Egedal Kommune kæmper med intetsigende navn

En ny brandingstrategi skal få flere borgere til Egedal By.

Selv om Egedal Kommune har eksisteret i 10 år den 1. januar 2017, kæmper kommunen stadig med at få både sit navn og sin placering slået fast uden for kommunegrænsen.

quote Jeg syntes, det var et ret intetsigende navn.

Michael Lerche Nielsen, navneforsker

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Borgmester Willy Eliasen (V) mener, at kommunen, der er en sammenlægning af Ledøje-Smørum, Stenløse og Ølstykke Kommuner, har brug for branding. Ikke mindst for at skaffe de nye indbyggere, der skal befolke den nye Egedal By, som på sigt skal få resten af landet til at forbinde Egedal Kommune med en større by.

- Jeg anser det for fuldstændig nødvendigt, hvis vi skal udvikle denne kommune og påkalde borgernes opmærksomhed, siger han til avisen. 

Navneforsker ved Københavns Universitet Michael Lerche Nielsen var da heller ikke begejstret for navnet Egedal for ti år siden.

- Jeg syntes, det var et ret intetsigende navn. Det symboliserer træer og natur og naturskønhed, og det passer meget godt på egnen, men det passer også godt til hele landet, husker Michael Lerche Nielsen her godt 10 år efter.

Han havde foretrukket navnet Kongsdal, men det ville Indenrigsministeriet ikke godkende, fordi det også er navnet på et gods ved Mørkøv på Midtsjælland.

Den 6. januar næste år samles Egedal Byråd for at drøfte en brandingstrategi for Egedal Kommune.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Affaldssortering

playCorona giver ekstra affald i Storkøbenhavn: - Der er opstået en pulterkammereffekt i hjemmene

Bagsværd rostadion

Dødsstød til prestigeprojekt? Kommuner trækker stikket til nyt rostadion

Lynetteholmen ny tegning af Lynetteholm, som man forestiller sig, at den øen vil se ud under anlægsfasen.

playEkspert: Lynetteholm stormflodssikrer ikke København

20190208-171140-2-1920x1281we

playKøbenhavnsk V-borgmester kalder regeringens sommerpakke et plaster for hovedstaden

Egedal

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere