Politiet om stjålet cykel i Elverparken: "Mulig forbindelse til drab"

Ejeren af en efterlyst rød Jupiter damecykel har nu kontaktet politiet. Cyklen var stjålet, og politiet undersøger nu, om den kan være interessant for efterforskningen af Herlev-drabet.

- På baggrund af efterlysningen har ejeren kontaktet os.

Sådan lyder beskeden mandag eftermiddag fra politikommissær hos Københavns Vestegns Politi, Hans Christian Tonnesen.

Politiet valgte tidligere i dag at efterlyse ejeren af en rød damecykel af mærket Jupiter, som blev fundet tæt på det gerningssted i Elverparken, hvor den 32-årige Louise Borglit blev dræbt for godt en måned siden.

quote Den er stjålet før drabet, men vi skal lige finde ud af hvor, og om det kan lede os videre

Hans Christian Tonnesen, politikommissær hos Københavns Vestegns Politi

Der har ikke været mange nævneværdige spor i sagen om den knivdræbte, og derfor afsøger Københavns Vestegns Politi nu alle mulige spor i sagen, for at komme nærmere en drabsmand.

- Cyklen er blevet stjålet. Og nu er vi ved at snakke med ejeren om, hvor den er blevet stjålet fra, siger Hans Christian Tonnesen til TV 2 Lorry. 

Cykel kan være fortsat være forbundet med drab

Han fortæller videre, at Københavns Vestegns Politi nu fortsætter efterforskningen for at finde ud af, om cyklen kan være knyttet til drabet. 

- Den er stjålet før drabet, men vi skal lige finde ud af hvor, og om det kan lede os videre, siger politikommissæren og fortsætter:

- Vi havde troet, at vi selv kunne finde ejeren, men det er klart, når hun ikke har efterlyst den, så er den svær at finde.

Ifølge Hans Christian Tonnesen bliver kvinden, som ejer cyklen, nu afhørt for at finde ud af, om hun kan hjælpe politiet yderligere.

quote Vi er glade for, at der var så hurtig respons på det, og så må vi arbejde videre med sporene

Hans Christian Tonnesen, politikommissær hos Københavns Vestegns Politi

Men først og fremmest sætter politiet pris på, at ejeren har kontaktet dem så hurtigt efter efterlysningen.

- Vi er glade for, at der var så hurtig respons på det, og så må vi arbejde videre med sporene, siger Hans Christian Tonnesen til TV 2 Lorry. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

politi 112 politibil

Skud fra skydebane fik politiet til at rykke ud til Amager

Politi retten i glostrup 112

Anklager vil have ældre ægtepar idømt fængsel for hadforbrydelse mod ung kvinde

politi 112 politibil

Knivoverfald i Nordvest: Politiet efterlyser tre mænd

182875419_1391088584582504_6810450947341715862_n

Farvel til bilen - påvirket bilist kørte for 11. gang uden kørekort

Herlev

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere