Kandidaterne er klar til kommunalvalget – men hvad har de egentlig meldt sig til?

Går man rundt og tænker, at det er en guldrandet forretning at være lokalpolitiker, så kan man godt tro om igen. For de fleste er en tjans i kommunalbestyrelsen forbundet med et større puslespil for at få hverdagen til at gå op.

Kommunalvalget nærmer sig.

Listerne med kandidater er blevet offentliggjort, og det står nu klart, hvem der i de kommende ugers valgkamp skal forsøge at vinde vælgernes gunst og få en plads i en kommunalbestyrelse her i hovedstadsområdet.

Men hvad er det egentlig, disse kandidater, hvis ansigter og politiske slogans kommer til at pryde valgplakaterne, håber på at blive valgt ind til?

For hvad laver de i kommunalbestyrelserne, hvor meget tid kræver det, og hvad tjener lokalpolitikerne egentlig på det?

Vi har fået to lokalpolitikere fra henholdsvis Høje-Taastrup og Egedal til at give os et indblik i, hvordan de jonglerer privatlivet med det kommunalpolitiske liv.

Træffer de hårde beslutninger

Først og fremmest er det langt fra ligegyldigt, hvem der er de politiske beslutningstagere i kommunerne.

- I Danmark varetager kommunerne nogle meget spændende og ekstremt vigtige opgaver, fortæller Lene Holm Pedersen, der er professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og forskningsleder på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

quote Man bør faktisk ikke kalde os for fritidspolitikere, for vi bruger virkelig meget tid på det.

Sabah Abid (S), lokalpolitiker i Høje-Taastrup

Det er for eksempel kommunerne, der sørger for meget af den borgernære velfærd som daginstitutioner, skoler og ældrepleje.

Kommunerne har også ansvar for sektorer som handicapområdet, beskæftigelsesindsatsen og kulturtilbud som biblioteker og sportsfaciliteter samt meget andet.

Kommunalpolitikerne bestemmer ud fra et demokratisk princip, hvordan kommunernes penge skal bruges - hvad der skal prioriteres, og hvad der ikke skal prioriteres. 

Det er op til dem at sætte retninger for, hvordan kommunerne skal udvikle sig.

Fakta: Kommunalbestyrelse eller byråd?

- Optimalt set burde alle borgere prøve at være lokalpolitikere i et par måneder. Det er som om, der er et hul i folks viden om, hvad det går ud på, siger Bo Vesth (V), der er medlem af kommunalbestyrelsen i Egedal og formand for kommunens teknik- og miljøudvalg.

- Nogle tror, jeg har et fedt kontor oppe på rådhuset, og at jeg tjener en masse på at være politisk aktiv. Men jeg sidder altså derhjemme og forbereder mig til møderne, og hvis jeg gjorde det for pengenes skyld, så ville det give bedre mening tage et job på tanken.

Fritidspolitiker eller deltidsjob?

Selve kommunestyret fungerer ud fra den såkaldte lægmandsmodel.

Det vil sige, at lokalpolitikerne som oftest er almindelige mennesker, der bor i kommunerne og er politisk aktive i deres fritid.

Der er nemlig typisk kun en enkelt fuldtidspolitiker i en kommunalbestyrelse, og det er borgmesteren.

Derfor bliver resten af kommunalbestyrelsen af nogle også kaldt for fritidspolitikere. I langt de fleste tilfælde har de et job eller et studie ved siden af, medmindre de er pensionister.

Men, siger Sabah Abid (S), der medlem af kommunalbestyrelsen i Høje-Taastrup:

- Man bør faktisk ikke kalde os for fritidspolitikere, for vi bruger virkelig meget tid på det. Det er et deltidsarbejde.

Hun fortæller, at hun nogle gange oplever at have dårlig samvittighed over kommunalbestyrelsesarbejdet.

- Selvom jeg bruger meget tid på det, så er det lidt, som når jeg skal til eksamen - jeg kan altid forberede mig lidt mere. Når jeg har det sådan, så prøver jeg at huske mig selv på, at politik er noget, jeg bruger min fritid på.

18 timer om ugen

VIVE har undersøgt, hvor tidskrævende det er at være lokalpolitiker i 2021.

Her har man fundet frem til, at lokalpolitikerne – borgmestrene undtaget - typisk bruger 18 timer om ugen på deres politiske hverv.

- Det er især mødeforberedelse, lokalpolitikerne bruger tid på. Der er både møder i kommunalbestyrelsen og i de forskellige fagudvalg, og det tager tid at læse det materiale, de får tilsendt. Så er der selvfølgelig selve møderne og derudover høringer, konferencer, kurser og andre ting, fortæller Lene Holm Pedersen, der har været med til at lave undersøgelsen.

Sabah Abid fra Høje-Taastrup er medlem af tre fagudvalg udover kommunalbestyrelsen.

- Det passer vist meget godt med 18 timer om ugen for mit vedkommende. Det svinger lidt fra uge til uge, og i valgkampen er der selvfølgelig mere at se til, siger hun.

For Bo Vesth fra Egedal kan 18 timer om ugen ikke gøre det. Som formand for et fagudvalg har han et større tidsforbrug.

- Jeg vil tro, det ligger et sted mellem 20 og 25 timer om ugen, siger han.

Sjældent tid til Netflix og træning

De mange timer brugt på politik, skal begge lokalpolitikere balancere med alt andet i livet, der kræver tid.

- Det er en kabale, der skal gå op, og nøgleordet er prioritering både i forhold til kommunalbestyrelsesarbejdet og privatlivet, fortæller Sabah Abid.

Hun har tidligere været fuldtidsansat som fuldmægtig i en statslig styrelse, men er i øjeblikket midt i et jobskifte. Derudover har hun to små børn. 

- Jeg laver en prioritering af sagerne. Nogle af dem kan jeg nøjes med at læse igennem en enkelt gang, mens andre kræver, at jeg sætter mig meget grundigt ind i dem. Når det kommer til privatlivet, så har jeg sjældent tid til at se serier på Netflix om aftenen, og jeg får ikke trænet hver dag, men jeg går ikke på kompromis med at have tid til at være sammen med mine børn, fortæller hun.

Efter Sabah Abid er blevet mor, har tanken om at droppe sit politiske engagement strejfet hende flere gange, fordi hun har fået meget mere at se til i privatlivet.

- Det har betydet meget, at jeg oplever stor støtte fra min familie. De er årsagen til, at det overhovedet kan lade sig gøre. Min familie synes, jeg har en vigtig stemme i kommunalbestyrelsen, og de synes, jeg skal fortsætte mit politiske arbejde, siger hun.

At familiens opbakning er vigtig, kan Bo Vesth nikke genkendende til.

- Det kræver en meget tålmodig hustru. Nu er mine børn teenagere og ret selvkørende, men det var de ikke, da jeg startede i politik. Min erfaring er, at det gælder om at være tilstede, når jeg så er hjemme. Nogle gange er fredag den første dag i ugen, hvor jeg er hjemme til aftensmad, fordi de andre aftener er fyldt op med møder, men så er jeg der til gengæld også helt og aldeles, fortæller han.

quote Hvis jeg gjorde det for pengenes skyld, så ville det give bedre mening tage et job på tanken.

Bo Vesth (V), lokalpolitiker i Egedal

Bo Vesth er softwareudvikler og har lavet en aftale med sin arbejdsgiver om, at han har fri en dag om ugen. Han fortæller, at det gælder om at få struktureret sin hverdag.

- I starten troede jeg, at jeg kunne nå det hele og deltage i alting, men det var ikke muligt. Nu har jeg i stedet en dag om ugen, som er dedikeret til mit politiske arbejde, og jeg har lært at sige nej en gang imellem, når jeg bliver bedt om at deltage i noget, selvom det er svært for mig.

Løn og motivation

Alle lokalpolitikere får et fast årligt vederlag for deres arbejde i kommunalbestyrelserne.

Beløbet bliver reguleret en gang om året og lyder i 2021 på 98.687 kroner for menige medlemmer i kommuner med op til 80.000 indbyggere. Beløbet er højere i de helt store kommuner.

Lokalpolitikere med hjemmeboende børn under ti år får desuden et tillæg på 15.269 kroner.

Derudover er der vederlag for arbejdet i de forskellige fagudvalg, og beløbene her varierer meget fra kommune til kommune.

I Høje-Taastrup, hvor Sabah Abid er valgt ind, får lokalpolitikerne for eksempel 25.131 kroner om året for hvert fagudvalg, de er menigt medlem af.

Hvis man opnår at blive formand for et fagudvalg, giver det en del mere. I Egedal, hvor Bo Vesth er valgt ind, får størstedelen af fagudvalgsformændene 210.918 kroner om året.

Men er det så pengene, der er motivationen for at engagere sig i lokalpolitik? Det er blevet undersøgt, og det korte svar er nej:

- Som hovedregel gør folk det ikke for pengene, fortæller professor og forskningsleder Lene Holm Pedersen.

Fakta: Hvad tjener en borgmester?

Hun mener dog, at det vil være forkert at sige, vederlagene slet ikke har en betydning. De er nemlig med til at sikre, at det økonomisk kan lade sig gøre for kommunalbestyrelsesmedlemmerne at bruge så meget tid på politik.

- Vores undersøgelse viser, at mange ser det som en borgerpligt at engagere sig. Lokalpolitikerne er i høj grad motiveret af at tage ansvar for fællesskabet. De har et ønske om at få indflydelse og påvirke de beslutninger, der bliver truffet i kommunalbestyrelserne, siger Lene Holm Pedersen.

Det gør sig også gældende for Sabah Abid.

- Vederlagene har aldrig været det bærende element i min motivation for at engangere mig i politik. Jeg stiller op, fordi jeg gerne vil gøre en forskel i Høje-Taastrup, fortæller hun.

Bo Vesth stemmer i.

- Jeg synes selvfølgelig, at vi skal have noget for vores arbejdsindsats, men jeg tænker ikke så meget over det, for jeg ved, at beløbet ikke står mål med tidsforbruget. Det er slet ikke derfor, jeg er gået ind i politik.