Det enorme ressourceforbrug er også noget, Ulla Petersen kan genkende i sønnens situation.
-Man har brugt enormt mange ressourcer på at snakke om ham, men man har ikke foretaget nogen indgriben. Hvis han havde fået hjælp, da han blev syg, kunne han have været ude af behandlingen, konstaterer hun.
Enige om ændring, uenige om løsning
Der skal findes en løsning. Det er der bred enighed om blandt politikere og involverede parter, da den nuværende behandling af mennesker med dobbeltdiagnoser er for dårlig.
-Det er rigtig vigtigt, at vi politisk siger, at personer ikke skal lande mellem to stole. I stedet må vi finde ud af, hvad løsningen skal være, siger Social- og Indenrigsordfører Camilla Fabricius fra Socialdemokratiet.
Hvordan den konkrete løsning skal være, kan hun dog ikke pege på endnu. Og opgaven er lettere sagt end gjort, for uenigheden er stor blandt parterne.
Behov for flere ressourcer
Socialborgmester i Københavns Kommune, Mia Nyegaard, mener, at det kræver flere ressource at etablere et ordentligt tilbud.
-Hvis vi skal forbedre indsatsen for borgere med dobbeltdiagnose, er der behov for, at folketinget afsætter flere penge til den sociale og sundhedsmæssige indsats i kommunerne, skriver Mia Nyegaard i en mail.
Kommunernes Landsforening mener, at kommunerne har bedst forudsætning for at levere den rette behandling til mennesker med en dobbeltdiagnose, da de i forvejen er tættere på den enkelte borger. I en mail skriver de:
-Vi ser et potentiale for at kunne aflaste psykiatrien, hvis regeringen og Folketinget i tiårsplanen prioriterer penge til at opruste misbrugsbehandlingen med psykologer i alle landets kommuner.
Denne løsning er landsforeningen for pårørende Bedre Psykiatri ikke enig i. De ser hellere, at det fulde ansvar bliver lagt over i regionerne, så man har behandlingen af misbruget og den psykiske lidelse samlet. Det vil sikre en mere sammenhængende behandling.
-Vi håber, at der bliver oprettet nogle specialafdelinger for de syge med alvorligt misbrug i regionen, så de får samlet og styrket ekspertisen i behandlingen af dobbeltdiagnoser, siger pressechef Jesper Nissen.
Kræver mere end en strukturændring
Men der skal mere end en omstrukturering til, før der vil ske forbedring. Det mener leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser, Katrine Schepelern Johansen.
-Det er for simpelt at beskrive problemet ved at sige, at problematikken er ansvarsfordelingen mellem kommune og region,” siger hun.
Allerede i amternes tid, hvor behandlingen lå samlet, så man de samme problemstillinger. Det er derfor ikke blot et spørgsmål om en organisatorisk ændring. Det handler også om, at der skal arbejdes målrettet med at udvikle en sundhedsfaglig tilgang, som tager hensyn til både det sociale og psykologiske aspekt, mener hun.
Det er ikke givet på forhånd, at en strukturændring vil forbedre behandlingstilbuddene, men den struktur, der er i dag, er ikke god nok til sikre den nødvendige behandling.
-Der er ikke nogen tvivl om, at en opdeling af ansvar ikke har gjort det lettere,” siger Katrine Schepelern Johansen.
Socialborgmester i Københavns Kommune, Mia Nyegaard, er enig i, at ansvarsfordelingen kan give problemer i forhold til at tilbyde en sammenhængende behandling, men påpeger samtidig, at samarbejde ér muligt.
"Vi har i de fleste tilfælde et velfungerende samarbejde med psykiatrien i regionerne. Men vi kan blive bedre til at koordinere, så borgeren oplever en mere sammenhængende socialfaglig og sundhedsmæssig indsats", skriver borgmesteren.
Her er behandlingen
Et af de få steder, hvor man har lavet en specialiseret behandling til mennesker med dobbeltdiagnoser, er på Sct. Hans Hospital i Roskilde. Her har man samlet behandlingen, men kun for de hårdest ramte. Afsnittet, Afdeling M, behandler både den psykiske lidelse og misbruget, fordi det er nødvendigt at gøre samtidig, mener klinikchef på Afdeling M, Jakob Krarup.
Der indlægges årligt 300 dobbeltdiagnosepatienter til tre måneders integreret behandling, og resultaterne er gode. Gennem omfattende kompetenceudvikling af medarbejderne inden for samtaleterapi har Afdeling M formået at have en lav forekomst af tvang, og de har fået positive tilbagemeldinger fra patienterne selv.
-Den lave tvang er en forudsætning for at kunne behandle dobbeltdiagnosen, da tvang er ødelæggende for patientens motivation. Netop motivationen er nødvendig for at kunne være vedholdende i det hårde arbejde med især misbrugsproblematikken, mener klinikchef på Afdeling M, Jakob Krarup.
Han er sikker på, at de har fundet den rette løsning, når det handler om hjælp til de hårdest ramte dobbeltdiagnosepatienter, men han savner, at der er flere, der gør det samme.
”Jeg håber, at der er nogen, der ser på vores resultater og siger, at det kan lade sig gøre,” siger han.
Klinikchefen mener, at behandlingstilbuddet er alle pengene værd, især når man vejer det op mod de samfundsøkonomiske og menneskelige konsekvenser ved ikke at have det.