Oplev Dragør: Julekalender-by med lodsmuseum og fiskekutter fra 2. Verdenskrig

Tag et smut til Dragør Havn og oplev alt fra et julekalender-tårn til en fiskekutter fra 2. Verdenskrig. Her følger en række anbefalinger til, hvad du kan opleve i området omkring den hyggelige havn.

Et julekalender-tårn, en historisk fiskekutter, et spændende museum og meget mere. Dragør Havn byder på oplevelser for enhver smag, og den er bestemt et besøg værd.

TV 2 Lorrys sommertogt med Nationalmuseets sejlskib, Bonavista, er ved at være ved vejs ende. Det historiske sejlskib har denne gang lagt til kaj ved den fjerde sidste havn på vores tur rundt i Lorryland – nemlig Dragør Havn.

Du får her en række anbefalinger til, hvad du kan opleve i området omkring den charmerende havn.

En historisk tidsrejse på havnen

Hvis du var en af dem, der fulgte med i DR’s julekalender ”Tidsrejsen” tilbage i 2014, vil du med sikkerhed kunne genkende Dragør Havn.

Blandt byliv og spisesteder med havudsigt finder du nemlig Lodstårnet, der i julekalenderen fra 2014 spillede en markant rolle.

TV 2 Lorrys sommertogt med Bonavista

Nationalmuseet og TV 2 Lorry vil i løbet af sommeren tage dig med rundt til 18 af Lorrylands havne og ankerpladser med det gamle fragtskib, Bonavista.

 

Bonavista er en prægtig tomastet skonnert, der blev bygget tilbage i 1914 til fragtsejllads. Oprindeligt blev det knap 40 meter lange skib brugt til at transportere klipfisk over Atlanterhavet.

Det gamle fragtskib har også været charter- og oplevelsesskib i mange år, men i de seneste 20 år har det ligget i Marstal, hvor det er blevet renoveret fra ende til anden.

Lodstårnet har ingen praktisk betydning i dag. Det samme gælder den gamle lodsstation, hvis tidligere arbejdere blandt andet skulle sørge for at lede skibe ind i og ud af havnen.

Lodsstationen huser i dag Danmarks Lodsmuseum, der viser, hvordan de såkaldte lodser arbejdede.

I havnen nedenfor Lodstårnet ligger fiskekutteren Elisabeth til kaj. Denne historiske fiskekutter blev under 2. Verdenskrig brugt til at sejle jøder til Sverige.

Ishøj Havn er hjem for flere fiskekuttere - herunder fiskekutteren Elisabeth, der spillede en væsentlig rolle under 2. Verdenskrig.
Ishøj Havn er hjem for flere fiskekuttere - herunder fiskekutteren Elisabeth, der spillede en væsentlig rolle under 2. Verdenskrig.
Foto: Morten Raarup - TV 2 Lorry / TV 2 Fyn

Hvis du bevæger dig bag Dragør Havn møder du Skurbyen – en hyggelig klynge af gamle fiskerhuse, der førhen blev brugt til opbevaring af fiskernes udstyr.

Du kan også besøge Dragørs livlige havneplads, hvor der altid er god stemning. I løbet af sommeren er havnepladsen vært for flere markeder, der tilbyder alskens lækker mad og drikke.

En landsby af gæs

I Dragør er borgersammensætningen en anelse anderledes end i resten af landet. Mangfoldig, om man vil.

Oplev Gåserepublikken - en landsby fuld af gæs.

Dragør er i hvert fald hjem for hundredvis af skræppende gæs, som har deres daglige gang i Gåserepublikken, der ligger i gåafstand fra Dragør Havn.

Gåserepublikken er en lille etableret by for de fjerklædte borgere, som ejes af en god håndfuld gårdejere.

Der har altid været tradition for at holde gæs i Dragør. I gamle dage vraltede de frit rundt på gader og stræder, på markerne og hjemme på folks gårde.

Med tiden blev det dog for besværligt med de mange fritgående gæs for byens menneskelige borgere, så derfor blev Gåserepublikken oprettet. Her bor gæssene i gåsehuse, som de bliver lukket ind og ud ad to gange dagligt.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik