Endelig: Nu bliver Dragørs nye svømmehal indviet

Efter flere års udsættelse på grund af manglende økonomi står den nye svømmehal i Dragør Kommune nu klar til at blive indviet.

Dragør har langt om længe fået den svømmehal, kommunen har ønsket at bygge de seneste mange år.

På sin hjemmeside oplyser kommunen, at den længe ventede svømmehal ved sportskomplekset Hollænderhallen nu står klar til at blive indviet i næste uge.

Fredag den 27. september er alle kommunens borgere inviteret til at hoppe en tur i vandet, når borgmester Eik Dahl Bidstrup (V) og andre byrådsmedlemmer indvier svømmehallen.

Dermed kan Dragørs borgere snart plaske i kommunalt klorvand – en luksus, der ikke har været muligt for dem i adskillige år.

Siden 2011 har kommunens borgere nemlig været nødsaget til at søge udenbys for at komme i svømmehallen. Den daværende svømmehal blev nedlagt, fordi der ikke var økonomi til at holde den kørende.

Et årelangt tilløbsstykke

Politisk har der længe været et ønske om at kunne tilbyde borgerne svømmefaciliteter. Nærmest siden den gamle svømmehal blev tørlagt har en ny af slagsen været valgløfter blandt byrådspolitikere på begge sider af spektret.

Men en kommunekasse uden økonomisk råderum til store anlægsprojekter som svømmehaller har længe udskudt planerne om en moderne svømmehal.

Udligningsreformen har blandt andet fået skylden for dette.

- Det er klart, at jo mere vi skal give til, at man skal bygge for eksempel svømmehaller i Jylland, jo mindre har vi mulighed for at gøre det her. Vi har i seks år ikke haft råd til at bygge en svømmehal i Dragør. Der er ingen svømmehal i Dragør. Men hvert eneste år har vi betalt for to svømmehaller i Jylland. Det er ikke okay, sagde borgmester Eik Dahl Bidstrup (V) tilbage i februar 2018.

Men vedtaget blev en ny svømmehal, og i 2015 blev opgaven sendt i udbud. Der skulle dog gå to år fra vedtagelsen til de første spader kom i jorden.

 
 
Foto: Dragør Kommune

Opdagede olieforurening i bygningen

Først i 2017 gik byggeriet i gang, men her løb entreprenøren hurtigt ind i problemer. Højre hjørne af byggeriet viste sig nemlig at være indeholde olieforurening, der skulle inddæmmes og opryddes.

Det blev gjort, og langsomt skred byggeriet frem, så kommunen i november sidste år kunne holde rejsegilde.

- Vi håber på en fortsat god byggeproces og ser frem til, at Hollænderhallen og den nye svømmehal står færdig som et moderne og indbydende hele – fuld af aktivitet til glæde for både borgere og foreninger, lød det fra borgmester Eik Dahl Bistrup dengang.

Den nye svømmehal rummer et 25 meter-bassin med vipper på 1 og 3 meter. Derudover er der også et 80 kvadratmeter øvebassin og et mindre rum med et varmtvandsbassin på 50 kvadratmeter.

Prisen på svømmehallen er 65 millioner.

I denne video kan du se et indslag fra TV 2 Lorry, som vi lavede i 2015. Her lovede politikerne at sætte skub i udviklingen, så igen kunne komme vand i svømmehallen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

19990321-140100-1-1000x613we

Borgere frygter falske indsamlere efter landsindsamling - nu undersøges sagen

def_thumb,50_percent

playBorgere debatterede kunstig ø med politikere ved virtuelt borgermøde om Lynetteholm

MIB-demo i København den 10. april 2021.

Politi melder om fredelig demonstration mod coronapas

Eurojackpot

Lottovinder fik besked om gigantgevinst i bilen

Dragør

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere