Trods aftale frygter Søs vinteren: "Det er som at tisse i bukserne for at få varmen"

Et flertal i Folketinget har vedtaget en aftale, der skal sikre økonomisk pressede danskere gennem vinteren, men ikke alle familier mener, at aftalen er nok til at holde dem økonomisk oven vande.

"Winter is coming" - sådan lyder det berømte citat fra tv-serien Game of Thrones.

Og netop vinterens komme frembringer denne gang flere bekymringer hos folk end vanligt. 

Det er dog ikke monstre, der giver anledning til bekymringerne som i tv-serien, men de tårnhøje priser på el og gas.

Fredag kom regeringen med en vinterpakke, der med gebyrlettelser og afbetalingsmuligheder skulle tage toppen af danskernes bekymringer. 

Men det er ikke lykkedes helt. 

- Jeg er bekymret for den næste elregning, der kommer.

Sådan siger Søs. Hun er studerende og arbejder som bartender ved siden af. Sammen med kæresten, der også arbejder, har hun sønnen Oskar. 

Og selvom der bliver knoklet for at tjene penge, så er det svært at få enderne til at mødes.

Søs ønsker ikke at få sit efternavn frem, men TV 2 Lorry kender det.

quote For lavindkomst familier som pensionister og studerende, så er det lidt ligesom at tisse i bukserne for at holde varmen om vinteren.

Søs

Derfor var hun spændt, da Regeringen skulle præsentere den nye aftale, som har til formål at hjælpe danskerne igennem vinteren.

- Den er en håndsrækning. Vi ved godt, at den ikke løser alle problemer, men den er et bidrag til at give mere tryghed ude i de danske familier, sagde finansminister Nicolai Wammen fra Socialdemokratiet, da aftalen blev præsenteret.

Aftalen er kun et plaster på såret

Aftalen består blandt andet af en række initiativer. For eksempel skal børnechecken forhøjes en enkelt gang med 660 kroner per barn. Beløbet bliver udbetalt i januar 2023.

Desuden sænker man elafgiften til EU's minimumssats de første seks måneder af 2023. Afgiften går fra at være 69,70 ører per kilowatt-time til 0,80 ører per kilowatt-time.

Derudover vil det være muligt for både virksomheder og private at lave afdragsordninger på energiregningerne, således at man kan vælge at få indefrosset den del af gas- og elregningen, som overstiger det beløb, man betalte samme tid sidste år.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Selvom Søs og familien har flere indkomster, så rygter de elregningen til vinter.
Selvom Søs og familien har flere indkomster, så rygter de elregningen til vinter.
Foto: Katrine Angel / TV 2 Lorry

Men selvom Søs og familien sætter pris på hjælpen, så er det kun et plaster på såret.

- For lavindkomst familier som pensionister og studerende, så er det lidt ligesom at tisse i bukserne for at holde varmen om vinteren. Det bliver koldt meget hurtigt igen, siger hun til TV 2 Lorry.

Mange er udfordrede allerede nu

Hos Stop Spild deler de mad ud til alle, som har behov.

- Vi spiller en sindssygt vigtig rolle. Nu mere end nogensinde før, siger Lars Hansen fra Stop Spild Lokalt.

De mærker, hvordan krisen presser på hos folk.

- Vi hører tit folk komme med deres bekymringer, og de siger, at hvor er det godt, at vi er her, for så kan de få noget mad. Nu har de råd til at tænde for varmen igen, eller nu kan de godt bruge gaskomfuret, siger han.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Lars Hansen forklarer, at der kommer mange, som kommer for at få gratis mad.
Lars Hansen forklarer, at der kommer mange, som kommer for at få gratis mad.
Foto: Roni Jafar / TV 2 Lorry

Lars Hansen har blandede følelser om regeringens nye aftale.

- Jeg tror, at den bliver vanvittig vigtig, men jeg fornemmer, når jeg er ude i det ganske land, at folk har mistet troen på, at det reelt er noget, de mærker, eller at de kommer til at sidde med efterslæb senere hen, hvor de igen står i samme situation, siger han.

Spar op til dårligere tider

Hos Søs og familien sparer de videre og håber på det bedste.

- Jeg håber på at komme helskinnet igennem, siger hun.

Og en ting vil hun begynde at gøre fremadrettet.

- Når vi er ude på den gode side igen, så vil jeg tænke lidt over, at der måske kommer en nedgang igen, og at man måske lige skal tænke sig lidt bedre om i de gode tider, afslutter Søs.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik