Børnefamilier advares mod falsk sms

Egedal Kommune advarer forældre imod falske sms’er fra pladsanvisningen.

En ny type sms-svindel har set dagens lys.

Denne gang er svindlen rettet mod børnefamilier, lyder erfaringen i Egedal Kommune.

Her har en forælder til et barn, der er skrevet op til en institutionsplads, modtaget en sms om et pladstilbud og et link til at acceptere eller afvise tilbuddet.

Sms’en er dog falsk og formentlig et forsøg fra IT-kriminelle på at ”fiske” sig til oplysninger, skriver Egedal Kommune på sin hjemmeside.

- Egedal Kommune står på som afsender af sms’en, men det er ikke tilfældet. Kommunens pladsanvisning sender aldrig sms ud om pladstilbud – tilbuddet vil altid komme via e-boks, lyder det.

Kommer med opfordring

Er man skrevet op til en plads i en af Egedals institutioner og modtager man en sms med et tilbud om plads, skal man derfor ikke følge links i sms’en eller afgive nogen information. I stedet skal man blokere afsender og slette beskeden, opfordrer kommunen.

Så vidt Egedal Kommune er orienteret, er der kun tale om enkelte tilfælde.

Kommunen vil dog meget gerne høre fra borgere, som skulle opleve lignende sms’er, så kommunen kan få overblik over, om problemet er mere omfattende end som så.

I så fald kan man, inden man sletter beskeden, tage et billede af den og kontakte kommunens informationssikkerhedskoordinator.

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik