11 millioner tons.
Så meget plastik ender i verdenshavene hvert år. For selvom vi mennesker elsker havet og dyrene, der bor der, så har den måde, vi lever på, en stor indvirkning på naturen.
Meget af det plastik, der bliver produceret på land ender desværre i havet.
Vi er taget ud til en af de mange smukke kyster, som Lorryland byder på, for at samle plastik og snakke med WWF-biolog Jakob Bredsdorff Fredriksen om, hvordan plastik påvirker naturen.
I videoen i toppen af artiklen viser Jakob Bredsdorff Fredriksen f.eks., hvordan meget små stykker plastik ender i en blåmusling, og så får du også et bud på en sjov aktivitet, man kan lave med det plastik, man finder på stranden.
Hjælp havet
Selvom naturens plastikproblemer kan virke uløselige, så kan vi faktisk nemt gøre en forskel. Hvis man kunne tænke sig at give havet og dyrene en hjælpende hånd, har Jakob Bredsdorff Fredriksen et par gode råd til, hvad man kan gøre.
Det første man kan gøre er at undgå engangsplastik - ting som sugerør eller plastikkopper - og i stedet købe produkter, der kan bruges flere gange. Derudover skal man selvfølgelig sørge for ikke at komme til at efterlade plastikaffald, når man er ude i naturen.
Endelig kan man gøre naturen en stor tjeneste ved at tage en pose med på næste gåtur langs en af Lorrylands mange strande. Ved at være på udkig efter plastik eller andet affald og samle det op, sørger man nemlig for, at dyr ikke kan spise det.
Og så behøver det ikke være kedeligt at samle plastik ind. Man kan f.eks. konkurrere om, hvem der kan samle mest affald hurtigst. Hvis man i stedet er i et kreativt humør, så kan man også bruge det plastik, man finder, til at lave kunstværker eller et trofæ til vinderen af indsamlingskonkurrencen.
Det vigtigste er bare, at plastikken ikke ender i naturen igen
Plastikflasker bliver ældgamle
Legetøj, indkøbsposer og plastikflasker. Plastik er overalt. Og selvom det kan være svært at forestille sig en verden uden plastik, så er opfindelsen kun lidt over 100 år gammel.
Plastik blev meget hurtigt til et populært materiale, bl.a. fordi det kan formes på et utal af måder, er meget slidstærkt og er billigt at producere.
Uheldigvis er det de samme kvaliteter, der gør, at plastik er problematisk i naturen. Det tager nemlig meget lang tid at nedbryde plastik. Ifølge forskere kan plastikflasker f.eks. ligge 450 år i havet, før de forsvinder. Og det har store konsekvenser for dyrene.
- Meget af det plastik, der bliver produceret på land ender desværre i havet. Det er et stort problem for dyr, som kan komme til at forveksle plastik med føde og får deres fordøjelsessystem stoppet og kan ende med at dø, siger Jakob Bredsdorff Fredriksen.
Plastik i naturen - hvor kommer det fra?
Det kan være svært at forstå, hvor alle de tons plastik, der ender i havet hvert år, kommer fra.
Og selvom man skulle tro, at plastikken stammer fra erhverv tæt på vandet, så kommer 80% af det affald, der ender i havet, fra aktiviteter på land ifølge FN's Miljøprogram og UNEP.
Det er f.eks. lossepladser, industri og turisme, der står for udledningen af plastik.
Meget af det mikroplastik - små stykker plastik, der er under 5 mm - der er i havene, kommer fra større stykker plastik, der bliver slidt ned. Men faktisk kommer en del af det også fra ting som make-up og bildæk.
I flere skønhedsplejeprodukter som barberskum, bruncreme og solcreme er der nemlig mikroplast. Det bliver transporteret med spildevand til rensningsanlæg og videre ud til marker, hvor det kan ende i havet.
Når vi kører bil, bliver dækkene også langsomt slidt ned. Og den mikroplastik, der opstår, kan blive ført ud i havet gennem regnvand. Sammen med maling, slidte skosåler og tekstiler er bildæk en stor kilde til mikroplast i de danske farvande.
Plastik udgør store problemer for dyrene i naturen. Mange dyr spiser nemlig plastikken. F.eks. viste en undersøgelse, at 90% af de døde mallemukker, der blev fundet på strandene omkring Skagen, havde plastik i maven. En mallemuk er en stormfugl, der lever i Danmark.
Mange fisk og havpattedyr bliver også fanget i såkaldte spøgelsesnet, der er plastikfiskenet, der er blevet mistet til havs. Og så kan rester af fiskesnøre være op til 600 år om at nedbrydes.
Koraller er også "allergiske" overfor plastik. Hvis de udsættes for plastik, bliver de syge og dør hen.
Kilde: WWF - Verdensnaturfonden
Fra havestol til torsk
Selvom torsk er kendt for at være grådige, så er det nok de færreste, der kan gabe over en havestol. Men alligevel kan den godt ende i torsken.
Ryger havestolen i havet, vil den med tiden blive slidt i stykker af vind og vejr. Og selvom man ikke længere kan se den med det blotte øje, så er plastikken stadig i havet, som meget små stykker plastik - det man kalder mikroplastik.
De små stykker plastik kan blive spist af dyr som blåmuslinger, når de leder efter mad. Og spiser en sulten torsk så muslingen, ender mikroplastikken i torsken.
Hvis et andet dyr som en sæl spiser torsk med plastik i, kan den ende med store mængder plastik i sin krop.
På den måde kan plastikken ophobe sig i dyrenes fødekæde. Det betyder, at næsten alle dyr, der lever i eller ved havet, er påvirket af plastikforurening.
Heldigvis er der politisk hjælp på vej til havets dyr. I EU er det nemlig blevet vedtaget, at en lang række af de plastikprodukter, der ofte skyller op på strandene, bliver forbudt i år.
Men det plastik, der allerede er i naturen forsvinder ikke af sig selv. Derfor er det stadig en god idé at tage på plastikjagt næste gang en strandtur er på tale.
