Den tidligere Dragør-borgmester Eik Dahl Bidstrup modtager mere end trekvart millioner skattekroner fra kommunen, mens han samtidig indkasserer en høj løn som formand for fagbevægelsen Krifa.
Det viser en aktindsigt, TV 2 Lorry har fået.
Eik Dahl Bidstrups dobbeltløn skyldes, at man som borgmester har mulighed for at modtage et såkaldt eftervederlag, når man stopper. Det gjorde Bidstrup den 1. juni i år, da han forlod posten efter syv år som borgmester.
- Jeg har som sådan ikke nogen holdning til det. Det er en del af den aftale, man har indgået på Christiansborg for flere år tilbage. Og det har været de klare betingelser, siden jeg blev valgt som borgmester, siger Eik Dahl Bidstrup.
Eftervederlagsordningen gør det muligt for en borgmester at blive headhuntet til et job i den private sektor og tage op til et års borgmesterløn med sig over i den nye stilling.
En række partier har kritiseret ordningen, efter flere sager inden for de seneste år, hvor en borgmester har forladt posten i utide til fordel for et andet job og har indkasseret dobbeltløn gennem eftervederlaget.
I den tidligere Venstre-borgmesters tilfælde modtager Bidstrup 774.346,97 kroner i eftervederlag svarende til 10,5 måneders løn.
- Skal der ændres i reglerne for eftervederlag, skal det ske i Folketinget. Så det vil jeg ikke forholde mig til, siger Eik Dahl Bidstrup.
Hverken Krifa eller Eik Dahl Bidstrup ønsker at oplyse, hvad den tidligere Dragør-borgmester modtager i honorar for sin stilling som formand.
Men et kig i organisationens årsrapporter viser, at forgængeren Søren Fibiger Olesen i 2020 havde en årsløn på 1,53 millioner kroner inklusiv pension.
Det er ikke forsvarligt, når borgmesterens eftervederlag bliver til en dobbeltløn. Der er ikke gode argumenter for det
Svært at forsvare dobbeltlønnen, mener ekspert
Ordningen med eftervederlag er egentlig tiltænkt borgmestre, der af den ene eller anden årsag skulle miste sit ”job” – for eksempel ved at ”tabe” et valg – og derfor med kort varsel går fra at være borgmester til at være jobsøgende.
En slags overgangsordning.
Men når overgangsordningen i stedet bliver til en anseelig, sekundær indtægtskilde ved siden af et vellønnet job, er den svær at være fortaler for ud fra et demokratisk synspunkt.
Det mener Robert Klemmensen, der er professor i statskundskab og ekspert i kommunalpolitik.
- For nu at sige det ligeud, så er det ikke forsvarligt, når borgmesterens eftervederlag bliver til en dobbeltløn. Der er ikke gode argumenter for det. Og det gør det ekstra vanskeligt at håndtere, fordi vælgerne ude i kommunerne har meget lidt indflydelse på det, siger han.
Eftervederlag til afgåede borgmestre
Når borgmestre stopper, kan de få op til et års løn med sig i det såkaldte eftervederlag, selv hvis de skifter til et nyt job.
Længden af eftervederlaget – altså antallet af månedslønningerne – afhænger af, hvor længe borgmesteren har siddet med kæderne om halsen. Har man siddet i otte år, har man ret til et fuldt eftervederlag – altså et helt års løn.
Eftervederlaget udregnes sådan, at man får 1,5 gange borgmestermånedslønnen for hvert påbegyndt år på borgmesterposten. Det vil sige, at man får tre måneders løn i eftervederlag, hvis man har været borgmester i to år, og ni måneder for seks år på posten. Det er gives dog maksimalt et eftervederlag på 12 måneders løn.
Man kan dog ikke modtage eftervederlag som borgmester, hvis man skifter til en anden politisk stilling, for eksempel fra borgmesterposten til en plads i Folketinget eller en tjans som minister.
Man kan også godt vælge at sige, at man ikke ønsker at modtage eftervederlaget, når man stopper som borgmester.
Eik Dahl Bidstrup nåede at sidde som borgmester i syv år, hvorfor han derfor modtager eftervederlag for 10,5 måneder svarende til små 775.000 kroner.
Kilde: Retsinformation
Skal reglerne for eks-borgmestres adgang til dobbeltløn afskaffes, kræver det en lovændring. Og den slags skal vedtages i Folketinget.
Tilbage i 2016 granskede en kommission ministres og borgmestres vederlag – og herunder eftervederlag. Her anbefalede man blandt andet at afskaffe eftervederlaget, hvis en borgmester eller minister frivilligt træder ud af politik midt i en valgperiode.
Denne anbefaling blev dog afvist af et flertal i Folketinget.
- De skattekroner godt kunne have gjort gavn et andet sted
Med til historien hører, at Dragør Kommune under Eik Dahl Bidstrups ledelse har været gennem en vanskelig økonomisk periode, hvor kommunen en overgang var tæt på at blive sat under administration fra staten.
Det førte til store spareøvelser og en hård genopretningsplan, som stadig præger de beslutninger, der træffes i kommunalbestyrelsen.
Netop her er modtages nyheden om den nu tidligere kollega på rådhusgangenes eftervederlag derfor blandet.
Helle Barth (V), der overtog borgmesterposten fra Eik Dahl Bidstrup, forsvarer ikke så overraskende hendes tidligere partifælle, fordi eftervederlaget udbetales ”i henhold til den gældende nationale lovgivning”.
- Så jeg vil ikke forholde mig til, om det er rimeligt eller ej. I det private erhvervsliv er der jo lignende fratrædelsesordninger. Men det kan da være fornuftigt at granske lovgivningen for at se på, om muligheden for dobbeltløn er hensigtsmæssigt eller ej, siger hun.
Kommunens viceborgmestre er heller ikke parate til at angribe den tidligere borgmester, men:
- Det er jo ingen hemmelighed, at de skattekroner godt kunne have gjort gavn et andet sted. Men regler er jo regler. Når det så er sagt, så tror jeg, at de fleste danskere nok har det synspunkt, at det ikke er særligt hensigtsmæssigt at få sådan et beløb, når man går direkte over i et andet job, siger 1. viceborgmesteren Peter Læssøe fra lokallisten Tværpolitisk Forening.
- Jeg kan sagtens se, at der noget uretfærdigt i eftervederlagsreglerne og især fra et borgerperspektiv. Derfor er det godt, hvis der bliver set på det, for det giver ikke mening. Men for mit vedkomne handler det ikke specifikt om Eiks situation, siger Nicolaj Bertel Riber (S), der er 2. viceborgmester.
Andre eks-borgmestre med dobbeltløn
Klik på billederne for at læse mere
Lars Krarup (V) forlod i juli måned borgmesterposten i Herning Kommune med et eftervederlag på 1,2 millioner kroner. Kort efter blev han præsenteret som ny formand for Realdanias bestyrelse med et årligt honorar på 900.000 kroner.
Bornholms tidligere borgmester Winni Grosbøll (S) tog også et eftervederlag på lidt under en million kroner med sig, da hun ved i januar 2021 startede som direktør for Friluftsrådet.
Fredericias tidligere borgmester Jacob Bjerregaard (S) meddelte i december 2020, at han gik af for at blive direktør i lobbybureauet Advice. Her var skiftet timet, så eks-borgmesteren fik det maksimale vederlag på 12 måneders løn, svarende til over en million kroner ifølge Ekstra Bladet.
I alt fik fem afgående fagborgmestre i Københavns Kommune tilsammen 3.889.698 kroner, da de forlod deres borgmesterposter efter valget i 2017.
En af dem var Enhedslistens forhenværende teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell, der kom i vælten, da han trådte direkte fra politik til en stilling i den private sektor. Her fik han omkring 500.000 kroner i eftervederlag, hvilket vakte opsigt, da Enhedslisten er blandt de største modstandere af netop dobbeltløn til politikere.
I sensommeren 2020 skiftede den tidligere Odense-rådmand Jane Jegind (V) sin politiske karriere ud med en chefstilling i Langeland Kommune. Her modtog hun over 800.000 kroner oven i lønnen fra sit nye arbejde ifølge Altinget.
Godt nok var Carl Holst (V) ikke borgmester, da han trådte tilbage og modtog dobbeltløn. Men i sommeren 2015 kom det frem, at Holst stadig fik løn fra Region Syddanmark, selvom han fratrådte sin stilling som regionrådsformand. 833.040 kroner ville han få i såkaldt eftervederlag fra sin tid som først amtsborgmester og siden regionsrådsformand i Region Syddanmark udover sin nye ministerløn på knapt 1,2 millioner kroner om året dengang.
Den tidligere Lejre-borgmester Mette Touborg (SF) fik ifølge Ekstra Bladet udbetalt 586.000 kroner i eftervederlag, da hun skiftede borgmesterposten i Lejre ud med jobbet som administrerende direktør i Københavns Kommunes kultur- og fritidsforvaltning. Har får hun i dag en årsløn på 1,73 millioner kroner plus lidt over 20 procent i pension.
Den tidligere sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Ninna Thomsen (SF) trådte tilbage efter kommunalvalget i 2017 og blev i stedet direktør for Mødrehjælpen. Her modtog hun ifølge Politiken et eftervederlag på godt en million kroner, som hun havde ret til efter to borgmesterperioder.
Flere partier klar til opgør med dobbeltløn
Og nu kunne noget tyde på, at et opgør med dobbeltlønnen kan komme på tale inden længe.
Eik Dahl Bidstrup er nemlig ikke den eneste eks-borgmester, der for nylig har taget et klækkeligt eftervederlag med sig som lommepenge ved siden af en ny, vellønnet stilling i den private sektor.
Efter flere lignende sager inden for det seneste år meldte Venstre i slutningen af september måned, at de nu var klar til at slutte sig til en række andre partier, der alle ønsker at ændre reglerne for borgmestres eftervederlag.
- Det har været en diskussion, om det har været fair, at nogen er gået direkte videre i et nyt job og har taget et års lønninger med sig. Og det vil vi have rodet op i og set på, om der bør ske en modregning, udtalte Venstres kommunalordfører, Anni Matthiesen, i slutningen af september til Altinget.
Også SF, Dansk Folkeparti og Enhedslisten har tidligere kaldt på et opgør med dobbeltlønnen til borgmestre, når de skifter til et job i den private sektor.
- Det er ikke rimeligt, at de får eftervederlag, hvis de får nye job med nye gode lønninger. Derfor foreslår vi en modregning, så man ikke både kan få eftervederlag og løn, sagde SF's gruppeformand, Jacob Mark, til DR Nyheder i februar.
- Det er jo helt vanvittigt, at man på den måde har kunnet malke kommunekassen, fordi vi har de her meget lukrative eftervederlagsregler, lød det fra Enhedslistens demokratiordfører, Rosa Lund, tilbage i september måned.
Ved årsskiftet fremsatte Dansk Folkeparti et beslutningsforslag om at indføre modregning i borgmestres eftervederlag. Dengang blev forslaget stemt ned af et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Radikale Venstre.
_
_
