Politiet efterlyser voldelig chauffør

Mand fik kraftige skader, da han blev overfaldet af en chauffør efter uenighed om betalingen for køreturen.

OPDATERING 7. FEBRUAR 2020
Den efterlyste mand er ikke længere efterlyst - derfor er billedet af ham blevet fjernet efter ønske fra Nordsjællands Politi

En mand endte med brækket næse og en stor flænge i baghovedet efter en køretur fra Københavns Indre By til Smørum Centret i Egedal Kommune.

Nu efterlyser Nordsjællands Politi den formodede gerningsmand og chauffør.

Ifølge politiet opstod der uenighed om betalingen for turen, da passager og chauffør ankom til Smørum Centret tilbage i december - nærmere betgnet den 8. december.

Siden har politiet forsøgt at finde frem til chaufføren uden held. Derfor skrider de nu til offentliggørelse af overvågningsbilleder fra Smørum Centret.

quote Borgerne plejer at være eminente til at hjælpe os i denne slags sager.

Politikommissær Camilla Priegel

 - Vi har under vores efterforskning blandt andet været i kontakt med de relevante taxaselskaber, hvilket desværre ikke har resulteret i en identifikation af gerningsmanden, og bilen kan derfor muligvis have været en pirattaxa, eller en taxa, der kørte uden taxameteret tændt. Af den årsag prøver vi nu i stedet af efterlyse den formodede gerningsmand i offentligheden, fortæller politikommissær Camilla Priegel fra Nordsjællands Politi.Overvågningsbillederne stammer fra et kamera ved en hæveautomat i centeret, og ud over billederne har politiet også udsendt et signalement af den formodede gerningsmand.

Politiet beskriver gerningsmanden som:

  • Indisk/pakistansk/asiatisk af udseende.
  • 30 til 35 år
  • 170 - 175 centimeter
  • Sort, kraftigt hår
  • Spinkel af bygning

- Vi vil selvfølgelig gerne have en snak med den formodede gerningsmand, hvilket er grunden til, at vi tager det relativt store skridt, det er at offentliggøre billeder af ham. Borgerne plejer at være eminente til at hjælpe os i denne slags sager, og jeg håber, at der også denne gang er nogen, som kan genkende den efterlyste, lyder det fra Camilla Priegel.

Oplysninger i sagen til Nordsjællands Politi på 114 eller på mail: lsk004@politi.dk.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik