Gør som Tobias: Nu skal hans far være vegetar i en måned

Tobias Grip fra Dragør har givet sin far en klimabevidst udfordring: Spis vegetarisk i en måned. Nu opfordrer han andre til at gøre det samme.

Der bliver snittet grøntsager i lange baner og tænkt i alternativer til kød hjemme hos Tobias Grip i Dragør.

Han har nemlig givet sin far en udfordring. 

- Jeg har udfordret min far til at være vegetar i en måned, og så har jeg så lovet at lave mad, siger han  til TV 2 Lorry.  

quote Det kunne være superfedt, hvis der var flere mennesker, som har lyst til at udfordre deres forældre.

Tobias Grip, Dragør

Kødfri dage er ikke det, der har været flest af i hjemmet i Dragør. 

- For det meste er der kød på bordet. Det ligger jo langt tilbage i min opdragelse, siger Henrik Grip, far til Tobias. 

Bønnesuppen falder i god jord hos Henrik Grip, som er glad for udfordringen.
Bønnesuppen falder i god jord hos Henrik Grip, som er glad for udfordringen.
Foto: Rebekka Juul Bruun/ TV 2 Lorry

Tag ansvar og gør noget selv

Klimabevidsthed er en vigtig ting for 18-årige Tobias Grip, som til daglig går i gymnasiet og står for at koordinere klimastrejkerne i København. 

- Vi bliver allesammen nødt til at tage ansvar og selv gøre noget, siger han. 

quote Jeg synes, det er et godt initiativ til at få et indblik i, hvordan det egentlig er at undvære kød.

Henrik Grip, Dragør

Ifølge Tobias Grip handler klimabevidsthed ikke om at lægge sit liv om fra den ene dag til den anden. 

-  Man kan tage et lille skridt ad gangen. Starte med at købe mere lokalproduceret mad, købe genbrugsvarer og rejse mindre, foreslår han. 

Se indslag om unges kamp for klimaet og for selv at ændre deres måde at leve på. 

Fedt familieprojekt

Selvom man holder af kød, så er Henrik Grip glad for Tobias' udfordring. 

- Jeg synes, det er et godt initiativ til at få et indblik i, hvordan det egentlig er at undvære kød. Og det skal stå på i en måned, og det er rigtig spændende, siger Henrik Grip. 

 
 
Foto: Rebekka Juul Bruun/ TV 2 Lorry

De kalder projektet for winwin. Henrik Grip bliver introduceret til en masse forskellige nye rette - uden kød og Tobias lærer at lave maden. 

quote Vi bliver allesammen nødt til at tage ansvar og selv gøre noget.

Tobias Grip, Dragør

- Det er et fedt lille familieprojekt, siger han. 

Om den nye vegetarlivsstil kører videre efter en måned er endnu uvist, men Tobias Grip har en opfordring til alle, som gerne vil blive mere klimabevidste samtidig med, at de har det sjovt med familien. 

Hjemme hos familien Grip er udfordringen et spændende tvist i hverdagen, når der skal findes på nye retter. 
Hjemme hos familien Grip er udfordringen et spændende tvist i hverdagen, når der skal findes på nye retter. 
Foto: Rebekka Juul Bruun/ TV 2 Lorry

- Det kunne være superfedt, hvis der var flere mennesker, som har lyst til at udfordre deres forældre, fædre eller mødre til at gøre det samme. Det har været superoptur at gøre herhjemme, siger Tobias Grip.

Er du blevet mere nysgerrig på, hvordan man kan leve mere klimabevidst, kan du møde Rie Alexandra Løve Flints i podcasten “Fra Min Vinkel”. Her fortæller hun om, hvordan hun prøver at leve med så lidt affald som muligt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik