Pakkelisten til cykelturen: Genvej til udstyr og grej

Eventyrer og turcyklist Tore Grønne guider dig igennem alt det, du skal vide, når du tager på ekspedition i Lorryland. Her deler han pakkelisten til cykelturen – lige til at kopiere, så du hurtigt bliver klar til at tage på tur.

Du kan gøre det helt simpelt og tage på tur med det, du nu engang kan grave ud ad skabene derhjemme, eller du kan gå hele vejen med det nyeste udstyr. 

Det bedste er nok at starte et sted midt imellem med den gyldne middelvej. 

quote Brug, hvad du har, køb et par ekstra ting og lån måske noget af venner

Tore Grønne, Eventyrer og turcyklist

- Det kan godt virke lidt uoverskueligt, når man først begynder at tage på tur og læser alenlange pakkelister med det ene dyre stykke grej efter det andet. Mit bedste råd er at starte stille og roligt, siger eventyreren Tore Grønne, der selv plejer at rejse med et minimum af opakning, når tager på ekspedition de vildeste steder i verden på to hjul.

Ekspedition Lorryland

Eventyreren og turcyklisten Tore Grønne har rejst på to hjul i hele verden. Over syv dage finder han eventyret her i Hovedstadsområdet, sammen med sin gode ven Bertel Henning fra Gershøj. Se hele ekspeditionen her.

 

I den her artikelrække deler Tore Grønne ud af sine bedste tips til at (over)leve i naturen. Se råd og ruter her.

 

Serien er produceret af Svada Film i samarbejde med TV 2 Lorry

- Brug, hvad du har, køb et par ekstra ting, og lån måske noget af venner. Finder du ud af, at cykelture er noget for dig, kan du altid optimere din pakkeliste. Det er for øvrigt en proces, der aldrig rigtig slutter, men det meste af grejet kan jo også sagtens bruges til for eksempel vandreture, siger Tore Grønne.

Denne sommer tager han på eventyr gennem Hovedstadsområdet fra Gilleleje til Stevns, sammen med sin gamle ven Bertel Henning, som ikke har cyklet siden han var knægt. Turen kalder vi "Ekspedition Lorryland". En tur, du selv kan tage, uanset form og erfaring.

På turen gennem Hovedstadsområdet pakkede Tore en hel del mere, end han plejer på langtur. 

- På de rigtig lange ture er det vigtigt at pakke let, men her i Hovedstadsområdet, hvor der ikke er så langt mellem lejrpladserne, og bakkerne langt fra er som i Himalaya eller Andesbjergene, kan man godt kan forkæle sig med lidt ekstra luksus til for eksempel lejrlivet, siger Tore Grønne.

Her er udstyret, Tore Grønne og Bertel Henning brugte på Ekspedition Lorryland, delt op i seks kategorier:
 

1. Lejren: Det essentielle

  • Telte: Hellere lidt for stort end lidt for lille. Vi brugte et Vaude Power Lizard SUL 2-3P + et Robens Osprey 3EX.
  • Underlag: Gør, at du ligger behageligt, og det beskytter mod jordkulde. Vi brugte Sea to Summits Etherlight XT Insulated og Ultralight Insulated.
  • Sovepose: Sørg for, at soveposerne passer til sæsonen. Vi brugte en Helsport Rago Superligt + en Sea to Summit Spark II. 
  • Oppustelig hovedpude: Det gør bare søvnen bedre med en pude i stedet for en klump af krøllet tøj i en pakpose. Vi brugte Sea to Summit Aeros Down Pillows. 
  • Pandelampe: Perfekt til lejrliv, hvor man skal have hænderne fri. Vi brugte Princeton Tec Remix 300.

Pakkelisten fortsætter under billedet

Skuldelev Havn: Den tidlige morgensol skinner ind i vores shelter ved Skuldelev Havn.Underlaget er behageligt at sove på – men lige så vigtigt isolerer det mod kulde nede fra. Brænderen står klar til at koge vand til morgenkaffen.
Skuldelev Havn: Den tidlige morgensol skinner ind i vores shelter ved Skuldelev Havn.Underlaget er behageligt at sove på – men lige så vigtigt isolerer det mod kulde nede fra. Brænderen står klar til at koge vand til morgenkaffen.
Foto: Tore Grønne

2. Lejren: Ekstra udstyr

  • Hængekøje + Tarp (pressenning) + Myggenet: Sjov og anderledes måde at sove på i tæt kontakt med naturen. Vi brugte Sea to Summits Jungle Hammock samt en Utralight Hammock. 
  • Bivibags: Perfekt til at sove direkte på stranden, hvor man ikke må slå telt op, da de beskytter soveposen mod dug og regn. Vi fik aldrig brug for vores på grund af for dårligt vejr, men havde to Trekmates Dew Point Bivi Bag med.
  • Lanterne: Dejligt med ekstra lys til lejren. VI brugte en Princeton Tec Helix Backcountry.
  • Økse: Er du vild med bål, og har du ikke noget imod at slæbe lidt ekstra vægt med, så er en økse fantastisk. Vi brugte en Helko Traditional Black Forest Hatchet.
  • Skideskovl: Yes, du skal grave det ned, når naturen kalder i skoven. Vi havde en Sea to Summit Pocket Trowel Alloy Mixed Carton.
  • Dolk: Skøn til madlavning, at snitte med, og hvad man eller kan komme på. Vi brugte en Gerber.

3. Turkøkkenet

  • Integreret brænder: Brænder og gryde ét, som blot skal monteres på en gasflaske, og du har varmt vand til maden og kaffen på nul komme fem. Vi brugte Jetboil Flash + Jetboil MiniMo.
  • Kaffegrej Elsker du kaffe på tur, så kan en lille coffee Press gøre livet lettere. Vi brugte Jetboil Coffee Press, som passer direkte ned i Jetboil Flash.
  • Foldekop: Let, praktisk og fylder ingenting. Vi brugte Sea to Summit X-Cup.
  • Foldetallerken: Samme som koppen. Vi brugte Sea to Summit X-Bowl.
  • Spork: Kniv og ske i ét. Vejer ingenting og er dejlig at spise med. Vi brugte Sea to Summit AlphaLight HA Long Handled Spork og Gerber ComplEAT.
  • Drikkeflaske med filter: En lille, foldbar drikkeflaske med indbygget filter gør, at du altid kan få vand, selvom der ikke er en vandhane i nærheden. Vi brugte Katadyn BeFree filter 1,0 L.
  • Kompakte multitools: Til let arbejde I køkkenet og til hvad der eller opstår under turen mere generelt. Vi brugte en Gerber Armbar Drive og en Gerber Armbar Cork.
  • Bionedbrydelig sæbe: Vi skal være gode mod naturen, så sæben skal selvfølgelig være nedbrydelig i naturen. Vi brugte Trek & Travel Wilderness Wash.

Pakkelisten fortsætter under billedet

Der er nogle ting, man har brug for at have med på tur, og så er der nogle ting, der bare er fede at have med på tur. Her kommer øksen ind, som vi selvfølgelig ville kunne have klaret os uden, men som gjorde det sjovt og hyggeligt at tænde bål.
Der er nogle ting, man har brug for at have med på tur, og så er der nogle ting, der bare er fede at have med på tur. Her kommer øksen ind, som vi selvfølgelig ville kunne have klaret os uden, men som gjorde det sjovt og hyggeligt at tænde bål.
Foto: Tore Grønne

4. Til cyklen

  • Cykeltasker: Et par gode cykeltasker er solide, 100% vandtætte og sidder godt. Vi brugte Vaude Aqua Back og Thule Shield Pannier.
  • Styrtaske: Perfekt til værdigenstande og kamera, som man gerne vil have hurtig adgang til. Vi brugte Vaude Aqua Box.
  • Trailer: Vi brugte en trailer til den her tur, da vi havde mere med end normalt. VI brugte en BOB Trailer. 
  • Værktøj og lappegrej: Der er heldigvis aldrig langt til en cykelsmed i Danmark, så man behøver ikke pakke en masse værktøj og reservedele. Vi medbragte blot: Lappegrej, pumpe og unbrakonøgle.

5. Beklædning

  • Bukser: Et par allround friluftsbukser er fine på cyklen i omskifteligt dansk vejr og perfekte til lejren. Vi brugte Lundhags Makke Pant og Lundhags Authentic Pant.
  • T-shirts (inderlag): En T-shirt i merinould er perfekt, da den er meget åndbar, blød og ikke kommer til at lugte. Vi brugte Ulvang Summer Wool Tee.
  • En let fiberjakke (mellemlag): Perfekt til at hive på i pauserne, cykle i hvis man bliver lidt kold og til morgen og aften i lejren. Vi brugte Haglöfs L.I.M. Barrier Jacket. 
  • En varmere sweater (mellemlag): Glimrende til de koldere morgener og aftener, og når det skal være lide ekstra hyggeligt. Vi brugte Ulvang Rav. 
  • Regnjakke/Skaljakke (yderlag): Til når det regner og blæser, og man skal have lidt ekstra beskyttelse mod elementerne: Vi brugte Haglöfs L.I.M. Crown Jacket.
  • Regnbukser: Man håber, de aldrig kommer op af cykeltaskerne, men de er så fine at have med, hvis det bliver nødvendigt. Vi brugte Haglöfs L.I.M. Pant. 
  • Boxershorts & strømer: Merinould er perfekte til begge dele. Vi brugte Icebreaker. 
  • Hue: Til aftenerne og de ekstra kolde nætter i soveposen.  

Pakkelisten fortsætter under billedet

En hue hjælper til at holde varmen både i lejren og om natten i soveposen. Den sammenklappelige kop fylder intet i tur-tasken. 
En hue hjælper til at holde varmen både i lejren og om natten i soveposen. Den sammenklappelige kop fylder intet i tur-tasken. 
Foto: Bertel Henning

6. Diverse

  • Toiletsager: Meget afhængig af, hvem man er. Som minimum tandbørste, tandpasta, solcreme, læbepomade og myggespray.   
  • Elektronik: Kamera, memory cards, mobil, opladere, batterier, powerbank, kamerastativ. 
  • Kort: Vi brugte et cykelkort over Nordsjælland og supplerede med den gratis app mapy.cz

Andet: Solbriller, kaske

 

Se Ekspeditionens fjerde dag her: Oldgamle skove og solskin på Hornsherred (4:7)
Guiden fortsætter under videoen

Vejret er endelig med vores to eventyrere, og det indbyder til sommerlig bål mad, som får et nøk opad.

 

Tore Grønnes samling af råd til nye eventyrere:

Planlægning

1. Kopier Tore og Bertels rute til hele Ekspedition Lorryland

Her kan du se hver af de syv strækninger, som Tore og Bertel kørte, og hvor de slog lejr. De to venner fortæller om deres favoritstrækninger og linker til sider med officielle cykelruter og stier, de har fulgt noget af vejen. Find guiden her.

 

2. Sådan finder du de smukkeste steder at slå lejr

Vi guider til, hvor man finder teltpladser, shelterpladser og steder at overnatte i naturen - med links til hjemmesider og apps. Find guiden her.

 

Forberedelse

3. Hvad må man i den danske natur?

Hvor må man færdes og slå teltet op? Hvad er reglerne for bål og åben ild - og hvad egentligt med toiletbesøg i det fri? Find guiden her.

 

4. Pakkelisten: Basisudstyr til cykeltur

Den samlede pakkeliste. Lige til at kopiere, så man er klar til at drage på tur. Se ovenfor.

 

5. Sådan pakker du cyklen

Tips og tricks til at pakke turcyklen på den gode måde, så der hverken er slinger i sadlen eller ting, der går tabt i taskerne. Find guiden her.

 

På tur

6. Klæd dig på til tur

Vi går bag om trelagsprincippet og forklarer, hvordan du bedst klæder dig på, så du holder dig varm og tør på tur. Find guiden her.

 

7. Sådan får du en god nat i soveposen

Følger du de her råd, så har du en rigtig god chance for at få en varm, behagelig nats søvn, så du vågner udhvilet op til en ny dags eventyr. Find guiden her.

 

8. Sådan tager du fede billeder på cykeltur
Tre tips til at tage bedre billeder, og du kan lære, hvorfor det er fantastisk at fotografere. Find guiden her.

 

9. Uden mad og drikke, duer cykelhelten ikke

Du brænder bunker af kalorier af på to hjul, så du kan tillade dig at spise og drikke lige, hvad du vil. Find guiden her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik