Den forsvundne Emilie Meng fundet død i Borup

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at død person ved et vandhul i Borup i Køge er den forsvundne Emilie Meng fra Korsør.

Midt- og Vestsjællands Politi gennemførte i dag en lang række undersøgelser i og omkring vandhullet ved Borup. I første omgang har de ikke kunnet sige noget om identiteten på den afdøde, men nu oplyser de altså, at der er tale om den forsvundne 17-årige gymnasiepige Emilie Meng.

På et pressemøde søndag aften bekræftede politiet, at den unge pige  har været udsat for en forbrydelse.

Liget blev fundet klokken 15.39 juleaftensdag i et vandhul ved Regnemarks bakke, der ligger i nærheden af Borup mellem Køge og Ringsted.

Emilie Meng, der stammede fra Korsør, forsvandt natten til 10. juli efter en bytur i Slagelse, og siden har der været iværksat en massiv eftersøgningsindsats for at finde den unge pige. Desværre uden held - indtil hun altså blev fundet død i går og identificeret i dag.

Emilie Meng forsvandt i Korsør og er nu fundet død i et vådområde i Regnemarks Bakke, der ligger ved Borup - lige nord for Vestmotorvejen
Emilie Meng forsvandt i Korsør og er nu fundet død i et vådområde i Regnemarks Bakke, der ligger ved Borup - lige nord for Vestmotorvejen

-Fundet åbner for nogle helt nye efterforskningsmuligheder. Vi ved nu, at Emilie er fundet langt fra sit hjem, siger politiinspektør Kim Kliver, Midt- og Vestsjællands Politi  i en pressemeddelelse.

 

Ligfundet førte til intensive undersøgelser af området omkring vandhullet i Regnemarks Bakke ved Borup. Video: TV Øst

 

Liget blev overført til Retsmedicinsk Institut, hvor det blev 100% fastlagt, at der var tale om den unge kvinde. Herfra meldes det også, at lige formentlig har ligget i søen i flere måneder.

Pigens familie, som har tilbragt måneder i uvished, er underrettet.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik