Mens flere kommuner overvejer helt at slukke eller skrue ned gadebelysningen, kan man i Københavns Kommune snart ende med at gøre det modsatte.
På torsdagens møde i Københavns Borgerrepræsentation er kommunens Tryghedsundersøgelse 2022 således på dagsordenen.
Undersøgelsen viser blandt andet, at 17 procent - mod 16 procent i 2021 - af københavnerne er utrygge i aften- og nattetimerne.
Og et af de greb, som undersøgelsen anbefaler at skrue på, er netop en øget tilstedeværelse af gadebelysning.
”Øde og mørke områder opleves utrygge, og utrygheden i København er generelt højere i aften- og nattetimer. Der kan derfor med fordel arbejdes yderligere med at sikre gadebelysning, og desuden arbejdes med tilstedeværelsen af belysning fra kultur- og butiksliv,” lyder en af anbefalingerne.
Flere skruer ned
En anbefaling, der falder i en periode, hvor energikrisen kradser, og der netop er fokus på at spare. Et fokus, der for alvor blev skærpet, da regeringen den 8. september fremlagde en energispareplan.
Blandt de centrale dele er her at sænke temperaturen i offentlige bygninger til 19 grader og slukke alt unødvendig udendørsbelysning ved offentlige bygninger.
Som TV 2 Lorry kunne fortælle tidligere på måneden, har de stigende energipriser fået flere kommuner i hovedstadsområdet til at diskutere, om gadebelysningen skal dæmpes eller slukkes i løbet af natten.
I Albertslund Kommune har politikerne således allerede besluttet at skrue lysstyrken i lygtepæle ned fra 50 til 10 procent i tidsrummet 22.00 til 05.00.
Hotel d'Angleterre har valgt at droppe deres historiske julebelysning, ligesom Folketinget tirsdag skrev, at man fra den 1. oktober vil slukke for udvendig belysning "i den udstrækning, det ikke går ud over sikkerheden", mens belysningen af Tårnet over Christiansborg også vil ophøre hurtigst muligt.
Tryghed frem for besparelser
Men selvom både private, erhvervslivet og offentlige institutioner har fokus på at skrue ned for energiforbruget, så holder flere københavnske politikere fast i, at de er klar til at skrue op for lyset for at styrke trygheden - også selvom vi kan stå overfor en energikrise.
Det gælder blandt andet Lars Weiss og Socialdemokratiet.
- Nu håber og tror vi på, at krisen er noget forbigående. Krise kan betyde, at vi i Københavns Kommune må begrænse gadebelysning, når der er behov for det, men det ændrer ikke på, at vi vil lave de ændringer, der er behov for, ud fra et tryghedsprincip, siger han til TV 2 Lorry og fastslår:
- Vi er derfor positive overfor at styrke den, hvis det øger trygheden.
Den tidligere overborgmester henviser samtidig til den erfaring, man har fra tidligere, hvor kommunen, lokale og Københavns Politi i fællesskab har foretaget tryghedsvandringer og vurderet, hvor man ville øge belysningen.
Også Venstres Jens-Kristian Lütken bakker op om mere gadebelysning, hvis det bliver vurderet nødvendigt ud fra et fagligt synspunkt.
- Vi er indstillet på at se på det, der hvor der er konkrete udfordringer og både et lokalt ønske og faglig viden, der bakker op om, at mere gadebelysning vil øge trygheden. København skal være et trygt sted at være, siger han til TV 2 Lorry og understreger, at han ikke mener, man skal slukke gadelys for enhver pris trods energikrisen.
- De seneste år har vi gjort en del for at skifte gadebelysning ud med noget, der bruger mindre strøm. Men man sætter også gadebelysning op af en grund: For at kunne se noget og mindske utrygheden. Selvom der er en energikrise, så betyder det ikke, at vi skal slukke alt lys. Men vi skal bruge energien intelligent, slår han fast.
Danmark er langt fra det eneste land i Europa, der flirter med idéen om at slukke for gadelyset for at spare strøm.
Slukning af gadelys ses allerede i blandt andet Tyskland, Østrig, Italien, Frankrig og Spanien som følge af energikrisen.
