Undersøgelse udpeger Egedal som landets bedste kommune

I en ny undersøgelse bliver Egedal Kommune udpeget som den bedst kommune at bo i i Danmark, og det vækker ikke overraskende stolthed hos både borgere og borgmesteren.

Borgerne i Egedal kommune er både overraskede og glade. 

De bor nemlig i Danmarks bedste kommune ifølge en ny undersøgelse, der sammenligner danske kommuner ud fra en række parametre som blandt andet ligestilling, sundhed, kriminalitet og miljø.

Undersøgelsen er lavet af boligportalen Findboliger.dk, og den er blevet til ved at trække data fra Danmarks Statistik, og her scorer Egedal Kommune højest på alle ni udvalgte parametre, hvilket altså har ført til den ærefulde titel. 

Og det vækker stolthed på borgmesterkontoret i Egedal Kommune. 

- Jamen jeg er da glad og stolt. Det synes jeg er helt fantastisk. Fællesskab, natur og tryghed, det tror jeg er nøgleordene, siger Egedals borgmester Karsten Søndergaard til TV 2 Lorry.

Dejlig by at bo i

Egedal lægger sig især i spidsen af undersøgelsen, fordi der er meget få trafikuheld, lav kriminalitet, høj beskæftigelse, og at borgerne i kommunen i høj grad er både sunde og veluddannede.

Men da TV 2 Lorry var på gaden i kommunen, kom oplysningen om udnævnelsen af Egedal som Danmarks bedste kommune bag på enkelte af dem, vi talte med. 

Det er ikke noget, jeg har lagt mærke til, hvis jeg skal være helt ærlig. Der mangler helt klart noget for unge mennesker. Vi skal jo ind mod Købehavn før der sker noget, efter man er fyldt 18, siger Anders Fox Høybye.

Der var dog altovervejende forståelse blandt borgene, der blandt andet pegede på, at Egedal har en masse at byde på.

- Her er alt hvad man skal bruge. Det er tæt på alting, der er ikke langt med toget til København, og her er en masse dejlige mennesker. Det er et dejligt sted at bo, siger Mette Høybye.

Stigende huspriser

Kommunerne er rangeret ud fra en score fra 1-10, hvor 1 er dårligt og 10 er bedst.

Indekset rangerer 95 danske kommuner på baggrund af ni forskellige faktorer, og her ligger Egedal på en klar 1. plads med et gennemsnit på 8.0 efterfulgt af Favrskov og Gentofte med henholdsvis 7,57 og 7,54. I bunden af kvalitetsindekset ligger Lolland, Brøndby og Guldborgsund.

I kåringen som landets bedste kommune, er det parameter som Egedal scorer lavest på, priserne for en bolig. Ligesom mange andre kommuner nær København, så er priserne også i Egedal Kommune kun gået en vej de seneste år. Opad. Men der er dog en god grund til, at Egedal stadig får en pæn karakter på 6.0 i forhold til boligpriserne.

- Vi er altså stadig en af de kommuner tæt på København, hvor en nyuddannet sygeplejerske og politibetjent sagtens kan købe en villa med en dejlig have til. Og så får man præcis den samme skønne natur som i mange kommuner hvor priserne for længst er utilnærmelige for almindelige mennesker, siger Karsten Søndergaard.

Kort nyt

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik