Oversigt

Seneste nyt

Kommune sænker lyset både dag og nat

Borgerne i Egedal går en lidt mørkere tid i møde end normalt på denne tid af året.

Her har nemlig besluttet at skrue ned for lysstyrken i store dele af kommunen. Det oplyser Egedal Kommune i en pressemeddelelse

Det betyder, at der fra torsdag d. 27.oktober vil blive skruet ned for lysstyrken i vejbelysningsmaster på kommunale veje, så lysstyrken er på ti procent af den normale lysstyrke mellem klokken 22.00 og klokken 06.00.

Drudover vil vejbelysningsmasterne i det resterende tidsrum vedblive at være dæmpet til en lysstyrke mellem 60 og 80 procent. 

Belysning i signalanlæg, rundkørsler, på fodgængerovergange og bomme på cykelstier dæmpes ikke, da der her er et lovkrav om både at have belysning og til belysningsniveauet. 

Ifølge Egedal Kommune giver ændringer en besparelse på 107.000 kWh årligt.

Som TV 2 Lorry tidligere har fortalt, har Egedal Kommune allerede valgt at lukke Egedal Rådhus hver fredag for at spare på strømmen.