På cykel til Sverige: Cykelfærge måske på vej i Dragør

Shippingkvinde fra Dragør vil etablere cykelfærge mellem Dragør og Limhamn i Sverige i en testperiode til sommer. I morgen tager byrådet stilling.

En udflugt med cyklen fra Dragør til Linhamn i Sverige kan blive en mulighed til sommer.  

Rikke Stoltz, der er kvinden bag Dragør-firmaet Stoltz ApS har søgt Dragør Kommune om tilladelse til at åbne en cykelfærge, der kan fragte de tohjulede over vandet.

quote Jeg ved jo endnu ikke, om der er et marked for det, men det vil vise sig, hvis vi får lov at teste projektet til sommer

Rikke Stoltz, initiativtager

Går alle tilladelser igennem, bliver skibet Elephanten indsat som cykelfærge med tre daglige afgange mellem Dragør og Limhamn i en testperiode i juni, juli og august i år. Det skriver Amager Bladet. 

Det var ikke Rikke Stoltz egen idé at starte en cykelfærge, understreger hun. Det er noget, der er blevet talt om i flere år blandt de lokale, kommunens erhvervschef Claus Rex og  venstreborgmester Eik Dahl Bidstrup,

- Jeg er jo bare shippingkvinde med stort S og kan det med skibe, siger Rikke Stoltz til TV 2 Lorry. 

To mand om bord

Lige nu befinder båden Elephanten sig i Jylland. Men Rikke Stoltz har reserveret den, så kontrakten kan skrives under, hvis forslaget går igennem.

quote Jeg vil gøre alt for, at det lykkes. Det er et godt lokalt projekt, som jeg bare håber vil blive til noget

Rikke Stoltz, initiativtager

To mand skal stå for overfarterne, og samtidig skal de bo på båden. Prisen for overfarten ligger endnu ikke fast. 

- Jeg ved jo endnu ikke, om der er et marked for det, men det vil vise sig, hvis vi får lov at teste projektet til sommer, siger Rikke Stoltz. 

Tager stilling i morgen

Rikke Stoltz er rigtig spændt på, om projektet bliver til noget - hun kalder det selv et hjerteprojekt. Så hun vil være til stede på byrådsmødet torsdag for på nært hold at følge afgørelsen. 

- Jeg vil gøre alt for, at det lykkes. Det er et godt lokalt projekt, som jeg bare håber vil blive til noget, siger Rikke Stoltz til TV 2 Lorry. 

Mødet starter klokken 19.00


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik