CWWP: Borgmesterens prestigeprojekt faldt - men borgerne er glade

Torsdag stod det endeligt klart, at prestigeprojektet med en udendørs vandpark i Dragør ikke kunne realiseres. Borgmesteren ærgrer sig - men Dragør-borgerne er glade.

Det gav genlyd i både medier, det politiske landskab og blandt borgerne i Dragør Kommune, da det kom frem, at Socialdemokratiet trak sin støtte til projektet Copenhagen White Water Park.

Med Socialdemokratiets fjernede støtte stod det klart, at der ikke længere var et flertal til at opretholde planerne om vandparken - til trods for at Socialdemokratiet sammen med Venstre og Dansk Folkeparti stod bag budgetaftalen i kommunen.

Men til trods for at prestigeprojektet til i alt 3,5 millioner kroner fik dødsstødet, var de Dragør-borgere, som TV 2 Lorry mødte på gaden dagen derpå, langt fra kede af det faldne projekt.

Borgere: Vi har meget andet at bruge pengene på

- Jeg har ikke noget imod det, for der skal bruges penge på så meget andet, siger Marian Mather til TV 2 Lorry på spørgsmålet om, hvad hun synes om, at Copenhagen White Water Park er blevet droppet.

Hans Christensen, der også bor i Dragør, glædede sig ligefrem over, at borgernes protester mod det milliondyre projekt, lod til at blive hørt i sidste ende.

Med budgetaftalen, hvor vandparken blev endeligt vedtaget, stod det nemlig også klart, at én børnehave måtte lade livet på grund af besparelser.

Se hele TV 2 Lorrys indslag om sagen herunder:

 

- Alle de faste dragørboere synes, det er et vanvittigt projekt, siger Hans Christensen til TV 2 Lorry og bakkes op af Fin Alfred Larsen:

- Vi har nogle ualmindelige gamle skoler og et ualmindeligt gammelt bibliotek, så vi har en masse ting, vi kunne bruge pengene til. Det vandland vil være dyrt i drift.

Andre undrede sig over, at kommunen, som har en stor kyststrækning, ikke behøver et vandsports-center for at have aktiviteter for borgerne i det våde element.

- Jeg synes, at hvis der skal ske vandaktiviteter, så er det nede på havnen, siger Birgitte Uggerhøj.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik