Kommune får 1,6 millioner: Nu vil de være demensvenlige

Egedal har modtaget midler til at skabe bedre vilkår for demente og deres pårørende.

Demens er én af den slags sygdomme, som både berører den, der lider af det, og de pårørende der oplever sygdommens gang hos ders nærmeste.

quote Det kan betyde alverden for en pårørende at få mulighed for for eksempel at komme afsted og være aktiv eller kunne sige ja til den familiefest, man så gerne vil med til.

Lina Jacobsen, Egedal Kommune

Hjernesygdommen, der svækker de mentale færdigheder, kommer ofte snigende gennem længere tid for til sidst at  efterlade patienten med både ændret adfærd og personlighed og mangel på stort set alle kognitive træk.

Det kan for eksempel betyde, at den demensramte oplever en svækkelse af evnen til at formulere sig, genkende, overskue og handle logisk.

Samtidig ledsages diagnosen ofte af både usikkerhed, ængstelse, ensomhed og depression. 

1,6 millioner til bedre demensindsats

I Egedal Kommune har man oplevet en stigning i antallet af borgere, der bliver ramt af demens. Det i en sådan grad, at kommunen søgte midler fra staten til at løse udfordringen gennem konkret viden.

Fakta: hvad er demens?

Med andre ord ville kommunen være demensvenlig - og nu er de rykket et skridt tættere på målet.

Sundhedsstyrelsen har uddelt 1,6 millioner kroner til Projekt Pusterum, som skal sikre tre konkrete indsatser i demensområdet.

Tre indsatsområder skal styrke demensvenligheden

Som det første ønsker Egedal Kommune at skabe et forum for yngre med demens, hvor de kan mødes med ligesindede. Forummet skal være målrettet den særlige situation, både den berørte borger og familierne står i, oplyser kommunen. 

- Her vil de kunne få mulighed for at sætte fokus på de interesser og bekymringer, som særligt denne borgergruppe kan have, samt få indflydelse på valg af aktiviteter, siger Lina Jacobsen, der har været med til at ansøge om penge fra Sundhedsstyrelsen. 

Derudover ønsker kommunen at skabe bedre forhold for de pårørende, hvis familiemedlem fortsat bor hjemme.

- Demensramte og deres pårørende savner et fleksibelt tilbud om aflastning i aftentimerne og i weekenden, så det bliver lettere for de pårørende at opretholde interesser og relationer, siger Lina Jacobsen og tilføjer:

- Det kan betyde alverden for en pårørende at få mulighed for for eksempel at komme afsted og være aktiv eller kunne sige ja til den familiefest, man så gerne vil med til.

Den sidste del af puljen skal bruges til at skabe bedre og mere målrettede tilbud til de demensramte, som får tilbud til aktivitetscentret.

De nuværende tilbud bliver for ofte uoverskuelige, og det vil kommunen til livs.

- Flere afslår at komme til det tilbud i aktivitetscentret, som de har fået tilbudt, fordi det føles uoverskueligt. Derfor vil vi gerne afprøve en følgeordning målrettet særligt denne borgergruppe, så de rent faktisk kommer afsted, siger Lina Jacobsen fra Egedal Kommune.

De tre initiativer bliver planlagt, når byrådet i kommunen har afgivet en officiel godkendelse.

Derefter ventes det, at Projekt Pusterum startes i efteråret 2018 og løber frem til slutningen af 2019, skriver Egedal Kommune i en pressemeddelelse.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sundhed

gavekort(1)

Gavekort, breve og sms’er holder unge fra stofferne: - Det havde været brugbart for mig

Overvægt

Kostvejleder hitter på Instagram: "Min krop er ikke en klam ting, andre skal bedømme"

Overvægt

Fed, klam og doven: I hovedstaden taler vi grimt til overvægtige

Rygning

Parti med nyt forslag: Her skal rygning være forbudt

Egedal

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere