde opbakning:

- Vi håber jo på et menighedsråd, der kan skabe ro i Aalholm Kirke, og som vil samarbejde. Så vi kan få kirken ind i det 21. århundrede. Modernisere med kvalitet, siger sognepræst Maria Hjort.

Den nuværende menighedsrådsformand Ellen Elisabeth Grubb støtter 100 procent den anden liste - Aktivlisten.

- Der kender jeg adskillige af dem, som har stillet op. Jeg ved også, at de har erfaring. Enten som nuværende medlem af menighedsrådet, eller som tidligere medlem, siger menighedsrådsformanden.

En af de tidligere menighedsrådsmedlemmer er Dorte Juel Viborg.

Hvilke kvaliteteter skal et nyt menighedsråd have for at rette op på arbejdsmiljøet?

- Et nyt menighedsråd skal være favnende og sprede glæde fremfor vrede. Det er helt klart. Og det er både til gavn for præsterne og de folk, der kommer i kirken. Både kirkegængerne til gudstjenester og dem, der laver det frivillige arbejde, siger Dorte Juel Viborg.

Ulykkelig måde at forlade kirken på

Forhåbentlig kan højmesserne og de kirkelige handlinger snart vende tilbage til Aalholm Kirke.

Under alle omstændigheder er det nuværende menighedsråd snart fortid.

Du har været menighedsrådsformand i femten år. Hvordan er det at skulle forlade kirken på den måde her?

- Det er bestemt ikke lykkeligt. Det er det ikke. Jeg havde gerne set, at der var gode forhold. Det må være enhver afgående persons ønske. At man afleverer en velkørende og glad menighed med glade ansatte, siger menighedsrådsformand Ellen Elisabeth Grubb.

Det nye menighedsråd - med kandidater fra begge lister - tiltræder den første søndag i advent.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Erhverv

Københavns lufthavn

Lufthavnen fyrer igen medarbejdere

20200407-124606-L-1920x1279we

Byggede luksusboliger i Nordsjælland: 18 udenlandske arbejdere anholdt

aalholm_kirke.jpg

playKrig mellem præster og menighedsråd: "Jeg har det elendigt", siger formand

fiskeauktion

playFiskegrossist i vildrede efter mink-aflivning: Frygter at brænde inde med tonsvis fiskeaffald

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere