Arbejdsugen er sjældent på under 60 timer, ansvaret er stort - alle har en holdning til det man gør.
Borgmester Willy R. Eliasen fra Egedal beskriver det sådan her:
- Det er fra morgen til aften, alle ugens dage, folk kommer sågar hjem til mig. Man er på hele tiden, siger han til TV2 Lorry.
Alligevel tjener en borgmester typisk halvt så meget som sin nærmeste medarbejder - kommunaldirektøren. Og det er problematisk, mener borgmesteren fra Egedal.
- Det findes jo ikke i andre organisationer, at den øverste leder er den lavest lønnede i ledergruppen, siger Willy R. Eliasen (V).
Borgmestre over hele landet får et vederlag, der afhænger af hvor mange der bor i deres kommune.
Dragør er den mindste kommune i vores sendeområde med lige over 14.000 indbyggere
Det udløser et vederlag til Eik Bidstrup (V) på 635.00 kroner om året.
Lejre har 27.000 indbyggere og det betyder 662.000 kroner til borgmester Mette Thouborg (SF).
En større kommune som Egedal med 42.000 indbyggere udløser et vederlag på 740.000 kroner til borgmester Willy R. Eliasen(V).
Vores største kommune, København, topper med næsten 600.000 indbyggere og et vederlag til overborgmester Frank Jensen (S) på 930.000 kr.
Men så har han også et budget på 50 milliarder kroner og 45.000 ansatte - og det ansvar var der nok ikke mange i det private erhvervsliv, der ville tage for under en million.
Hans kommunaldirektør tjener da også det dobbelte - 1, 8 millioner - plus 20% ekstra i pension.
Samtidig er borgmestrenes løn gået i stå.
Vederlagene er ikke blevet reguleret siden 1994.
Når borgmestrene har fået mere i løn, er det i høj grad fordi mange mindre kommuner i mellemtiden er blevet lagt sammen til færre og større kommuner.
En undersøgelse fra Momentum viser, at mens de politiske kolleger på Christiansborg næsten har fordoblet deres løn i perioden, er borgmestrenes løn vokset med det halve på de 22 år.
- Vi må være den eneste befolkningsgruppe, der ikke har fået reguleret deres honorar i alle de år. Det hænger ikke sammen, siger borgmester Willy R. Eliasen (V) fra Egedal kommune.
Borgmestre får også en tjenestemandspension efter det første år - og så er der jo alle de såkaldte hverv, eller bestyrelsesposter, som mange borgmestre har ved siden af.
I Dragør lykkedes det ikke borgmester Eik Bidstrup (V) at lande en eneste bestyrelsespost ved konstitueringen efter seneste kommunalvalg - de gik stort set alle til den foregående borgmester Allan Holst (Soc.dem).
Helt anderledes i Høje-Taastrup. Her passer borgmester Michael Ziegler (Kons.) mange hverv ved siden af sit borgmesterjob.
6 af bestyrelsesposterne er lønnede og sammen med vederlaget giver de borgmesteren en samlet årsindtægt på lige over 1,2 millioner kroner. Kommunaldirektørens årsløn i Høje-Taastrup er til sammenligning på 1,5 millioner kroner.
I Egedal har borgmesteren valgt kun at sidde i to bestyrelser, som han har en særlig interesse for. De giver ham 46.000 kroner om året - tilsammen.
Og det er rigeligt udenomsarbejde for en borgmester, mener Willy R. Eliasen (V)
- Jeg synes det er tankevækkende, at en borgmester kan have en større del af sin indkomst via bestyrelsesposter end ved at være borgmester.
Det er jo borgmesterposten, der er det egentlige, siger han til TV2 Lorry.
For to år siden fik de almindelige byrådsmedlemmer sat deres vederlag op med en tredjedel, mens borgemestrenes vederlag bare blev lagt ned i Vederlagskommissionen. Og der ligger de så stadigvæk.
Ambitionen med Vederlagskommisionen har været at få strømlinet politikernes lønninger og pensioner inden næste kommunalvalg i 2017.
