Den nye brandfare

Den nye brandfare: Elbilerne kommer – skal vi være bange, når der går ild i dem?

Opdatering - 4/4
I en tidligere version af denne artikel handlede et afsnit om en voldsom brand i Stavanger Lufthavn i Norge. I første omgang hed det sig, at branden var udløst af et selvantændt batteri i en el-bil. Dette er dog ikke korrekt, hvorfor afsnittet er fjernet.

En tidlig lørdag morgen lidt over klokken halv fem indløber en anmeldelse hos Nordsjællands Politi.

Fire elbiler ved siden af hinanden står i brand i Ølstykke. Tre af dem er Teslaer, den fjerde en Seat, og ilden har godt fat i dem alle sammen. Alle bilerne er tilkoblet ladestandere, og ilden har bredt sig fra bil til bil.

Først klokken kvart over syv er brandfolkene færdige på stedet.

Aktionen har varet næsten tre timer og involveret to forskellige beredskaber - lang tid og mange ressourcer sammenlignet med en normal bilbrand.

Og hvis ikke Frederiksborg Brand & Redning havde kunne tilkalde en særlige assistance fra Beredskab Øst, kunne bilbranden have varet meget længere.

Alle fire biler stod i ladestander, men brandårsagen er ukendt.
Alle fire biler stod i ladestander, men brandårsagen er ukendt.
Foto: Presse-fotos.dk

TV 2 Lorry har fået spørgsmål fra Tinus Lassen fra Lund om netop det. Han har kontaktet os gennem Spørg Os.

- Man hører så tit om brand og eksplosioner i elbiler. Men brænder elbiler mere end benzin- og dieselbiler?

Det spørgsmål har vi sat os for at besvare, og det har vist sig at være en større udfordring end som så, for hvis ilden først får godt fat i en elbils batteri, er det ikke sådan lige til at slukke igen.

Batteriet er det springende punkt

Det er dog vigtigt at understrege især to pointer om elbiler:

For det første går en elbil ikke oftere i brand, end en bil med forbrændingsmotor gør det. Faktisk er det lige omvendt. Foreløbige undersøgelser peger på, at der sjældnere opstår brand i en elbil end i en bil med forbrændingsmotor.

For det andet er det vigtigt at slå fast, at det er bilens batteri, der er det springende punkt – elbiler er i dag udstyret med litium-ion batterier. Hvis en brand i en elbil slukkes, uden batteriet er gået i brand, vil det minde om en almindelig bilbrand, men tilmed uden diesel eller benzin tilstede, hvis bilen udelukkende kører på el.

Sådan virker og brænder et batteri

Poul Norby er professor på DTU Energi, hvor han beskæftiger sig med blandt andet sikring og effektivitet i batterier.


Han forklarer, at alle batterier overordnet er bygget op på den samme måde. Med en positiv og en negativ elektrode, som er forbundet til et ydre kredsløb ved hjælp af en ledning, samt med en elektrolyt der fungerer som kemisk separator og en fysisk separator bestående af enten en plastik- eller glasfibermembran.


Den elektriske energi fra et litium-ion batteri – som er typen, der findes i el- og hybridbiler - opstår, når elektroner vandrer fra den negative pol til den positive via en ledning.


- Et batteri er kemisk energi, som er bundet op. Det er en kemisk reaktion, som man holder i skak, da man har to materialer, som gerne vil reagere med hinanden, siger han til TV 2 Lorry.


- Hvis de bare reagerer med hinanden, vil det blive til varme. Men hvis man kontrollerer det ved at separere dem, og kun tillader dem at reagere ved at overføre elektroner i det ydre kredsløb, dannes der elektrisk energi i stedet.


Et litium-ion batteri kan fejle på flere forskellige måder, men de to mest almindelige er ved en kortslutning inde i batteriet eller ved en såkaldt mekanisk fejl - hvis batteriet eksempelvis tager skade, fordi bilen, det sidder i, kører galt.


Kortslutning i et batteri sker som regel mens det lades op, og ifølge Poul Norby er chancen for kortslutning ekstra stor, hvis et batteri oplades i for kolde omgivelser, eller hvis et batteri oplades med udstyr, der ikke passer til.


Når en mekanisk fejl opstår, er det meget sjældent, fordi batteriet er produceret forkert, men fordi batteriet på en eller anden måde har taget skade - eksempelvis ved at blive punkteret. Men når det først er sket, og thermal runaway er startet, er man nødt til at køle batteriet ned, hvilket besværliggøres af batteriets udformning.


- Det er vanskeligt at køle, fordi man køler på ydersiden. Inde i batteriet fortsætter reaktionen, og det kan vare i flere dage, siger Poul Norby.


 Når de to elektrodematerialer i batteriet reagerer med hinanden, vil det ene nemlig oxidere og frigive ilt, mens det danner varme - to ud af tre komponenter i brandtrekanten.


Det andet materiale fungerer som brændsel – den tredje komponent - og med alle tre brandkomponenter til stede inde i batteriet, kan det antænde sig selv igen og igen indtil al energien er frigivet.

Brandsikkerheds-forsker: Det er en kæmpe udfordring

I takt med at elbiler udbredes, er det logisk, at der også vil opstå flere brande i elbilers batterier. Brandene opstår som regel, fordi bilens batteri udsættes for påvirkning udefra – eksempelvis ved at tage skade under et trafikuheld – eller fordi der sker en kortslutning, mens batteriet lades op.

Og det er netop i disse situationer, der er behov for, at beredskabernes udstyr og praksis tilpasses opgaven. Det siger Lars Schiøtt Sørensen, forsker i brandsikkerhed og chef for masteruddannelsen i brandsikkerhed på DTU.

- Det er tæt på umuligt at slukke en igangværende brand i en elbil, hvis der er gået godt ild i de celler, der sidder i litium-ion-batteriet, siger han til TV 2 Lorry.

Hvis der er gået godt ild i battericellerne, kan der opstå et fænomen der kaldes thermal runaway, og det er det som er skyld i, at branden ikke kan slukkes. Ved denne proces er der startet en kædereaktion inde i batteriet, og den stopper ikke, før alt den energi, der er lagret i batteriet, er frigivet. Det kan vare i mere end et døgn, hvor der jævnligt vil opstå flammer, hvis ikke batteriet holdes nedkølet.

- Når man når thermal runaway, så er det point of no return. Det er jo en kæmpe udfordring for beredskabet, hvis de ikke kan slukke en brand, de kommer ud til. Og en kæmpe udfordring for samfundet. Det kan potentielt resultere i dødsfald, hvis man eksempelvis ikke kan få kontrol på en eskalerende brand i et P-hus, siger han.

Som om en uslukkelig brand i sig selv ikke er nok, fortæller Lars Schiøtt Sørensen også, at der desuden udledes den ekstremt giftige gasart hydrogenfluorid (HF), når elbilers batterier brænder. HF-gassen er i sig selv skadelig, og hvis den kommer i kontakt med vand, dannes der flussyre – en såkaldt supersyre, der er stærkt ætsende.

Denne gas dannes også ved almindelige bilbrande, men teoretiske undersøgelser peger på, at udledningen er større, hvis det er et litium-ion-bilbatteri, der brænder.

Hydrogenfluorid kan blandt andet give akutte, permanente skader i øjne og lunger ved lave koncentrationer, og kontakt med flussyre kan i værste tilfælde medføre hjertestop. En kontakt, der kan være svær at undgå, hvis man ikke er fuldt beskyttet, da gassen godt kan danne syre ved hjælp af den vand, der findes i huden.

Udstyret bør opdateres

I 2019 arrangerede Lars Schiøtt Sørensen et seminar, der samlede forskellige fagpersoner fra universiteter og beredskaber med kendskab til brandsikkerhed og batterier. Og her var problemerne tydelige:

- Det kom igen og igen frem, at det jo kun er dem, der er længst fremme og har været mest proaktive, der måske er klædt ordentligt på til at kunne håndtere det.

- Og det er ikke engang sikkert, for selv dem, hvis udstyr og slukningsmateriel er state of the art, de er faktisk også i tvivl om, hvor lang tid de tør og vil lade deres brandfolk være i sådan en brand, hvor der udledes hydrogenfluorid.

Noget af det mest moderne udstyr til slukning af brand i el- og hybridbiler findes i Beredskab Øst, der dækker Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk kommuner. I nogle af disse kommuner findes også landets højeste koncentration af elbiler.

Andel af elbiler i kommuner
Foto: Danmarks Statistik

Det moderne udstyr tæller særlige armbånd, som kan opdage, hvis der eksempelvis er HF i luften, og så har Beredskab Øst desuden landets eneste brandslukningscontainer.

Den giver beredskabet mulighed for at hejse eller trække den brændende bil ind i containeren og lade den stå under vand, indtil batteriet er brændt ud. Dog er det ikke alle steder, denne container kan komme ind.

Brand i P-kælder krævede 40 brandfolk

Siden Beredskab Øst introducerede brandslukningscontaineren i efteråret 2019, har de leveret assistance til flere el- og hybridbilbrande både i deres eget område og hos de omkringliggende beredskaber. Første gang var i vinteren 2020.

En af de mere voldsomme aktioner fandt dog sted i Beredskab Østs eget område.

Det var den 7. september 2021, da der gik ild i en hybridbil i en p-kælder i Hellerup.

- Den brand der var i Hellerup, hvor bilen stod i en P-kælder, var det vanskeligste scenarie, vi har oplevet. Vi var heldige, at den stod i en simpel P-kælder, som ikke havde flere dæk eller drejende opkørsler, siger Rasmus Storgaard, beredskabsdirektør i Beredskab Øst.

Beredskab Øst måtte anvende en robot til at trække den brændende bil op fra P-kælderen, hvor den kunne placeres i brandslukningscontaineren. Hele aktionen involverede 40 brandfolk.

- For guds skyld, så tag dem da ned i stueplan og helt hen i åbningen

Ifølge Lars Schiøtt Sørensen er der ikke meget regulering, når det gælder udformning og placering af ladestandere, og derfor ville netop det være et godt sted at sætte ind for at minimere faren for brandfolkene.

- Ladestandere mangler generelt en nødstopknap. Man kan ikke bare lige gå hen og slukke for den, så man ved, at der i hvert fald ikke er mere ladeeffekt i den.

Og også placeringen af ladestandere i eksempelvis P-huse bør der kigges på:

- For guds skyld, så tag dem da ned i stueplan og helt hen i åbningen. Det er jo tit i forbindelse med opladning, at brandene opstår, siger Lars Schiøtt Sørensen til TV 2 Lorry.

Regulering kan dog ikke stå alene, da farerne ved elbilsbrande ifølge Lars Schiøtt Sørensen fortsat er et relativt ubeskrevet blad:

- Vi skal have mere viden på området. Der skal laves noget mere brandlovgivning, og så skal beredskaberne selvfølgelig også dygtiggøre sig og være med på de anbefalinger, der er og kommer. Måske mest dem der kommer, for der er ikke så mange endnu, siger han.

Beredskabsdirektør undrer sig

Rasmus Storgaard er enig i, man bør kigge mere på de faktorer, der spiller ind, når man taler om brand i el- og hybridbiler.

- Det, man kan sige, er, at området er ureguleret i dag, og det virker en lille smule besynderligt, eftersom man almindeligvis har reguleringer for ting, der involverer strøm.

- Vi så i hvert fald gerne, at nogen tog stilling til, om det er rigtigt, at det her skal være ureguleret. Og vi så gerne, at man fra national side kom med anvisninger om, hvordan det her skal foregå, siger han til TV 2 Lorry.

Han glæder sig over, at Bolig- og Planstyrelsen har foretaget en analyse af området.

- Den undersøgelse hilser vi meget velkommen - at man kigger på det område, der hedder brand i under- eller overjordiske anlæg, hvor mange biler holder ved siden af hinanden.

Analyse: Garageanlæg bør sikres bedre

I samarbejde med Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI) og Teknologisk Institut (TI) har Bolig- og Planstyrelsen netop gennemført en analyse af brandsikkerheden i garageanlæg, særligt med henblik på brandsikkerhed, når der er elbiler med litium-ion-batterier involveret.

Analysen viser, som andre foreløbige undersøgelser, at man kan forvente et fald i antallet af bilbrande i takt med, at udbredelsen af elbiler stiger. Samtidig viser den, at elbiler faktisk har samme varmeudledning, når de brænder, som nyere biler med forbrændingsmotor. Risikoen for, at branden spreder sig eller svækker konstruktionen i garageanlægget, er altså den samme, uanset hvilken biltype der er tale om.

Undersøgelsen peger dog på, at de standardværdier, der i dag anvendes, når man skal dimensionere brandsikkerhed i garageanlæg, er sat for lavt. Rapporten konkluderer altså, at myndighederne bør kigge på både eksisterende og kommende garageanlæg med henblik på at stille strengere krav til brandsikkerheden. Dette omhandler dog ikke placeringen af eksempelvis ladestandere, men i højere grad hvilke materialer, der anvendes til byggeriet, samt hvilke brandtekniske foranstaltninger man kunne forestille sig at stille krav om for at forhindre, at branden spreder sig mellem biler i garageanlæg.

Her konkluderer undersøgelsen, at sprinkleranlæg er det mest effektive redskab, og at man bør overveje at stille krav om sprinkleranlæg i garageanlæg, der er større end 150 kvadratmeter. Dette har dog ikke nået det politiske niveau endnu.

Bedre batterier på vej

Ifølge Poul Norby, der er professor på DTU Energi, hvor han beskæftiger sig med blandt andet sikring og effektivitet i batterier, er det dog vigtigt at understrege, at de batterier, der anvendes idag, bliver stadig mere brandsikre.

- Hvis man kigger på litium-ion batterier i dag i forhold til for 10 år siden, så er de meget mere sikre. Man har mere fokus på kvalitetskontrol, siger han.

Poul Norby fortæller desuden, at bilproducenter har blikket rettet mod en batteritype, man måske vil se mere udbredt fra næste årti: faststofbatterierne.

- Der er selvfølgelig allerede nogen på markedet, men de er meget små og med lav energitæthed. Men alle bilfabrikker har en eller anden form for udvikling og samarbejde med udviklere af faststofbatterier.

De indeholder stort set de samme komponenter, men er langt mindre brandfarlige, da man har skiftet en brændbar elektrolyt ud med et alternativ, der ikke er brændbart.

Årsagen til, at det ikke er faststofbatterier, man anvender i dag, er at energitætheden - altså mængden af energi, der kan gemmes i batteriet i forhold til størrelse - stadig ikke kan konkurrere med litium-ion batterier.

Hvad gør man i tilfælde af brand i en P-kælder, i en tunnel eller ombord på en færge?

TV 2 Lorry har fået endnu et spørgsmål fra en bruger om brand i elbiler.

Børge Larsen fra Hundested spørger: 

- Er der nogle, der har tænkt på, hvad man vil gøre, hvis der går ild i en el-bil, når den holder midt på vogndækket på en færge. Jeg tænker på, at vi har hørt at det er svært at få slukket en elbil i brand, og at bilen skal dumpes ned i en speciel container.

Vi har forsøgt at besvare hans spørgsmål her:

Ombord på en færge

Hos DFDS Seaways, der blandt andet driver Oslo-færgen, besluttede man allerede i 2010 at indføre regler vedrørende elbiler på baggrund af brandhensyn. I et skriftligt svar til TV 2 Lorry skriver rederiet:

- I 2010 indførte vi et forbud mod at oplade elbiler ombord på Oslo-færgerne, hvilket minimerer sandsynligheden for brand i elbiler betydeligt. Vi har konstant overvågning med inspektionsrunder og videoovervågning samt røgdetektorer og brandmeldere. På færgedækket er der et 'flooding'-system, som kan udlede en meget kraftig vandtåge til at slukke branden og undgå, at branden spreder sig til andre biler. Derudover vil vores besætning være klar til at håndtere disse situationer, da de ugentligt laver brandslukningsøvelser.

I et underjordisk p-anlæg

Fra Københavns Teknik- og Miljøforvaltning, der blandt andet forestår driften af det underjordiske parkeringsanlæg på Islands Brygge, lyder det:

- Forudsætningen for vores driftstilladelse er, at der i anlæggene er monteret avancerede brand- og gasalarmer. Derudover er der sprinklersystemer, som tilses ugentligt. Tilsynet med brandsikkerheden i anlægget føres af DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut).

- Anlæggene er konstrueret, så de enkelte biler er isoleret på (træ)plader, men resten af konstruktionen er af stål og beton, hvorfor risikoen for, at en brand vil brede sig er minimal. I tilfælde af brand slukkes ventilationen, og ilten trækkes ud af lokalet, hvilket også minimerer risikoen for, at branden spredes.

- Endelig skal det tilføjes, at Hovedstadens Beredskab kender anlæggene og har planer for, hvordan en eventuel brand håndteres.


I en tunnel

Også i forbindelse med brandsikkerhed i Øresundstunnelen kigger man på scenarier, der involverer brand i elbiler. Det fortæller Ulla Eilersen, sikkerheds- og miljøchef på Øresundsbro Konsortiet.

- Der tales om, hvordan og hvorledes vi kan slukke den. Indtil videre er strategien, at den selvfølgelig skal køles ned, siger hun til TV 2 Lorry og fortsætter:

- Men udfordringen for os ved at bruge brandcontaineren, det er at få bilen op i containeren, fordi vi er begrænset i højden. Det har vi ikke løst endnu, men beredskaberne arbejder på det.

Ulla Eilersen tilføjer dog, at med de brandforanstaltninger, der allerede er installeret i tunnelen, så er det på nuværende tidspunkt først og fremmest et spørgsmål om at undgå en situation, hvor det ene tunnelrør må tages ud af drift i længere tid.


Udgivet d. 2. april 2022
Journalist: Kristoffer Lyduch