Stor naturbrand: Slukningsarbejde vil tage flere dage

Nordsjællands Politi advarer borgere om at holde sig væk fra branden og blive indendøre.

En stor naturbrand er onsdag middag brudt ud nordvest for København.

Det skriver Nordsjællands Politi på Twitter.

Branden er opstået ved Hove Møllegård, der ligger nær Smørum.

Ifølge TV 2 Lorrys oplysninger er det en grusgrav fyldt med elefantlort fra Zoologisk Have i København, der er gået ild i.

Borgere i området bedes holde sig på afstand, oplyser politiet.

- Gå gerne indendøre og luk døre og vinduer, lyder det fra politikredsen.

Arealet, som brænder, er mellem to og tre hektar.

Omkring klokken 16.30 oplyser politiet, at slukningsarbejdet er i gang, og at det formentlig vil tage flere dage, før branden er helt slukket.

- Slukningsarbejdet er stadig i gang. Tidshorisonten er ukendt, men der bliver formentlig tale om flere dage, skriver politikredsen.

Ifølge Frederiksborg Brand & Redning er der tale om halm og hestemødding, som der er gået ild i.

- Det ligger tæt op ad en mark, som vi frygter det også sætter ild i, siger indsatslederen til TV 2 Lorry.

Samtidig fortæller han, at der er mange brandfolk tilkaldt til branden.

- Vi har stationerne Ballerup, Stenløse, Frederikssund, Farum og en tankvogn fra Glostrup herude, siger indsatslederen.

Dermed får Frederiksborg Brand & Redning hjælp fra både Hovedstadens Beredskab og Beredskab Øst til at håndtere branden.

Onsdag middag er en større naturbrand udbrudt ved Hove Møllegård i Smørum.
Onsdag middag er en større naturbrand udbrudt ved Hove Møllegård i Smørum.
Foto: Presse-fotos.dk

Nordsjællands Politi oplyser klokken 14.15, at borgere skal undgå at køre ind i Hove by, der ligger i nærheden, på grund af den kraftige røg.

Klokken 14.38 oplyser politikredsen på twitter, at der ikke er fare for brandspredning. Ingen personer er kommet noget til ved branden.

Onsdag middag er en større naturbrand udbrudt ved Hove Møllegård i Smørum.
Onsdag middag er en større naturbrand udbrudt ved Hove Møllegård i Smørum.
Foto: Presse-fotos.dk

Opdateres...


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik