Ekspedition Lorryland

Eventyreren og eksildanskeren Tore Grønne begiver sig ud i Lorryland sammen med sin gode ven Bertel Henning fra Gershøj. Bertel er en helt almindelig familiefar, mens Tore har rejst i verdens vildeste egne til fods eller på cykel med minimal oppakning. 

I sommer udforskede de to Lorryland sammen, og nu gør de det igen - eventyret er bare denne gang tilsat minusgrader og mange mørke timer. Men mantraet er det samme: Hverdagseventyret ligger lige derude i horisonten. 

Undervejs deler de to deres bedste eventyrtricks, så du kan gøre dem kunsten efter. 

Ekspedition Lorryland er produceret af Svada Film i samarbejde med TV 2 Lorry.

Tore og Bertel sætter eventyret i gang i den store Gribskov ved Hillerød. Første dag på tur skal ikke være for lang, så de har udset sig en passende teltplads. Men pladsen er fuld, da de når frem, så vores venner må ty til hængekøjer for natten i stedet. Det går rigtigt godt - for Tore.

Hængekøje og Høvlregn i Gribskov (1:7)

14/7/2020