Mand mister livet i trafikulykke i Nordsjælland

Alvorlig trafikulykke i Smørum. En mand sidst i 40'erne er død af hjertestop.

Opdateret klokken 11...

En 49-årig mand fra Østykke har mistet livet i en trafikulykke på Tværvej ved Smørum. Her stødte to biler sammen klokken cirka 7.30 tirsdag morgen.

Det oplyser Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry.

Ulykken skete lige mellem Skebjergvej og Frederikssundmotorvejen og skyldes muligvis, at manden fik et hjertestop.

-  Der er sket det, at to biler er kørt sammen i et frontalt sammenstød. Det er to mænd, der er involveret i ulykken. Der har også været nogle relaterede følgeuheld, siger vagtchef Martin Tang fra Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry.

Den anden mand, der var involveret i ulykken, er i stabil tilstand på Rigshospitalet, oplyser politiet. Der er tale om en 21-årig mand fra Hundested. Han blev klokken cirka 8.45 fragtet til behandling på Rigshospitalets Traumecenter i en redningshelikopter.

Vejene omkring Tværvej var i flere timer spærret i begge retninger, men kort efter klokken 11 er afspærringerne ophævet, oplyser politiet via Twitter.

Politiet fik en anmeldelse om ulykken klokken 7.27.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik