En 0. klasseselev var smittet med coronavirus - nu er hele klassen sendt hjem

0. klasse på Lærkeskolen i Egedal er sendt hjem efter smitteudbrud hos en af eleverne.

Ledelsen på Lærkedalskole i Egedal - og kommunen selv - tog ingen chancer, da en elev i 0. klasse viste sig smittet med coronavirus.

Hele klassen og fire ansatte er efterfølgende blevet sendt hjem.

Kommmunikationschef i Egedal Kommune, Marianne Roed Jakobsen, oplyser til TV 2 Lorry, at eleven ikke har været sammen med de øvrige elever, mens hun har haft symptomer.

Hun var sidst i skole torsdag i sidste uge. Lørdag blev hun syg, og mandag blev hun testet. Onsdag forelå et positivt testresultat, og eleverne blev efterfølgende sendt hjem i går, onsdag.

- Vi har kontantaktet Styrelsen for Patientsikkerhed for at være helt sikre på, at det er de rigtige procedurer, vi følger, fortæller Marianne Roed Jakobsen.

Hele klassen sendes hjem

Og det betyder blandt andet, at fordi der er tale om elever i 0. klasse, så er det hele klassen, der bliver sendt hjem.

Havde der været tale om ældre elever, kunne man have nøjedes med at sende den smittede elev og de klassekammerater, han eller hun er mest sammen med hjem.

Men med helt små børn ved man ikke, hvem de har været sammen med, og derfor vælges den mere omfattende procedure.

Alle forældre i den pågældende klasse er blevet kontaktet telefonisk, og de er blevet opfordret til at få børnene - og eventuelt sig selv testet. Også resten af skolens forældre er informeret via Aula, og her er opfordringen, at de skal holde øje med eventuelle symptomer hos deres børn og hos sig selv.

Lokale smitteudbrud skal håndteres

Situationen i Egedal er ikke enestående. Forleden meddelte et værtshus i Solrød, Solrød Center Pub, at de lukkede, fordi to ansatte viste sig at være smittet.

Tidligere blev en hel 1.g-årgang på Roskilde Katedralskole sendt hjem, da det kom frem, at en gruppe elever var taget på forlænget weekend i Sverige, og nogle af dem efterfølgende blev konstateret smittet med coronavirus.

Og den slags åbninger og lukninger kommer vi til at se mange af fremover.

Søndag udtalte professor i infektionsmedicin Jens Lundgren fra Rigshospitalet til tv2.dk, at det formentlig bliver på den måde, vi kommer til at opleve og håndtere lokale coronaudbrud fremover.

- Vi kommer til at opleve situationer i et fitnesscenter eller andet, hvor der kommer en smittespredning, der gør, at man lukker den pågældende institution. Det har vi jo allerede set nogle eksempler på. I stedet for kun at snakke genåbning, skal vi snakke om, hvordan samfundet fungerer bedst muligt, forklarede Jens Lundgren til tv2.dk.

Snart i skole igen

Egdedal Kommune forventer, at de 27 hjemsendt elever i 0. klasse kan begynde igen på skolen mandag i næste uge.

Ingen af dem har været sammen med den smittede elev siden torsdag i sidste uge, og dermed vil der være gået så lang tid, at der ikke er smitterisiko.

Sagen fra Egedal kan så også bruges som eksempel på, at selv om store dele af samfundet nu er genåbnet, så findes virussen stadig, og at det derfor fortsat er vigtigt med afstand og hygiejne.

Kort nyt

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Coronavirus

def_thumb,50_percent

playTrods lave smittetal får Allerød ikke lov til at genåbne: "Det var en mavepuster"

20210128-204057-L-1920x1280we

Overblik: Her er regeringens genåbningsplan

20200521-163956-L-1920x1279we

Regeringen åbner skoler gradvist op med krav om test - men hovedstadsområdet må vente

20210208-102444-L-1920x1280we

liveblogRegeringen og støttepartier er enige om genåbning

Egedal

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere